Må man bede i fremtidens stillerum? Uniavisen tog til brugermøde

»Jeg har haft det sådan, at jeg ikke rigtig tør sige, at det jo for mig handler om, at jeg gerne vil have et rum til at bede i.«

Sådan lyder det fra Zahra Hamze, jurastuderende på Københavns Universitet og tidligere bruger af stillerummene.

Da KU i december sidste år besluttede at lukke alle stillerum efter flere måneders intens debat, blev hun både »vred og chokeret,« fortæller hun. Ledelsens begrundelse var, at rummene ikke var lykkedes med at rumme alle, og at de i praksis fungerede som bederum – hvilket aldrig var intentionen.

Alligevel er Zahra Hamze mødt op torsdag 21. maj på Søndre Campus for at give sit input til, hvordan universitetets stilleområder skal se ud i fremtiden.

Foruden Zahra Hamze er 11 andre mødt op. To ansatte, ni studerende.

»Det skal være rart og trygt at byde ind. Vi ønsker os, at I er nysgerrige og åbne over for hinanden,« indleder én af mødets to arrangører.

LÆS OGSÅ: Prorektor efter lukning af stillerum: Vi er ikke lykkedes med at gøre dem til et sted for alle

En studerende vil gerne vide, om den arbejdsgruppe, der planlægger de kommende stilleområder, er den samme, som stod bag lukningen af de oprindelige stillerum i december 2025. Svaret er nej.

En ansat spørger, om der med stilleområde er lagt op til, at det ikke skal være et aflukket rum i fremtiden. Det er endnu ikke besluttet, lyder svaret.

Jeg spørger, om jeg må tage billeder til mødet. Størstedelen af de fremmødte ønsker ikke at optræde på billeder, så jeg pakker kameraet væk.

LÆS OGSÅ: Frie Stillerum: Vi mener ikke, man tog hensyn til brugerne, da man rømmede stillerummene

Mulighed for bevægelse … og bøn

Efter en indledende spørgerunde bliver de fremmødte delt i to grupper. Den ene skal tale om indretning, den anden om adfærd.

I gruppen, der skal drøfte indretningen, er der opbakning bag behovet for et aflukket rum.

»Det er vel tanken, hvis der skal være plads til hvile eller stilhed, at man skal kunne være alene,« forklarer den studerende, som bringer ønsket på banen. De andre nikker.

Så følger en række andre ønsker: Et stort gulvtæppe, hyggelige møbler, behageligt lys, måske nogle planter. Placeringen må gerne være lidt afsides. Ingen aflåsning, men mulighed for at signalere, om rummet er ’optaget’ eller ’ledigt’. En slags afskærmning, måske i form af et gardin, og så skal rummet være tilpas stort.

LÆS OGSÅ: Da stillerummene lukkede, rullede han bedetæppet ud i eksamenslokalet

»Så man har mulighed for at gå lidt rundt,« siger en studerende og tilføjer: »Eller bede en bøn, hvis det er det, man har behov for …«

En ansat nævner, at hun – efter at være kommet tidligt tilbage fra barsel – kunne ønske sig et rum, hvor hun har mulighed for at amme eller pumpe mælk ud i fred fra kolleger.

Ny positivliste, tak

I adfærdsgruppen er der hurtigt enighed om, at de nye rum – eller områder – skal være præget af respekt, fred og hensyn til de forskellige behov, studerende og ansatte måtte have.

»Men der er også noget omkring skrevne og uskrevne regler for brugen af rummene,« siger en studerende.

For hvilke aktiviteter er egentlig tilladt?

»Med den retorik, der har været omkring de gamle stillerum, kan man godt være i tvivl om, om man overhovedet må bruge lokalet til at bede,« siger en studerende. Flere nikker.

En ansat foreslår, at man kunne lave en slags »positivliste«, hvor det tydeligt fremgår, hvad rummene for eksempel kan bruges til.

»Og der kunne stå amning, bøn, ro, hvile, meditation. Så ingen af de aktiviteter bliver opfattet som noget negativt,« foreslår hun.

LÆS OGSÅ: Studerende frygter at genere andre med sin bøn efter lukning af stillerum

Stillerum skal inkludere alle

Arrangørerne runder af og takker for et godt møde. Der vil komme opfølgende information senere på året, siger de.

Flere deltagere takker nej til et interview med Uniavisen, men Zahra Hamze og Fatima Shaneen, som læser jura, vil gerne være med.

Zahra Hamze beder fem gange om dagen og var flittig bruger af de gamle stillerum.

Jeg fik følelsen af, at der pludselig var nogen, der mente noget om mig, uden at jeg var blevet hørt

Jurastuderende Zahra Hamze

»Stillerummene blev jo lukket med en fortælling om, at der havde været social kontrol af især muslimske kvinder, men det er ikke noget, jeg selv eller nogen, jeg kender, har oplevet,« siger hun og fortsætter:

»Så jeg fik følelsen af, at der pludselig var nogen, der mente noget om mig, uden at jeg var blevet hørt. Og så var det også, som om det åbenbart var forkert, at rummene blev brugt til bøn.«

Siden stillerummene lukkede, har Zahra Hamze forsøgt at finde alternative steder til sine daglige bønner. Blandt andet et yogarum, som ofte står tomt, eller en øde mellemgang.

Men selvom hun var vred over både processen og beslutningen om at lukke rummene, er hun positivt overrasket over mødet.

»Retorikken har jo været, at man ikke må dyrke religion på universitetet, og at man er forkert, hvis man har brug for det,« siger hun og fortsætter:

»Så jeg har været lidt nervøs for, at det skulle se ud, som om jeg ville være med til at indrette et rum til nogle behov, som ikke nødvendigvis er mine. Men jeg kan rigtig godt lide tanken om, at rummene skal favne bredere, og at KU tager hånd om alle studerende.«

Hun tilføjer:

»Jeg har kæmpe respekt for, at det skal kunne inkludere alle.«

LÆS OGSÅ: Ekspert: Jeg har svært ved at se, hvilket konkret formål det tjener at lukke stillerummene

Åbenhed og bønner

Også Fatima Shaneen brugte de tidligere stillerum til daglige bønner. Men hun har også et andet behov: et sted med mørke og ro, hvor hun kan trække sig tilbage, hvis hun får migræne.

»De tidligere stillerum er jo ofte blevet kaldt bederum, og der har været meget snak om, at de kun blev brugt til bøn. Men jeg synes, det er bedre at kalde det stillerum, så det netop også inkluderer brugere, der ikke skal bede,« siger hun og fortsætter:

»Min migræne kan blive udløst af meget larm, så jeg vil også gerne have et rum at trække mig tilbage til i den situation.«

Fatima Shaneen bakker op om, at rummene bør fremstå neutrale:

»Jeg er egentlig enig i, at der ikke skal være bedetæpper eller religiøse bøger derinde, som der var i de gamle. Der kan jeg godt se KU’s perspektiv, men jeg oplevede også, at der meget hurtigt kom en politisk agenda rettet mod en minoritet,« siger hun og tilføjer:

»Men jeg synes, at mødet i dag har været virkelig åbent og imødekommende. Vi er jo nogen, som gerne vil bruge rummene til bøn, og hvis det er forbudt, så er der nogen, der begynder at lægge skjul på det og kalde det meditation og den slags.«

Hun fortsætter:

»Men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil gerne have, at der kan være en åbenhed om, hvad man ønsker at bruge rummene til.«

LÆS OGSÅ: Jeg er konservativ og liberal, og jeg siger: Genåbn bederummene