Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Forfald — KU gemmer på en uvurderlig samling oldgamle indiske manuskripter. Men de folk, der forstod at læse dem, er blevet sparet væk.
I 2016 valgte KU at lukke fem små kultur- og sprogfag på Humaniora: finsk, tibetologi, thai, indonesisk og indologi.
Året før var Jacob Schmidt-Madsen netop blevet ansat som ph.d.-studerende på Indologi, og i en årrække fik han derfor lov til at fortsætte sin indologiske forskning på KU, selvom faget var lukket, og hans virke de sidste år primært handlede om at lukke forskningen ned.
I december kunne Videnskab.dk fortælle, at der aktuelt ligger en gigantisk samling af ældgamle indiske manuskripter på Tværkulturelle og Regionale studier på KU, som i øjeblikket samler mug og går i forfald.
KU råder over en utrolig vigtig samling af håndskrifter, som kunne tjene et kæmpe forskningsmæssigt gode, men som bare står til ingen verdens nytte
Jacob Schmidt-Madsen
Men spørger man Jacob Schmidt-Madsen, der var KU’s sidste ansatte på Indologi, består den store tragedie ikke i, at man i nogle af manuskripterne kan finde spor af skimmelsvamp og mug.
Den består i, at der ikke længere findes et eneste menneske på universitetet, som har evnerne til at læse dem.
»Den årelange nedprioritering af humaniora har resulteret i, at KU råder over en utrolig vigtig samling af håndskrifter
»Som indolog er det for mig hovedrystende, at man ikke vælger at investere i at forske i manuskripterne. Hvorfor har vi dem, hvis ikke vi har tænkt os at bruge dem? Jeg synes, man bør overveje, om de overhovedet skal ligge i Danmark, hvis ikke vi har tænkt os at gøre gavn af dem.«
LÆS OGSÅ: Ups! – KU lukkede uddannelser uden at informere studerende
Aktuelt har KU indgået en aftale med Det Kongelige Bibliotek om at finde en måde at restaurere og bevare de gamle manuskripter, siger Jacob Schmidt-Madsen, som mener, at den allerbedste løsning ville være, hvis skrifterne blev digitaliseret, så forskere over hele verden kunne få adgang til dem.
»Problemet er, at en digitalisering af manuskripterne også kræver eksperter i sanskrit, der ved, præcis hvordan de skal vendes og behandles. Og dem er der heller ikke nogen af på Det Kongelige Bibliotek, men vi håber, at det er noget, man vil prioritere at hente ind,« siger Jacob Schmidt-Madsen.
LÆS OGSÅ: Institutleder: Småfagene kæmper for overlevelse, vi har brug for en langvarig støtteordning
Han påpeger, at det er svært at undgå, at der vil ske forfald i papirmanuskripter, der er så gamle og porøse, som dem der befinder sig på KU, hvorfor en digitalisering klart vil være at foretrække.
Den ældgamle samling af manuskripter er ifølge Jacob Schmidt-Madsen en af de største, der findes uden for Indien. Den indeholder over 3.000 tekster.
»Samlingen spænder over stort set alle genrer af sanskrit-litteratur: Religiøse tekster, filosofiske tekster, grammatiske tekster, skuespil, digte, lovtekster, matematik, videnskab, yoga, tantriske tekster. Alt, hvad man kan forestille sig,« siger han og fortæller, at en del af hans forskning på KU gik ud på at kortlægge indholdet af samlingen.
»Vi nåede at kortlægge en stor del af den, men der er stadig mange ubekendte. Det eneste, vi kan sige lige nu, er, at det er en stor og spændende samling med et kæmpe forskningspotentiale.«
Det var vemodigt at vide, at der ikke kom nogen til at tage over efter mig. Jeg var hele tiden i gang med at lukke ting ned, i stedet for at bygge ting op
Jacob Schmidt-Madsen, indolog
Det særlige ved lige netop denne samling, fortæller Jacob Schmidt-Madsen, er, at det på flere af manuskripterne er tydeligt at afkode, præcis hvor de stammer fra.
»Flere af manuskripterne kan vi spore tilbage til specifikke historiske individer, som levede i Indien tilbage i 1800-tallet. Det giver grundlag for at tegne et intellektuelt historisk billede, hvilket man ellers sjældent gør med sanskritmanuskripter,« siger Jacob Schmidt-Madsen og fortsætter:
»På Det Kongelige Bibliotek har de endnu en
LÆS OGSÅ: »Det er en katastrofe.« Nordisk Institut for Asienstudier lukker
Selvom sanskrit er et indisk oldtidssprog, er det langt fra uddødt i dag, siger den tidligere KU-forsker.
»Sproget har enorm kulturel betydning i Indien i dag, og den indiske historie fylder meget i den indiske nutid. Det er den eneste kultur i verden, der trækker en direkte kulturel linje fra oldtiden og frem til i dag. Og hvis ikke man forstår historien, er det svært at forstå nutiden.«
Det har derfor resulteret i et stort videnstab, at man i 2016 valgte at lukke faget, mener Jacob Schmidt-Madsen.
»I dag eksisterer der et fag, som hedder Moderne Indien- og Sydasienstudier, men faget beskæftiger sig kun med det historiske Indien i et begrænset omfang,« siger han.
Jacob Schmidt-Madsen var ansat først som ph.d. og siden postdoc på KU indtil 2022. Det var en speciel oplevelse af være sidste mand på skuden, husker han.
»Det var vemodigt at vide, at der ikke kom nogen til at tage over efter mig. Jeg var hele tiden i gang med at lukke ting ned, i stedet for at bygge ting op,« siger han, der i dag har fået arbejde i Berlin på Max Planck-Instituttet for Videnskabshistorie.
»Heldigvis findes der stadig steder i verden, som ikke har givet op på historien. I dag fortsætter jeg mit arbejde med gamle indiske spil og spilkulturer i Berlin, men jeg ville da ønske, at jeg kunne gøre det i København.«