Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Årets underviser tror på det geniale i alle

YNDLINGSLÆRER - Jan H. Christensen, der underviser i analytisk kemi, forstår at gøre det komplicerede enkelt og det kedelige spændende, og så får han det bedste frem i alle studerende

Årets Harald ville egentligt have været børnehavepædagog, men Jan H. Christensen endte dog ikke på grøn stue, men som lektor og underviser af nogle af kongerigets kloge hoveder på Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) på Københavns Universitet (KU).

Det er de studerende så tilfredse med, at de indstillede ham til Årets Harald, og den 12. november modtog han prisen ved den traditionsrige årsfest.

Ifølge Jan H. Christensen, der også har otte års erfaring som fodboldtræner på cv’et, handler god undervisning om at kunne lide mennesker og se det som et privilegium at lære fra sig.

Uanset om du er pædagog, underviser på et universitet eller for den sags skyld fodboldtræner, så gælder det om at begejstre, om skabe et godt fællesskab og om at få den enkelte til at yde sit bedste.

»Mit udgangspunkt er, at alle studerende er geniale, indtil det modsatte er bevist. Hvis du som underviser forklarer stoffet godt nok, så skal de nok forstå det. Det lyser langt væk, om der ligger motivation og forberedelse bag din undervisning, og om du brænder for dit fag,« siger han.

Startede fra bunden

36-årige Jan H. Christensen blev ansat som adjunkt ved Institut for Grundvidenskab og Miljø og blev dermed ansvarlig for undervisningen i 2006. Faget havde før været obligatorisk, men nu skulle det være valgfrit for en del af de studerende på Life.

Jan H. Christensen fik derfor til opgave at opbygge et helt nyt kursus, hvor der skulle undervises på engelsk for også at tiltrække internationale studerende.

»Det var på sin vis en fordel, at jeg måtte starte helt fra bunden, fordi det tvang mig til at overveje meget grundigt, hvad jeg ville undervise i og hvordan. Det er ikke ret lang tid siden, at jeg selv var studerende, så jeg tog udgangspunkt i, hvad og hvem, der havde påvirket mig selv, da jeg læste,« siger han.

Han husker, at specielt engagerede undervisere, der lagde deres liv og sjæl i jobbet, havde efterladt pletter i hukommelsen, der ikke gik af selv i kogevask.

»Hvis du udstråler, at det er helt fantastisk, hvad du underviser i, så vil de studerende også ride med på en bølge af begejstring. Jeg tror på, at du kan udsende positive signaler ved aldrig at komme for sent og knokle samtidig med, at du udstråler, at det er sjovt at gå på arbejde,« siger årets underviser.

Fokus på laboratorieøvelser

Analytisk kemi handler om at lære teknikker til at separere og måle meget små mængder af kemiske stoffer i prøver.

Da Jan H. Christensen overtog undervisningen i faget, skrev han alle øvelsesmanualerne om til artikelformat og ændrede fokus til praktiske opgaver i laboratoriet i små grupper af to til tre studerende med en underviser tilknyttet en eller to grupper hver.

Instituttet afsatte derefter de nødvendige penge til at købe moderne måleudstyr hjem, og ledelsen har lige bevilget yderligere 250.000 kroner til indkøb af nye instrumenter.

Jan H. Christensen er bevidst gået efter at udvikle et kursus, hvor der bliver stillet krav til de studerende. Filosofien er, at de nok skal vælge kurset, hvis det rygtes, at undervisningen er udfordrende og af høj kvalitet.

»De studerende synes det er hårdt undervejs, men til gengæld føler de også, at de får noget ud af sliddet. De siger i hvert fald, at der er en stejl læringskurve,« siger han og smiler.
Alle skal gå derfra med en basal viden om analytisk kemi, men de, der har evnerne og viljen, skal have mulighed for at udvikle sig yderligere, så ingen keder sig.

Hårdt men godt

Ændringerne har været en succes. Således er man gået fra lige at kunne skrabe 15 studerende sammen det første år til at have fuldt hold med 35 og ti der måtte afvises sidste år.

Fra 2011 forventer han, at der kommer yderligere 10-15 studerende, når det Det Naturvidenskabelige Fakultet stopper undervisningen i analytisk kemi.

Før var der stort set kun bachelorstuderende på kurset, men nu tiltrækker det også studerende på ph.d.- og masterniveau, og sidste år var der ti internationale studerende fra lande så forskellige som Tyrkiet og USA.

De studerende roser ham i deres indstilling for at lægge mange timer i undervisningen.
Jan H. Christensen erkender blankt, at han stiller store krav til sig selv om at være forberedt til timerne.

