Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Årets forskningsresultat

Afstemning — Videnskab.dk er i gang med at kåre årets danske forskningsresultat 2016. Alle kan stemme indtil 22. februar - og KU er mere end godt med.

93 videnskabelige bud har Videnskab.dk modtaget til deres afstemning om årets danske forskningsresultat 2016. Indstillingerne kommer fra institutledere, forskere, kommunikationsmedarbejdere – og fra et par læsere. Kun ét humanistisk forskningsresultat blev indstillet. Noget, redaktionen begræder.

Afstemningen er en dyst om ære og intet andet, og de mange indstillinger fra universitetsverdenen må betyde én ting: Læsernes anerkendelse har stor betydning for forskerne, skriver Videnskab.dk, der inviterer til online afstemning blandt læserne frem til den 22. februar, hvor vinderen findes.

[Det er muligt at stemme her]

De seks KU-forskningsresultater

Af de ti udvalgte forskningsresultater til hovedkonkurrencen er Københavns Universitet involveret i de seks:

Forskere ser 3,8 millioner år tilbage i tiden

Rekorden for, hvor langt forskere kan se tilbage i tiden har hidtil været 70.000 år. Kilden til den viden har indtil nu været dna.

Den nye metode er baseret på analyser af proteinsekvenser

Forskere har dog med en ny metode gjort det muligt at se hele 3,8 millioner år tilbage i tiden og blive klogere på blandt andet pattedyrenes udvikling og menneskets udvikling. Den nye metode er baseret på analyser af proteinsekvenser, og den er udviklet af et forskerhold med professor Matthew Collins fra Københavns Universitet i spidsen. Forskerne mener, deres metode har potentiale til at give os viden, der rækker 40 millioner år tilbage.

Nominerede: Matthew Collins, Anna Fotakis, Rosa Rakownikow Jersie-Christensen, Jesper V Olsen, Jessica Thomas, Enrico Cappellini m. fl. (Center for Geogenitik, Statens Naturhistoriske Museum/ Københavns Universitet m.fl)

‘Omvendt fotosyntese’ nedbryder plantemateriale hurtigt

En hidtil ukendt naturlig proces er blevet opdaget af danske forskere. De kalder processen for ‘omvendt fotosyntese’, fordi den i sin enkelhed går ud på at få sollys til at nedbryde et plantemateriale i stedet for at opbygge det ved hjælp af en særlig type enzymer med navnet monooxygenaser.

Får sollys til at nedbryde et plantemateriale i stedet for at opbygge det

Processen vil potentielt kunne bruges i industrien. Her har man brug for at kunne bryde kemiske binder mere effektivt eksempelvis for at udvikle lægemidler eller producere bioethanol, der skal bruges til brændstof.

Nominerede: David Cannella, Klaus Benedikt Möllers, Claus Felby m.fl. (Københavns Universitet)

Global opvarmning kan få selvforstærkende effekt

Videnskaben har for længst lagt frem, at menneskets udledning af CO2  vil føre til en global opvarmning, hvis ikke vi bremser udviklingen. Dansk forskning lægger nu evidens på bordet for, at en faktor for den globale opvarmning – klimafølsomheden – faktisk har en selvforstærkende effekt.

Klimafølsomheden selv er afhængig af den globale temperatur

Analyser af fortidens klima viser nemlig, at klimafølsomheden selv er afhængig af den globale temperatur.  Det indebærer, at virkningen af CO2 øges, når temperaturerne på Jorden stiger.

Nominerede: Gary Shaffer, Jens Olaf Pepke Pedersen m.fl. (Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet)

Forskere kan forudsige vegetative patienters opvågning

Efter en alvorlig hjerneskade og koma ender nogle patienter i en såkaldt vegetativ tilstand. En stor del vil efter en periode opnå det, forskerne kalder minimal bevidsthed. Men en gruppe vil forblive i den vegetative tilstand. Hidtil har lægerne ikke vidst, hvilke patienter der aldrig kommer ud af den vegetative tilstand, og hvor den nedre grænse går for, hvor meget hjerneaktivitet der skal til, før man har minimal bevidsthed.

Giver for første gang et redskab til at forudsige opvågning fra koma

Et dansk studie fra 2016 giver for første gang et redskab til at forudsige opvågning fra koma. Ved at kortlægge hjernens energiomsætning hos 141 patienter med svære hjerneskader har forskerne påvist, at omsætningen af energi er afgørende for prognosen for patienten. Metoden udgør det første præcise værktøj til at forudsige opvågning efter vegetativ tilstand og blev modtaget internationalt som et regulært gennembrud.

Nominerede: Johan Stender, Kristian Nygaard Mortensen, Sune Darkner, Albert Gjedde, Ron Kupers (Københavns Universitet)

Fiskeolie under graviditet forebygger astma hos børn

Astma er den største kroniske børnesygdom i Danmark. 150.000 børn lider af astma. Nu har forskere fundet solid viden, som måske kan føre til at færre børn får astma. Deres studie viser, at risikoen for at få astma falder med 30 procent, hvis barnets mor har spist fiskeolie i de sidste 3 måneder af graviditeten.

Risikoen for at få astma falder med 30 procent

Studiet er et dobbeltblindet, randomiseret, placebo-kontrolleret studie, og det bliver kaldt ’supersolidt, spændende, enormt grundigt og kæmpestort’ af forskerkollegaer.

Nominerede: Hans Bisgaard m.fl (COPSAC, Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood, Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet)

Bakterier bliver antibiotikaresistente ved at stjæle gener

Spredning af antibiotikaresistens mellem stafylokokker sker på en overraskende hurtig og effektiv måde, viser dansk forskning fra 2016. Stort set alle bakterier er permanent inficerede af vira. Tidligere troede man, at dette var en byrde for bakterien. Men dette studie viser, at bakterierne kan bruge disse virus til meget effektivt at ‘spionere’ og stjæle antibiotikaresistens-gener fra konkurrerende bakterier.

Et skridt tættere på måske at bekæmpe antibiotikaresistens

Spionagen gør bakterierne ekstremt ‘omstillingsparate’ og gode til at udvikle antibiotikaresistens. Med forskningsresultatet er vi altså kommet et skridt tættere på at forstå og måske bekæmpe antibiotikaresistens.

Nominerede: Jakob Krause Haaber, Jørgen Leisner, Marianne Cohn, Arancha Catalan-Moreno, Jesper Nielsen, Henrik Westh, José Penadés, Hanne Ingmer (Københavns Universitet, Hvidovre Hospital, Glasgow University)

Afstemningen slutter 22. februar. Vinderen kåres ved en prisoverrækkelse under Forskningens Døgn (24. april – 1- maj).

Kilde: Videnskab.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste