Advarer mod Rebslagervej Kollegiet: Urimelig dyrt og elendigt

Hvis man betaler op til 11.500 kroner om måneden for et værelse på 30 kvadratmeter, kan man måske med rette forvente, at tingene er i tip top stand.

Det troede en række internationale studerende, der læser på Københavns Universitet ((KU) i hvert fald, da de lejede sig ind på Rebslagervej Kollegiet i København NV gennem KU’s boligfond.

Kollegiet med 67 studielejligheder beskrives på boligfondens hjemmeside, som »et moderne kollegie beliggende i en tidligere fabriksbygning, der er blevet fuldstændig renoveret. Hver lejlighed har et minimum af to vinduer og gange og fællesområder har store vinduer, der er med til at skabe en lys og indbydende miljø i hele bygningen.«

Alligevel har opholdet udviklet sig til lidt af et mareridt, fortæller flere af de studerende, der flyttede ind i det nye kollegium i august 2016, til Uniavisen.

Mug og kloakstank

Kritikpunkterne er blandt andet mug på væggene i flere værelser, som beboerne frygter er sundhedsskadelig; stank af afføring fra kloakken, der strømmer ind i værelserne via ventilationen, hvorfra der også blæser klistret støv; en kælder, der har været oversvømmet flere gange og lugter af kloak; samt at der er for få vaskemaskiner, og smadrede ruder i bygningen, der ikke bliver udskiftet.

Hannah Smith, der har boet på Rebslagervej siden august 2016, fortæller, at hun selv forgæves har forsøgt at fjerne en mugplet på væggen med blegemiddel, da boligfonden ikke gjorde noget ved problemet.

»De har dog været så venlige at forsyne mig med et nyt maleri til at dække pletten,« siger hun.

Føles som et hospital

Fællesarealerne lever heller ikke op til, hvad beboerne siger, at de blev stillet i udsigt.

De fire fælleslokaler, som Boligfonden beskriver som »et sted at læse eller bare hænge ud,« er fuldstændig afpillede på nær picnicbænke og -borde og en mikrobølgeovn.

Johnny Cracium, der har boet på kollegiet siden august 2016, kalder lokalerne mangelfulde og sparsomme.

Hannah Smith tilføjer, at stedet føles som et hospital.

Jason Russell og flere andre beboere siger, at de er utilfredse med boligfondens serviceniveau, og at der ikke bliver gjort noget ved forholdene, selv om beboerne har klaget.

»Servicen er langsommelig, personalet kort for hovedet og nogle gange ubehøvlede eller afvisende. Jeg ville ikke vælge at vende tilbage til kollegiet, for selv før den seneste prisstigning var huslejen alt for høj, og området er ikke attraktivt,« siger han.

Beboeren Adam Shrimpton fortæller, at boligfonden henviser til ejeren af bygningen, når de klager, eller undskylder sig med, at de allerede har bedt ejeren udbedre manglerne.

Boligfonden kan ikke løbe fra ansvar

Ifølge Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos Lejernes LO (LLO) Hovedstaden, er det boligfonden, der har ansvaret for at sikre, at lejemålene er i orden.

»Lejekontrakten er indgået mellem fonden og den studerende, så de kan ikke flygte fra deres ansvar og henvise til ejeren af bygningen,« siger han.

Jakob Møldrup-Lakjer oplyser, at beboerne kan klage til Huslejenævnet, der kan tvinge udlejer til at udbedre manglerne eller give et nedslag i huslejen.

Hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune siger centerchef Steffen Mark Jensen, at man har givet ibrugtagningstilladelse for bygningen i november 2016.

»Så på det tidspunkt har kravene i henhold til byggetilladelsen været opfyldt. Hvis forholdene nu er så slemme, som det beskrives her, så skal beboerne henvende sig til kommunen, så vi har anledning til at foretage tilsyn på stedet,« siger han.

Studerende boede på byggeplads

Det er langt fra første gang, at KU’s boligfond kommer under kritik fra utilfredse studerende.

I 2015 lod fonden for eksempel 250 internationale studerende flytte ind i et nyt kollegium på Krimsvej på Amager, selv om det slet ikke var bygget færdig endnu.

»Vi blev lovet en restaurant, et fitness-center og en lounge. Men vi har dårligt nok fået en seng at sove i,« sagde spanske Marta Rosquelles til Uniavisen.

De studerende fik to måneders husleje i kompensation, men de slap ikke for arbejdende håndværkere på værelserne.

Efterfølgende afslørede Metroxpress, at bygherren på Krimsvej kun havde tilladelse til at drive hotel, og at de studerende derfor ikke kunne opnå boligstøtte, hvilket fonden ellers ifølge avisen havde stillet dem i udsigt.

Værelser er mindre end lovet

Adam Shrimpton bor på Rebslagervej Kollegiet med sin kone, som læser på KU.

Deres to små værelser er ifølge fondens hjemmeside 30 kvadratmeter, man han målte efter, og fandt ud af, at de reelt har 24 kvadratmeter at boltre sig på.

»Værelserne er 20 procent mindre end lovet,« siger Adam Shrimpton.

Rebslagervej er det eneste kollegium, hvor boligfonden regner fællesarealerne og ydermurene med i størrelsen på lejemålet.

Selv om denne fremgangsmåde er lovlig, fremgår det ingen steder på boligfondens hjemmeside.

Dobbelt op i forhold til Teglholmen

Værelserne er altså små, men til gengæld er prisen høj: 8.408 kroner per måned (inklusiv forbrug og gebyrer for administration, vedligehold og møbler) har ægteparret betalt for studielejligheden med toilet og et køkken i form af to kogeplader.

Men lejen får nu et ordentligt nøk op. 10.056 kroner om måneden må de kommende beboere slippe, når Shrimpton-parret rykker ud i slutningen af januar. En stigning på 20 procent.

Den årlige kvadratmeterpris stiger dermed fra cirka 3.000 til 3.500 kroner. Det er langt over gennemsnittet for området.

Boligportal.dk opgjorde i 2015 den gennemsnitlige årlige leje per kvadratmeter til 1.500 kroner for lejeboliger udbudt i Københavns Nordvest via deres hjemmeside.

Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos Lejernes LO (LLO) Hovedstaden, forstår derfor godt, at de studerende synes, at de betaler en urimelig høj pris.

»Det lyder vanvittigt. Det er cirka det dobbelte af lejen per kvadratmeter som for en nybygget lejlighed med havneudsigt i Teglholmen i Københavns Sydhavn,« siger han.

Internationale studerende bruger meget el

Om lejestigningen på Rebslagervej siger boligfondens midlertidige direktør Torben Snowman, at man har været tvunget til at sætte elektriciteten op med 431 kroner om måneden per bolig, fordi »internationale studerende desværre tit ingen tanke har på, at fx elektricitet koster.«

Ifølge Adam Shrimptons lejekontrakt har han betalt 169 kroner om måneden for elektricitet, og det stiger nu til 700 kroner for de kommende beboere, altså med 531 kroner.

Stigningen i el forklarer altså kun delvis, hvorfor den samlede leje nu stiger fra 8.408 kroner per måned til 10.056 kroner – 1.648 kroner i alt.

Shrimpton har fundet ud af, at alle oplysninger om udgifter til basisleje, varme, elektricitet, vand, antenne, møbler og internet for samtlige lejemål ligger frit tilgængelige på Boligfondens hjemmeside, så tallene for 2016 og 2017 er sammenlignelige.

Han har lagt oplysningerne ind i et regneark med link til hvert enkelt lejemål på fondens hjemmeside.

[Dokumentet findes her]

Beboere på Rebslagervej er så utilfredse med lejepriserne og forholdene, at de har dannet en beboerforening og klaget til Københavns Kommune.