Oldgamle fejder om magt, magi og økonomi får nyt liv online

På en forskergang i et af de yderste hjørner af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ToRS, findes et lille aflukke.

Rummet er klimatempereret og kræver særlig adgang, for på den anden side af glasvæggene gemmer sig dyrebare artefakter fra nogle af verdens oldtidsriger.

Blandt andet det, som Uniavisen er kommet for at kigge nærmere på i dag:

En samling lertavler med kileskrift fra Mesopotamien – en fællesbetegnelse for kulturer, der lå i områderne, vi i dag kender som Tyrkiet, Irak og Syrien 3.200 år f.v.t.

Lertavlerne har gennem fire år været omdrejningspunkt i projektet ’Gemte Skatte’. Et assyriologisk forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Nationalmuseet, der har til formål at gøre Nationalmuseets samling af kileskrifttavler tilgængelig for både specialister og offentlighed.

En sindsoprivende kvittering

Anledningen til besøget i dag er, at forskningsprojektets sidste mål er nået: Samlingen er blevet digitaliseret, og alle med interesse for kileskrift fra oldtiden kan nu finde den digitale samling på digitaliseringsplatformen Cuneiform Digital Library Initiative. Samlingen er også udkommet i bogformat.

»Det har været virkelig fedt, at vi har fået mulighed for at kigge samlingen igennem som en helhed. Tidligere har det mest været specialister med særlige interesser, der har kigget nærmere på små udpluk af teksterne – aldrig hele samlingen,« siger Troels Pank Arbøll, som er lektor i assyriologi på KU og har arbejdet på projektet sammen med seks andre forskere.

Det er et tidsspænd på over 3.000 år, hvilket gør kileskifttavler som disse til et kæmpe historisk laboratorium

Troels Pank Arbøll, lektor, assyriologi

Nationalmuseets kileskriftssamling tæller 241 indskrevne objekter fra en række forskellige tidsperioder, som er fundet i både Irak, Syrien og Iran. Nogle er omkring 4.500 år gamle, og de varierer bredt i kategori. Der findes alt fra medicinske tekster, magiske besværgelser til simple kvitteringer.

»En kvittering er jo ikke sindsoprivende i sig selv, men når vi samler rigtig mange af denne type tekster, så tegner der sig et større billede, som kan bruges til at lave nogle kvantitative analyser, der er ret interessante. Man får nogle virkelig avancerede økonomiske og kulturelle indsigter i de samfund,« siger han.

En iPhone i ler

Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med. Men jeg bliver alligevel en smule undervældet, da Troels Pank Arbøll finder de dyrebare lertavler frem.

De er ganske små, ikke større end en moderne iPhone, og vidste man ikke bedre, kunne man tro, at det var en almindelig sten med tilfældige indhak, man havde snublet over ved Vesterhavet.

Lektoren griner, da jeg nævner, at tavlerne er mindre, end jeg havde forestillet mig.

LÆS OGSÅ: Han lærte sig elvisk som barn. Nu skal han løse sproglig gåde i forhistorisk by i Mexico

»De fleste tror, det er kæmpestore tavler, men i mange tilfælde er de altså ikke større end det her,« siger han.

Tavlernes størrelse sætter dog ingen skår i lektorens egen begejstring, som skinner tydeligt igennem, når han fortæller historien bag de små tavler.

»Kileskrift er jo – sammen med hieroglyfferne – verdens første skriftsprog. Skriveformen er blevet brugt på forskellige sprog helt tilbage fra 3.200 år f.v.t. og frem til omkring 80 år efter vores tidsregning. Det er et tidsspænd på over 3.000 år, hvilket gør kileskifttavler som disse til et kæmpe historisk laboratorium.«

Crack of doom

Nogle af tavlerne er små, helstøbte stykker af ler med indgraveringer. Andre er sammensat som avancerede puslespil. Det er tavler, som er gået i stykker i oldtiden, men efter udgravning er blevet limet sammen af en konservator, forklarer Troels Pank Arbøll.

For at sikre tavlernes bevarelse, er de blevet brændt og hærdet i nyere tid. Det gør dem nogenlunde robuste, men alligevel sker det engang i mellem, at de går i stykker, siger lektoren.

»Jeg er aldrig kommet til at beskadige noget. Men jeg har hørt skrækhistorier fra udlandet om, hvordan en tavle er gået i stykker, mens en forsker har siddet med den i hænderne. Nogle kalder det ’the crack of doom’, hvor der har været en intern og usynlig flænge, som har resulteret i, at tavlen pludselig har del sig i to,« siger han.

