Kære klima-forkæmpere: Stop politiseringen af vores universitet

Syv forskellige (men bemærkelsesværdigt ensartede) studenterforeninger har for nylig indsamlet 1.733 underskrifter til fordel for fem såkaldte klimakrav, som de har afleveret til ledelsen på Københavns Universitet.

Ledelsen fik sammen med kravene overrakt en fin guirlande og måtte nu forstå, at »verden står over for et gigantisk problem, og Københavns Universitet har et ansvar for at gøre alt, hvad vi kan,« som to af initiativtagerne formulerede det.

LÆS OGSÅ: Studenterforeninger samler 1.733 underskrifter og stiller klimakrav

Lad os starte med det åbenlyse: Det er helt legitimt, at flere af vores medstuderende anser klimaforandringer som en væsentlig politisk problemstilling (det gør vi skam også selv) og derfor vælger at engagere sig i kampen for den grønne omstilling. Men det må ikke ske på bekostning af forskningsfriheden.

Lad os se engang på de famøse krav. Vi tillader os at sortere dem i to dele: De (forholdsvis) ufarlige og de farlige.

I bedste fald er disse krav uigennemtænkte. I værste fald udgør de et bevidst angreb på universitet som en fri og uafhængig forsknings- og læringsinstitution.

Den ufarlige halvdel drejer sig om Københavns Universitet selvstændige bidrag til den globale opvarmning. I den forbindelse kræver underskriftindsamlerne, at campus skal være CO₂-neutralt i 2025, samt at der skal indføres en rejsepolitik (som skal indebære færre flyrejser, må man forstå).

Indførelsen af politikker som disse indebærer selvsagt en række ulemper, herunder ringere muligheder for at styrke og vedligeholde universitetets internationale relationer, men grundlæggende ligger vi ikke søvnløse om natten over, at man diskuterer, hvordan universitet administrerer rejser eller forbruger energi.

Nu til den farlige halvdel: Alle studerende skal undervises i klima og bæredygtighed, forskning skal have FN’s verdensmål som rettesnor, og så skal Center for Olie og Gas lukkes ned, lyder det. I bedste fald er disse krav uigennemtænkte. I værste fald udgør de et bevidst angreb på universitet som en fri og uafhængig forsknings- og læringsinstitution.

Enorm arrogance

Vi finder det for det første helt uforståeligt, at man uden skelen til faglige traditioner og variationer i metodologi og teori kan tillade sig at foreslå, at alle 38.000 studerende per centralt dekret skal undervises i ‘klima og bæredygtighed’.

Der skal en enorm arrogance til at mene, at lige præcis de problemstillinger, man selv finder relevante, skal trækkes ned over hovederne på samtlige fakulteter og institutter. I stedet bør man selvfølgelig respektere, at pensum bestemmes i studienævnene af de personer, der har kendskab til og respekt for fagenes egenart.

Ophøjningen af FN’s verdensmål til forskningsmæssig rettesnor må betragtes som forsøg på politisering af universitet i ordets mest bogstavelige forstand.

Københavns Universitets forskningsaktiviteter skal naturligvis ikke dikteres af 1.733 klimaentusiasters politiske præferencer og overfladiske research.

Verdensmålene er, til trods for deres universalistiske karakter, politiske målsætninger bestemt af politikere. Uanset hvor prisværdige sådanne målsætninger er, kan det aldrig være universiteternes opgave blindt at realisere politikernes målsætninger. Det skygger for den kritiske sans og uafhængighed, som vi i århundreder har forbundet med universitetet som institution.

Tilsvarende finder vi det dybt problematisk, at kravstillerne kræver Center for Olie og Gas lukket. For det første lader det til, at man ikke har orket at sætte sig ind, at centret rent faktisk bedriver forskning, som er afgørende for bekæmpelsen af klimaforandringerne, herunder i lagring af CO₂. For det andet bryder et sådant forslag fundamentalt med idealerne om fri og uafhængig forskning. Københavns Universitets forskningsaktiviteter skal naturligvis ikke dikteres af 1.733 klimaentusiasters politiske præferencer og overfladiske research.

Så kære medstuderende: Kæmp endelig jeres klimakamp. Men en gennemgribende politisering af vores allesammens universitet er den forkerte vej at gå – også selv om slagsiden er grøn.