»Når der sidder 35 studerende og venter på at høre på dig, så er du 100 procent forberedt, om du så har siddet oppe hele natten. Alt andet er pinligt,« siger han.

Han synes derfor også, det er rimeligt at kræve det samme af kursusdeltagerne. Undervisningen er udformet sådan, at de studerende skal have læst og forstået dagens pensum hjemmefra, inden de skal i laboratoriet, ellers er det slet ikke muligt at lave øvelserne.

»De får at vide, at de må gå igen og komme en anden dag, hvis de ikke er forberedt. Det sender et signal, så det er kun sket et par gange,« siger Jan H. Christensen.

Seriøs og underholdende

Til gengæld får de, der møder op, en engageret og underholdende undervisning. Der skulle således være en uofficiel samling med de bedste Jan-citater i omløb på instituttet.

Hovedpersonen ser ikke sig selv som et kæmpe komisk talent, men han forsøger efter bedste evne at sætte dagligdagsbilleder på det, han underviser i, så stoffet bliver lettere fordøjeligt.

»Det handler om at gøre noget, der er vildt kompliceret, relevant for noget de kender og kan bruge i dagligdagen eller inden for deres eget felt,« siger han.

Han husker, at han under studietiden på RUC elskede undervisning, hvor man selv skulle definere problemstillingen, finde ud af hvordan den kan løses og teste om det virker, og det har han taget med sig.

»Den værste måde at lære på er efter kogebogsmetoden, hvor du laver eksperimenterne efter en opskrift. Det er meget bedre at udforme det som en børnebog, hvor man skal træffe valg undervejs, der kan føre til forskellige resultater,« siger han.

Han nævner som eksempel, at de studerende blandt andet er blevet sat til at finde ud af, hvor en speciel type honning stammer fra i verden ved at udskille og måle de små mængder af kemiske stoffer. Teknikken vil kunne bruges i forbindelse med fødevarekontrol, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Er mental guide

Jan H. Christensen får også ros for sin indsats som vejleder for speciale- og ph.d.-studerende, som han ifølge indstillingen til Årets Harald kalder ’faglige sparringspartnere’.

Han mener da også, at de studerende ofte kan vide mere om et emne end, han selv gør. Han afholder derfor også fast studiekredsmøder, hvor de studerende lærer hinanden at kende og fremlægger hvad de arbejder med, så de kan lære at gøre brug af hinandens kompetencer.

»Forskning handler om samarbejde i dag. Tiden hvor en forsker var en ensom mand, der stod alene i sit laboratorium eller sad på sit kontor er forbi,« siger han.

Jan H. Christensen ser ikke sin rolle som at være belærende eller fortælle, hvad de skal gøre, men at fungere som mental coach og skubbe den enkelte i den rigtig i sit forskningsprojekt.

»Min rolle er at give dem tro på, at de kan gøre det, og at det er ok at lave fejl undervejs. Det er ikke mig, der skal lave projektet, da der jo skal komme nye forskere ud af det i sidste ende,« siger han.

Prøver noget vildt

Jan H. Christensen har nu været ansat i fire år, og han er begyndt at overveje, hvordan han holder gejsten oppe, hvis han skal fortsætte i samme tempo de næste 20 år.

Han mener det handler om at bevare sin nysgerrighed og hele tiden udvikle sig fagligt.

»Udvikling stopper aldrig, heller ikke når det gælder et kursus. Det går ikke at stille sig tilfreds, når tingene fungerer. Min målsætning er, at vi hvert år har et nyt eksperiment og tester nye trends inden for faget. Vi skal turde sige: Nu prøver vi et eller andet sindssygt, og så kan det godt være, det viser sig at være forkert, men så har vi i det mindste forsøgt,« siger den stolte prisvinder.
clba@adm.ku.dk

»Jan har den kompromisløse holdning, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og den smitter. Hans entusiasme og dedikation har i den grad
givet øget motivation og
arbejdsglæde hos studerende og kolleger omkring ham. Jans arbejdsiver er stor, mest af alt fordi han ikke ser arbejdet som en pligt, men en fornøjelse. Han er perfektionist og bliver ved indtil resultatet lever op til hans faglige standard.«

Fra indstillingen til Årets Harald

ENTUSIAST – »Hvis du udstråler, at det er helt fantastisk, hvad du underviser i, så vil de studerende også ride med på en bølge af begejstring. Jeg tror på, at du kan udsende positive signaler ved aldrig at komme for sent og knokle samtidig med, at du udstråler, at det er sjovt at gå på arbejde,« siger årets underviser.

Seneste