Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Administrerer Humaniora de projekt-orienterede forløb efter reglerne?

Praktik — Reglerne er klare: Studerende må ikke spilde tiden under projektorienterede forløb med opgaver, der ikke har fagligt indhold, skriver juraprofessor.

Line Nylandsted, der er kandidatstuderende på Film- og Medievidenskab, har skrevet et debatindlæg her i Uniavisen den 13. maj 2019, som vi har læst med en vis undren på Det Juridiske Fakultet.

Hun beskriver, hvordan reglerne om projektorienterede forløb tilsyneladende misbruges til at lade studerende arbejde på arbejdspladser uden sikkerhed for, at de arbejder fagligt-videnskabeligt.

Blandt andet beretter hun om, at op til 20 procent af de 600-650 timers arbejde, der indgår i den nedfældede aftale, kan gå med rent praktisk arbejde, fx at tømme opvaskemaskiner.

Reglerne om projektorienterede forløb er ens for alle uddannelser og hindrer den slags misbrug: De fremgår af § 16 og § 25 i bekendtgørelse 2016/1328, og fastslår følgende i stk. 3 om ‘områder uden for universitetet’:

Universitetet kan altså ikke bare sende studerende i ‘praktik’ uden at sikre, at de kommer til at arbejde fagligt.

»Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til områder uden for universitetet, skal forløbet godkendes af universitetet, inden den studerende påbegynder dette. I universitetets godkendelse indgår, at forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid.«

Universitetet kan altså ikke bare sende studerende i ‘praktik’ uden at sikre, at de kommer til at arbejde fagligt. Netop derfor skal et projektorienteret forløb godkendes af universitet inden det påbegyndes. Denne godkendelse forudsætter i praksis, at en videnskabelig medarbejder som kommende vejleder på forhånd nikker til det.

Det er uden betydning, om den studerende på forhånd er antaget som ‘praktikant’ på projektstedet. Tværtimod kan ord som ‘praktik’ mv. signalere, at projektstedet reelt er ude på at få gratis, men kvalificeret, arbejdskraft og ikke agter at indgå som samarbejdspart om det faglige problem, der udgør projektet.

Formålet er ikke at snuse til verden

For at undgå den slags misbrug sikrer vi på Det Juridiske Fakultet, at de studerende i god tid inden en eventuel godkendelse formulerer deres projekt og sikrer sig godkendelse hos den kommende interne vejleder på universitetet.

Et projektorienteret forløb er ikke et praktikophold, der giver den studerende mulighed for at se sig omkring i den virkelige verden.

Vi kræver også, at der udpeges en ekstern vejleder ved den arbejdsplads, hvor projektet udføres (projektstedet), som besidder fagkyndighed om projektet. Begge disse vejledere skal på forhånd have sagt god for projektet og givet tilsagn om at bistå med vejledning, før vi godkender.

Et projektorienteret forløb er ikke et praktikophold, der giver den studerende mulighed for at se sig omkring i den virkelige verden. Det er et fagligt undervisningstilbud, der giver den studerende mulighed for indsamling og afprøvning af dele af det materiale, der indgår i projektet.

Både den studerende og projektstedet har nytte af et projektorienteret forløb. Projektstedet får stillet den studerendes kvalificerede viden til rådighed for projektstedet. Studenten får mulighed for at afprøve sin teoretiske viden i praksis.

Kan det virkelig passe, at Det Humanistiske Fakultet – som reglerne kræver det – godkender den slags aftaler, som Line Nylandsted beskriver? I så fald bør man hurtigst muligt lægge sin praksis om.

LÆS: Svar fra prodekan på Det Humanistiske Fakultet Jens Erik Mogensen.

 

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste