Her er de otte ting, der definerede livet på KU i 2025

Alle skal have glæde af rektors koryfæ

Knap var foråret begyndt, før forhenværende rektor Henrik Wegener efter otte år overlod kappe og kæde til sin efterfølger David Dreyer Lassen. Og vanen tro følger der, når man stopper som rektor på Københavns Universitet, retten til et portræt udført af en kunstner efter eget valg.

Henrik Wegener valgte en buste af sig selv – udført af billedhuggeren Hein Heinsen – og det var ikke busten i sig selv, der vakte opsigt. Det var placeringen. Hvor tidligere rektorportrætter primært er udstillet i Universitetsfirkanten i Indre By, ville bronze-Wegener nemlig ud og trone i Landbohøjskolens Have.

»Det er klart, at Wegener går efter at få en anden synlighed, end de tidligere rektorer har fået med deres portrætter,« sagde lektor i kunsthistorie ved KU Amalie Skovmøller til Uniavisen.

At kun én ud af 10 statuer i Københavns offentlige rum forestiller en kvinde – og at KU har 130 buster på lager, hvoraf kun én forestiller en kvinde – gav Uniavisen anledning til at spørge, om ikke den afgående rektor ærgrede sig over at bidrage til kønsskævheden i bustebeholdningen.

»Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg har det køn, jeg har,« lød svaret.

Busten af Henrik Wegener er i skrivende stund endnu ikke kommet op, men måske er nogen klar til at blive taget ned for good?

I efteråret åbnede udstillingen RECAST på Universitetsbiblioteket. Her havde 13 nutidige kunstnere genfortolket busten som portrætgenstand, blandt andet som et mødebord med en gravid mave, og i den anledning holdt KU en slags happeningarrangement.

Kunstnerduoen benandsebastian indkaldte til en retssag, hvor 45 af KU’s gamle, hvide mandebuster, der i dagens anledning var fundet frem fra lageret, skulle vurderes på deres pensionsmodenhed.

Og apropos kvinder og mænd på Københavns Universitet

I 2025 fejrede universitetet, at det var 150 år siden, den første kvinde fik lov til at blive optaget på Københavns Universitet. Hun hed Nielsine Nielsen og trådte i 1877 ind på et universitet, der dengang var en hermetisk lukket herreloge.

Vejen dertil var ujævn. Da hun i 1874 søgte optagelse, udløste det heftig debat, og først året efter fik kvinder lov til at tage studentereksamen – og dermed adgang til universitetet. Ikke alle var begejstrede. Professor i kirurgi Mathias Saxtorph mente, at kvindelige studerende kunne sammenlignes med prostituerede – bortset fra at prostitution trods alt var et nødvendigt onde.

Der gik dog endnu to år – Nielsine Nielsen og Marie Gleerup, som hendes eneste kvindelige medstuderende hed, skulle lige tage en studentereksamen først – hvilket betød, at de to startede på Københavns Universitet i 1877 for at læse til læger.

LÆS OGSÅ: Da kvinderne kom og forandrede universitetet for altid

Da ledelsen fejrede sig selv ved årsfesten i november, gjorde alle talere KU’s første kvinde til bannerfører for deres forskellige mærkesager.

Studenterrådets forperson Anton Stubbe Teglbjærg udfordrede den gode stemning med spørgsmålet »Kære KU, hvornår bliver du dine strømpefodsaktivister, dine blokader og dine forskeropråb værdig? Kære KU hvornår bliver du dine Nielsiner værdig?«. Læs reportagen her.

I 2025 var der 62 procent kvinder og 38 procent mænd, der blev optaget på bacheloruddannelser på KU, så lidt er der altså sket på 150 år. Men jo længere man kommer op ad universitetsstigen, jo færre kvinder møder man. Og ifølge Uniavisens optælling var kun 11 procent af årets mest citerede eksperter i medierne kvinder.

Dyre bygninger og massiv fyringsrunde

100 millioner kroner. Så stort er det årlige underskud på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet, og det skyldes navnlig meget høje driftsomkostninger på prestigebyggerierne Niels Bohr Bygningen og det nye Statens Naturhistoriske Museum.

Det underskud måtte medarbejderne bøde for. I slutningen af december kom det frem, at SCIENCE har afskediget 66 medarbejdere i en netop afsluttet fyringsrunde. Med senioraftaler og frivillige fratrædelser mister fakultetet i alt 124 medarbejdere.

Fællestillidsrepræsentant for AC-TAP på SCIENCE, Nynne Christensen, siger, at afskedigelserne får mærkbare, faglige konsekvenser:

»Enten vil det faglige udbud blive smallere, eller også er man nødt til at slække på kvaliteten. Der er kun de to måder at gøre det på,« siger hun.

Den bekymring deler Peter Waaben Thulstrup, fællestillidsrepræsentant for VIP på SCIENCE.

»Det vil simpelthen ikke kunne lade sig gøre at levere den samme undervisning som før.«

LÆS OGSÅ: SCIENCE mister 124 medarbejdere. Nu advarer flere om konsekvenser for både forskning og uddannelse

Alle er en minoritet

I sommer udkom KU’s første store inklusionsmåling – og den skabte overskrifter både på og uden for universitetet. Den viste blandt andet, at 43 procent af de studerende oplever at være en minoritet, mens det samme gælder for 32 procent af medarbejderne.

Den historie, der for alvor sivede ud i samfundet, handlede dog om politisk tilhørsforhold. Borgerlige studerende beskrev et universitet, hvor det kunne føles utrygt at give udtryk for holdninger, der ikke passede med de »rette holdninger (særligt venstreorienteret, klimaorienteret, vegansk)«, som en studerende skrev i sin besvarelse.

Men som borgerlig studerende skal man ikke bare sætte sig hen i et hjørne og tude, næ, man skal komme ind i kampen. Sådan lød det i hvert fald fra Mathilde Colbjørn Holst og Mads Fencker, der begge er KU-studerende og medlemmer af Liberal Alliances Ungdom.

I ledelseslaget gav undersøgelsens resultater anledning til både undren og handling. Diversitetssponsor og dekan Bente Stallknecht fortalte Uniavisen, at KU allerede havde sat gang i en række tiltag for at styrke inklusionen – blandt andet gennem universelt design og arbejde med inkluderende læringsrum.

LÆS OGSÅ: Inklusion på KU: »Jeg er overrasket over, hvor mange der føler sig som en minoritet«

En af dem, der hver dag går på arbejde og forsøger at skabe et diverst læringsrum, er lektor i Engelsk, Kim Ebensgaard. Han underviser nemlig en generation af studerende, hvor flere og flere har brug for særlig støtte. Og det stiller nye krav til underviserne.

En bøn om et stillerum

Vinterens mest larmende debat handlede om noget så stille som stillerum. Under det nyligt overståede univalg kunne man endda finde listen Frie Stillerum på stemmesedlen.

På få måneder fik listen samlet 63 opstillede kandidater, og hovedbudskabet var, at KU havde tilsidesat hensynet til de studerende brugere, da man tidligere på året ryddede stillerummene for alle personlige ejendele.

Tidligere var der blevet nedsat en arbejdsgruppe af KU-personer, der skulle afdække, hvordan rummene blev brugt, men arbejdsgruppen nåede ikke engang at mødes, før rummene blev ryddet.

Kritikken af rummene har været, at de primært blev brugt af en lille gruppe muslimske studerende til bøn.

I begyndelsen af december besluttede ledelsen så helt at lukke rummene.

»Vores forsøg på at gøre de her rum til et sted for alle studerende er ikke lykkedes,« sagde prorektor for uddannelse Kristian C. Lauta til Uniavisen.

Debatten nåede langt ud over universitetet og kondenserede langt større diskussioner om religion, neutralitet og rummelighed.

Lektor ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed Michael Nebeling Petersen kritiserede beslutningen i Uniavisen og sagde, at universitetet burde beskytte sit muslimske mindretal:

»Et universitet, der vil være et sted for alle, bør vise, at minoriserede studerende og kollegaer ikke blot er statistiske udsving, men fuldgyldige medlemmer af det akademiske fællesskab.«

Administrationsreformen kom, så og … sejrede? I hvert fald nogle steder

Administrationsreformen trådte i kraft 1. marts, og mange TAP’er mødte den dag ind på arbejde et nyt sted med nye kollegaer, nye opgaver og ny ledelse.

En omrokering, der betød faglig udvikling og et styrket fællesskab for nogle medarbejdere, mens andre faggrupper oplevede at skulle løbe stærkere.

LÆS OGSÅ: Så er den her: Velkommen til KU’s nye administration

I en artikelserie har Uniavisen talt med medarbejdere og tillidsrepræsentanter i de nye koncernenheder om en hverdag præget af usikkerhed, omorganisering og større afstand til forskere og studerende.

Bettina Starup Mertz oplevede at blive flyttet fra en enhed, hun var glad for, til en ny, hvor kollegaerne ikke vidste, at hun kom. Hun endte med at blive sygemeldt med stress og senere opsagt.

Eller som tillidsrepræsentant for AC-TAP, Anders Hartvig Hartzen, fra KU Uddannelse diplomatisk formulerede det: »Sagt pænt, så er der stadig mange ting, der er oppe i luften i.«

Fyrede eksamensvagter fik (lidt) kompensation

Knap var året begyndt, før 75 tidligere ansatte eksamensvagter stævnede Københavns Universitet. De følte sig dårligt behandlet af KU, der først havde forringet deres arbejdsvilkår og siden fyret dem.

De tidligere eksamensvagter, som alle er pensionister, mente, at KU havde opført sig ganske urimeligt.

»Det er usmageligt. Ganske enkelt usmageligt, og det er simpelthen for dårligt over for en medarbejdergruppe, der har været så loyal og har kørt eksaminer under coronaen med mere eller mindre fare for eget liv. Og så laver man sådan noget, det er rent ud sagt noget svineri,« sagde forhenværende eksamensvagt Vilhelm Kent til Uniavisen i januar.

Konflikten opstod, da eksamensvagterne blev varslet en forringelse af deres vilkår, som betød, at de ikke længere kunne få aften- og weekendtillæg, og at de kun var defineret som ansatte, så længe deres vagt foregik. Efter længere forhandlinger med KU modtog eksamensvagterne en mail om, at de var opsagt.

Da sagen kom for retten, gik det dog ikke helt, som vagterne havde håbet. De fik medhold i, at de skulle have haft ansættelsesbeviser, men erstatningen var noget lavere, end de havde håbet på: 552.500 kroner til deling mellem 73 sagsøgere. To tidligere vagter gik tomhændet hjem.

Ingen kan blive enige om, hvordan man må bruge AI

I løbet af 2025 blev det tydeligt, at det efterhånden er svært at bevæge sig ud i samfundet uden at gøre brug af generativ AI.

I de fleste søgemaskiner er de øverste resultater nu AI-genererede, Adobe tilbyder automatisk et resumé af teksten, og skriver man en mail, kan AI hjælpe med at færdiggøre en lang række sætninger. Men hvordan skal studerende og undervisere navigere i de nye, nærmest uundgåelige muligheder?

LÆS OGSÅ: AI på studiet: Sådan navigerer du i den nye virkelighed

For nylig viste en ny undersøgelse fra DM og den danske ph.d.-forening Pand, at størstedelen – 68 procent – af de ph.d.-studerende bruger kunstig intelligens til at løse opgaver i deres ph.d.-projekt. 42 procent svarer, at de ikke ved, om der er retningslinjer for brugen.

På KU har man netop lanceret et initiativ, der betyder, at studerende skal deklarere, om, hvor og hvordan de har brugt AI til eksamen.

Initiativet fik kritik af ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Anders Grundtvig for grundlæggende at misforstå, hvad AI er, og hvordan det bruges.

Mon ikke, vi kommer til at forholde os meget mere til det i 2026?