Årets underviser bruger »samme tankegang som Elgiganten«

»Lotte, kan du tage mig på det andet cam?«

Vi er til undervisning på tredje semester på medicinstudiet i det berygtede monsterfag anatomi. Det foregår som livestream fra et lille studie i et hjørne af en studiesal på Panum. Professor Jørgen Olsen er i gang med at undervise i bevægeapparatet, og nu vil han demonstrere biomekanikken i et tungt løft. Og så er det smartest, hvis fotografen skifter vinkel, så vi ser hans krop i total fra siden, mens han laver et par langsomme squats og forklarer, hvad der sker på indersiden af hans krop, når han gør sådan. Oppe i toppen af billedet er en bjælke med teksten Q&A: Stil et fagligt eller administrativt spørgsmål til undervisningen.

Forelæsningen varer 45 minutter. De studerende sidder ved deres skærme andre steder i studiesalen eller hjemme hos sig selv og følger med live. Jørgen Olsen er vært, og det er ham, der svarer på de spørgsmål, der er tikket ind fra de studerende inden forelæsningen og følger op med svar på de spørgsmål, der måtte være opstået undervejs, inden han runder forelæsningen af.

I løbet af undervisningen gæsteoptræder en eller to andre fagpersoner, typisk en studenterunderviser og en speciallæge på det område, undervisningen handler om. Selve forelæsningen skifter mellem visning af præparater, videoklip, PowerPoint-præsentationer og altså besvarelser af de studerendes spørgsmål om eksamen. Kan de risikere at skulle redegøre for X til eksamen – eller er det nok at have styr på Y? Der er også en quiz undervejs, hvor kameraet zoomer helt ind på en struktur på den kropsdel, der er under luppen, og de studerende skal vælge et rigtigt svar blandt fire mulige.

Jørgen Olsen kalder sit kursus Anatomi Live, og han har udviklet onlineundervisningskonceptet fra bunden sammen med gode kræfter på Københavns Universitets Centre for Online and Blended Learning.

Anatomikurset på tredje semester har længe været berygtet på medicinuddannelsen, for det første fordi de andetårsstuderende skal igennem et enormt pensum, og for det andet fordi det er her, de kommende læger for første gang selv får fingre i menneskekroppen.

At Jørgen Olsen udviklede et koncept med blended learning, som det hedder, når man blander ansigt-til-ansigt-undervisning med computermedieret undervisning, gjorde ikke kurset mindre omtalt på Panum, hvor Anatomi Live-kurset hurtigt blev det, alle talte om i kantinen.

LÆS OGSÅ: Onlineundervisning storhitter på anatomi

En storsmilende smiley

Når Uniavisen besøger Jørgen Olsen på Panum, er det fordi hans anatomikursus har fået Københavns Universitets fineste undervisningsstempel, nemlig Årets Harald, prisen for god og inspirerende undervisning, der uddeles ved universitetets årsfest i november måned. Jørgen Olsen kan kalde sig årets underviser 2022 på KU.

Jørgen Olsen byder velkommen på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin. Han fortæller stilfærdigt, at han er »utrolig glad« for prisen men skynder sig at tilføje, at han ikke har udviklet kurset for at opnå anerkendelse udefra, men fordi han ville lave forelæsninger, som gav de studerende en »bedre oplevelse«, og som de derfor gav bedre evalueringer.

»Det er samme tankegang, du finder hos Elgiganten: Trykker du på glad eller sur smiley, inden du forlader butikken? Jeg knokler for, at de studerende skal finde undervisningen motiverende og meningsfuld. Kurset havde en lav dumpeprocent, da jeg overtog det, så den har jeg ikke skullet ændre – det ville heller ikke have nogen effekt, for der vil altid være nogle af de studerende, der oplever problemer med kæresten, sygdom i familien eller andre kriser. For mig ligger den store gevinst et helt andet sted, nemlig i at få gladere, mere tilfredse studerende.«

Jørgen Olsen kalder sig universitetslæge. Han har haft en kort ansættelse på et sygehus, men vendte hurtigt tilbage til universitetet, for han trives bedst i laboratoriet, hvor han allerede på andet studieår kastede sig ud i at forske. I laboratoriet udvikler han ny medicin til inflammatoriske tarmsygdomme og i fritiden nørder han fotografi, oliemaleri og computere:

»Moderne teknologi har optaget mig altid, og de seneste 15 år er udviklingen jo gået enormt stærkt frem til i dag, hvor alle med en smartphone har en computer ved hånden hele tiden. For slet ikke at tale om de nye platforme, hvor folk laver deres eget studie og streamer hjemme fra parcellen for en kæmpe følgerskare. Det interesserede mig, og jeg tænkte, hvorfor er universitetet slet ikke med i den udvikling?«

Anatomisk teater

Selv tog Jørgen Olsen sin medicinske uddannelse på Københavns Universitet i 1980’erne, og til hans overraskelse var både lærebog og undervisningsform på anatomikurset stort set uændret, da han vendte tilbage til faget i rollen som kursusleder i 2014.

Siden 1500-tallet har europæiske universiteter haft tradition for at undervise kommende læger i menneskekroppens anatomi ved at overvære dissektion af afdøde på et anatomisk teater. Ja, det hed det. Mange af dem havde form som romerske amfiteatre med tilskuerpladser hele vejen rundt. Nede i arenaen foregik dissektionen, som de studerende kunne betragte fra tilskuerpladserne, hvor kvaliteten af oplevelsen ikke mindst afhang af placeringen på stolerækkerne.

»Da jeg overtog kurset, foregik den teoretiske del af undervisningen stadig sådan, at underviseren stod og lirede en masse latinske betegnelser af sig og viste nogle atlasbilleder frem, og så sad der ellers 300 studerende tilbage og tænkte sikke en dygtig forelæser, men de kunne ikke huske noget af det, der blev sagt. De fik simpelthen ikke ret meget ud af de katedrale forelæsninger. Læringen begyndte først bagefter, når de studerende gik ud i klasselokalerne sammen med en studenterunderviser, hvor de sidder 30 personer, der kender hinanden, og derfor tør stille spørgsmål.«

Jørgen Olsen var studieleder på Medicin i otte år, inden han sprang til som kursusansvarlig på anatomi, og han har som loyal universitetsansat også taget stilling til ressourcespørgsmålet:

»Den klassiske forelæsning gav dårlig vidensoverførsel, til gengæld var det billigt at stuve 300 studerende sammen i en sal med en enkelt professor. Anatomi Live er lidt dyrere, for det kræver flere mennesker, men vi kan stadig undervise mange på en gang.«

LÆS OGSÅ: Det siger de studerende om Jørgen Olsens undervisning

Ingen dumme spørgsmål

Anatomikurset havde dårlige studenterevalueringer, da Jørgen Olsen kom til. Og det besluttede han sig for at ændre ved at sætte ind med den teknologi, der altid har fascineret ham tilsat absolut åbenhed for de studerendes egne input, ønsker og spørgsmål til undervisningen.

»Jeg vidste, at jeg ville undersøge videoens potentiale i undervisningen. Jeg var selvfølgelig over the hill aldersmæssigt, men jeg havde meget lyst til at kaste mig ud i det. Heldigvis indvilgede min laborant, Lotte, i at lade sig omskole lidt, så hun kan trykke på knapper, når jeg selv er på skærmen som formidler. I begyndelsen var det hele meget eksperimenterende og håndholdt, og jeg skal da være den første til at indrømme, at det har krævet en hel del knofedt at udvikle en model, der fungerer.«

Jørgen Olsen smækkede et lidt interimistisk studie op i studiesalen med en lille mikser, og så prøvede han sig ellers frem. Han vidste, at han ville flekse mellem forskellige undervisningsformer, og at onlineformen krævede, at underviseren interagerede med de studerende, hvis han skulle fastholde deres interesse:

»For at holde de studerende på tæerne ville jeg have flere interaktive elementer, og jeg har valgt at bruge forelæsningens tre kvarter på en måde, der er meget eksamensorienteret, for det er der efterspørgsel på. Quizzerne er en forberedelse til den del af eksamen, hvor de studerende får en praktisk prøve med strukturer, de skal genkende og navngive. Vi viser enten et vådt præparat eller et røntgenbillede og giver fire svarmuligheder. Bagefter forklarer jeg eller en kollega, hvorfor C var korrekt og hvorfor A, B og D ikke var. Klip til en anden opstilling, hvor der er en, der præsenterer præparatet i et nærbillede som træning til den praktiske prøve,« siger Jørgen Olsen.

En anden del af hans livekoncept, som der går en del tid med, er de studerendes spørgsmål, der tikker ind løbende undervejs, og han rynker vel at mærke ikke på næsen af nogen spørgsmål eller verfer studerende bort med besked om at søge svar andetsteds:

»Tidligere ville underviseren måske sige, hvorfor spørger du mig, du har jo lærebogen, men jeg kommer da ingen vegne ved at være kontrær og gammeldags. Jeg vil hellere betragte lærebogen som en mental ramme og bidrage til opbygningen af de studerendes viden ved at give dem et kvalificeret svar. Hvis jeg ikke når at svare på alle spørgsmål, gør jeg det efter forelæsningen, og dem der kan, bliver hængende, resten kan se svarene, når jeg lægger dem ud på Absalon.«

Senest 24 timer efter forelæsningen er slut, er den uploadet i kursusrummet på Absalon. Og det er noget, der boner positivt ud i evalueringerne, at de studerende altid kan at gå tilbage og gense en forelæsning, hvis der var noget, de ikke lige fangede i første hug.

En ugle på Ørestads Boulevard

Planen er, at Jørgen Olsen fortsætter som kursusleder, og det er han godt tilfreds med, for der er stadig meget, der kan »professionaliseres og pudses af«, som han siger, og selv er han slet ikke færdig med at gruble over anatomiens væsen:

»Man skal kunne undersøge menneskekroppen, og man skal kunne kommunikere sine fund. Der er meget udenadslære, fordi vi er nødt til at have nogle begreber, vi kan mobilisere. På den måde er anatomi et sprog. Det er både et fagsprog, man skal bruge til at kommunikere med sine kollegaer, og man skal også kunne tale med sine patienter i øjenhøjde på både dansk og engelsk.«

Og der har de kommende læger en forpligtelse, der ifølge årets underviser ikke er tilstrækkeligt beskrevet i fagets målbeskrivelse, men som handler om etik og adfærd:

»De præparater, vi undersøger, kommer fra mennesker, der har doneret deres legeme til videnskaben, og det er institutionens ansvar, at de studerende udvikler en god og respektfuld omgangstone. Første gang man dissekerer et lig, er det en meget grænseoverskridende oplevelse, og de studerende har ofte behov for at lette lidt på låget over for hinanden. Men det er altså ikke en samtale, man skal tage i bussen over for tilfældige medpassagerer, og her skal underviseren være en rollemodel, der giver de studerende de rette redskaber til både at være meget præcise, når det kræves, og samtidig tilbyde dem en ramme, der er mere kollegial, for det har de også brug for.«

På spørgsmålet om, hvordan man fejrer en udnævnelse til årets underviser, svarer Jørgen Olsen, at han nød at hjembringe det håndgribelige symbol på prisen, en Royal Copenhagen-hornugle i porcelæn dekoreret af designer Henrik Vibskov til sin stolte kone, der har fundet en god plads til den kloge fugl i et vindue i dagligstuen ud mod Ørestads Boulevard.

»Jeg kom til at vende bunden i vejret på uglen og så, at mit navn er indgraveret, det var jeg helt overvældet over at opdage. En lang række spændende mennesker har fået prisen før mig, og jeg er stolt over at være en del af det selskab.«