Onlineundervisning storhitter på Anatomi

To unge mænd dukker op ud af det blå foran et diasshow. Den ene har sort hår og briller, den anden er karseklippet og har blå gummihandsker på hænderne.

Manden med brillerne byder velkommen til de studerende, får et par praktiske informationer af vejen, og så går han ellers til sagen.

Klip til et nærbillede af den øverste del af en menneskekrop, halsen og hovedet, skåret på langs, så man kan se, hvad der gemmer sig under huden. Den karseklippede mand, en studenterunderviser, har fat i dette øvre kadaver med sine gummihandsker, og trækker i »de anatomiske strukturer«, næse, mund og svælg, med en pincet, mens han siger, hvad de enkelte dele hedder.

Vi er til anatomiundervisning på Medicin.

Vi har været superglade for undervisningen på det her semester.

Studerende Emilie Ditlev Nygaard

Men der er ingen studerende i lokalet, de sidder alle foran deres skærme, enten i studieboligen, i et forelæsningslokale eller på læsesalen ude foran videorummet, hvor lemmer, hoveder og andre kropsdele fra henfarne mennesker, der har doneret deres krop til videnskaben, opbevares.

Tidligere foregik undervisningen i et mægtigt auditorium, med en enkelt underviser og op til 400 studerende på sæderne.

Nu sender fire undervisere undervisningen fra et lille videorum. Foruden de to unge mænd fører en tredje underviser kameraet, mens en e-moderator står for klipning og for at videreformidle spørgsmål fra de studerende.

De gør det ikke på grund af nedlukning eller nød. De gør det ganske enkelt, fordi de mener, at det gør undervisningen bedre.

»Det bliver mere levende for de studerende. Vi har fået meget positiv respons,« siger Jørgen Olsen, professor og kursusleder på faget Anatomi.

Emilie Ditlev Nygaard, der er repræsentant for sit undervisningshold, bekræfter:

»Vi har været superglade for undervisningen på det her semester.«

Zoomer helt ind

Siden de studerende vendte tilbage til campus efter flere måneders nedlukning, har debatten raset på Københavns Universitet: Hvorfor har de fleste undervisere helt droppet at optage den fysiske undervisning, når mange studerende var glade for at følge med online, når de fx var syge, eller gense undervisningen før eksamen?

LÆS OGSÅ: Hvorfor er universitetet stoppet med at optage undervisningen?

Flere studerende har kritiseret universitetet for at nøle i debatindlæg, mens undervisere har skudt tilbage med modargumenter: Skal man konsekvent optage undervisningen, vil det føre til mere stress, kedelige forelæsninger og koste både tid og penge, skrev lektor Niels Agerbirk.

LÆS OGSÅ: Tre grunde til, at det er en dårlig idé at optage undervisningen

På Medicin har de gode erfaringer med digitale værktøjer. Nærmere bestemt i Anatomi, et berygtet fag på tredje semester, hvor studerende testes i udenadslære om alle tænkelige muskler, arterier, knogler, ja, alt, hvad kødets hylster indeholder.

Den kontakt, man har til store forelæsninger, er overvurderet

Jørgen Olsen, professor, Medicin

Her hjælper kameraerne de studerende med at komme helt tæt på de kropsdele, som medicinerne kalder præparater.

»Hvis man ikke er helt tæt på, kan det være svært at genkende strukturerne. Derfor giver det mening at vise dem på et kamera, hvor man kan zoome helt ind,« siger Jørgen Olsen.

Han sidder foran en greenscreen et lille aflangt videorum, klemt ind i udkanten af den store læsesal, hvor de afdøde menneskers kropsdele er ’udstillet’. Et videokamera peger på ham fra et stativ midt i rummet, til venstre står et menneskeskelet, og på bordpladen foran ham hviler et kranie.

Det kan måske virke upersonligt at undervise i dette småklaustrofobiske, skarpt belyste lokale, uden skyggen af studerende. Sådan har Jørgen Olsen det dog ikke:

»Jeg har det bedre med at være herinde. Ikke fordi jeg ikke tør at møde de studerende, men fordi jeg tror, at den kontakt, man har til store forelæsninger, er overvurderet. Når du underviser 300 studerende, kan du måske nok se, at der sidder nogle helt oppe på de bagerste rækker, men det er ikke særlig personligt,« siger han.

»Forelæseren står dernede og viser billeder og siger en masse ting, de studerende ikke har hørt før, og når der er gået en time, siger de: Det var da mange ting, underviseren kunne, men hvordan når vi selv dertil?«

Vallecula epiglottica

Det fungerer helt anderledes med den streamede undervisning. Her tager kameraerne de studerende dybt ned i menneskets indre, mens de stiller spørgsmål via chatten og løbende svarer på små quizzer.

For eksempel da studenterunderviseren møver en brun klump omkring næsen til side og tager fat med sin pincet: »Det er den her struktur, I skal gætte,« siger han.

Fire valgmuligheder dukker op på skærmen, alle med lange latinske navne. »Vallecula epiglottica,« svarer 88,2 procent. »Det er nemlig helt rigtigt,« siger underviseren.

Blandt respondenterne er Emilie Ditlev Nygaard:

»Det er fedt, at vi får lov til at deltage aktivt,« siger hun.

»Og det er smart, at man kan se præparaterne i virkeligheden, så vi ikke kun ser dem i lærebøgerne eller på et lille bord, langt væk i et undervisningslokale.«

Hun skal snart til eksamen i faget, og under sin læsning har hun flere gange genset de streamede forelæsninger, der nu ligger som videoer på de studerendes intranet og først slettes igen, når semestret er slut.

Hun frygter ikke, at studerende i højere grad vil vælge fællesskabet fra og sofaen til, hvis onlineundervisningen med tiden kommer til at erstatte flere fysiske forelæsninger. Tværtimod har hun nydt fleksibiliteten på Anatomi, siger hun.

»Jeg oplever det ikke som et problem på vores studie, at de studerende bliver hjemme. Særligt efter corona tror jeg, at de fleste har et behov for at være fysisk til stede, og der er altid mange, der møder op i forelæsningslokalet.«

Må være hårdhudet

Det er ikke sikkert, at alle undervisere på Københavns Universitet ville være lige så begejstrede som de medicinstuderende.

Carsten Eckhart Thomsen, der er tillidsrepræsentant for Ingeniørforeningen IDA på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har tidligere sagt til Uniavisen, at mange undervisere er bekymrede for kameraernes indtog i undervisningen.

LÆS OGSÅ: Kameraerne kommer … vist ikke lige nu

Flere frygter, at de kommer til at sige eller gøre noget, der kan sætte dem i et dårligt lys, hvis videoen bliver delt efterfølgende. Eller at de kan komme til at videregive sårbare eller endda personfølsomme oplysninger.

Det er fedt, at vi får lov til at deltage aktivt.

Emilie Ditlev Nygaard, studerende, Medicin

Umiddelbart skulle man tro, at de bekymringer også fylder i videolokalet, hvor Jørgen Olsen sidder.

Her fører de trods alt pincetterne ned i døde kroppe, som de nok tildækker så meget som muligt, men som til tider står frem med distinkte træk. Da studenterunderviseren i videoen vender det halve hoved om, kan man for eksempel se hage og mund og et kraftigt overskæg på den afdøde.

Det bekymrer dog ikke Jørgen Olsen. Videoerne ligger på et lukket net, og patienterne har skrevet under på, at deres krop må bruges til undervisning af læger.

Og han frygter heller ikke at blive hængt ud på de sociale medier, hvis videoerne bryder ud af intranettets mure.

»Jeg har sagt forkerte ting, og det samme har mine kolleger. Det sker også til almindelige forelæsninger og, hvis man opdager det, må man korrigere sig selv. Man er nødt til at være en lille smule hårdhudet. Vi vil gerne begrænse fejlene, men det kan ikke være rigtigt, at vi skal være så nervøse, at det bliver en begrænsning for, at vi kan lave noget nyt,« siger han.

En brydningstid

Den fysiske undervisning er ikke helt sløjfet på Anatomi. De studerende mødes stadig i mindre undervisningshold, hvor de får den mest basale viden, inden de skal besvare quizzer og stille spørgsmål til den streamede undervisning.

Det, onlineundervisningen erstatter, er klassiske forelæsninger, hvor hundredvis af studerende stimler sammen for at modtage envejskommunikation.

Man kan spørge, om man kan lave samme prioritering på andre fag og fakulteter. Rie Snekkerup, vicedirektør i Uddannelser & Studerende på Københavns Universitet, har tidligere sagt, at det netop er fag præget af tung udenadslære, der inviterer mest til optaget undervisning.

Spørger man Jørgen Olsen, står hele universitetet dog i en brydningstid. Det er ikke kun et spørgsmål om at optage undervisningen eller ej. Han er selv skeptisk over for ideen om bare at sætte et kamera op i kanten af undervisningslokalet og optage den fysiske forelæsning – sådan som flere studerende tidligere har foreslået.

Det handler om interaktion og engagement, siger han:

»Jeg tror generelt, det er en god ide, at man nedsætter antallet af forelæsninger, og erstatter det med bedre formater. Hvis man spørger rundt omkring på universitet, tror jeg, at man vil finde ud af, at den katedrale forelæsning er mindre og mindre interessant for de studerende.«

»Det er måske blevet tid til, at vi spørger os selv, hvordan vi skal lave undervisning her på universitetet. Vores kunder, altså de studerende, forventer noget andet og bedre, end da jeg selv var studerende.«