Når det sker – og det gør det indimellem – er der ikke andet at gøre end at få en konservator til at lime det sammen igen, fortæller lektoren.

»Det vil altid være en risiko at tage dem op og røre ved dem. I princippet ville det måske være bedre at lade dem ligge. Men hvis man skal kunne forske, undervise og formidle, må man jo lave en afvejning af, hvornår det er vigtigt.«

Minder om kinesisk

Det kræver træning og et godt øje at tyde, hvad de mange små indgraveringer prøver at fortælle. Når man aflæser kileskrift, følger man en særlig procedure, hvor man lyser med en kraftig lampe på toppen af tavlen, så skyggerne falder rigtigt, forklarer Troels Pank Arbøll.

Derefter aftegner man det, man ser, som en kopi i hånden, så man nemmere kan tyde helheden i de forskellige tegn og ord.

Det er en gave for videnskaben, som sikrer materialet for eftertiden

Troels Pank Arbøll, lektor, assyriologi

»Kileskrift minder om det, vi kender fra kinesisk i dag. De individuelle tegn kan både have en lydværdi på det sprog, de er skrevet på, men de kan også have en ideogramværdi – altså repræsentere et helt ord eller et koncept,« forklarer Troels Pank Arbøll og fortsætter:

»Derfor kan det blive lidt rebusagtigt at tyde, hvad der egentlig står. Der er ingen orddeling, men i det mindste er der en linjedeling, hvor man læser fra venstre til højre, ligesom vi gør,« siger Troels Pank Arbøll.

Opråb fra en hidsigprop

Størstedelen af lertavlerne på ToRS er på udlån fra Nationalmuseet og udgør et udpluk fra et brevarkiv, der blev fundet og udgravet af danske forskere i 1957 og er blevet givet til Danmark af den irakiske stat. De stammer fra det første assyriske oldtidsrige i det nordlige Irak, som eksisterede 1800 år f.v.t.

Brevene er mestendels dikteret af rigets konge, Shamshi-Adad, til forskellige undersåtter, som skulle holdes i skak på den ene eller anden måde.

Troels Pank Arbøll demonstrerer, hvordan man læser et brev skrevet med kileskrift i oldtiden.

LÆS OGSÅ: Jacob var sidste ansatte på Indologi

»Det her er et brev, som starter med en introduktionsformular, hvor der står ’til’ efterfulgt af et navn, ’Kuwari’. Herefter er der en formular, hvor der står ’qibima’, der betyder ’sig!’ – formularen er typisk ’sig til en eller anden’. Altså: Indholdet i dette brev skal siges til Kuwari,« forklarer Troels Pank Arbøll.

Kuvwri var lokal hersker i et bjergområde i det rige, hvor Shamshi-Adad herskede. Brevet er skrevet på et tidspunkt, hvor kongen udvidede sit rige, men det viste sig, at der allerede boede en masse mennesker i bjergene, som pludselig vrimlede ind og ud af hans rige.

»Kongen var ikke rigtig interesseret i, at alle de mennesker ukontrolleret kom ind, så i brevet beordrede han, at Kuwari må tage sig af dem,« siger Troels Pank Arbøll.

Brevet er skrevet som et citat – det er altså en anden, der skriver ned, mens kongen dikterer, forklarer lektoren.

»Og det er ret sjovt at læse, for lige præcis Shamshi-Adad har tendens til at blive gal. Det kan man se i brevene, når grammatikken pludselig falder sammen, fordi han står og bander og svovler,« griner Troels Pank Arbøll og tilføjer:

»Han bander ikke direkte i brevene, men ordlyden bliver mere kortfattet og abrupt.«

Oldtid for evigt

Det glæder Troels Pank Arbøll, at det store puslespil af oldgammel brevudveksling nu er landet på nettet, hvor det er tilgængeligt for alle.

»Digitaliseringen har flere formål. Dels at gøre materialet tilgængeligt online, så hvem end, der har lyst, kan se det og få en fornemmelse af de her objekter i virkeligheden. Digitaliseringen muliggør også, at kollegaer over hele verden kan få næsten fuld adgang,« siger han og tilføjer:

»Det er jo aldrig helt det samme som at sidde med det i hånden, men det kommer tæt på,« siger han og tilføjer:

»Det er ret lavpraktisk at gennemføre digitaliseringen, og det er en gave for videnskaben, som sikrer materialet for eftertiden. Derfor tilråder digitaliseringsplatformen også, at så mange som muligt går i gang med at digitalisere.«