Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Iværksætterpanel foreslår ændret fremdrift og mere praktik

Der skal mere IT, iværksætteri og praktik på skemaet hos de studerende. Sådan lyder anbefalingerne fra regeringens iværksætterpanel. Flere af forslagene kan have konsekvenser for undervisningen på de danske universiteter.

Mandag morgen præsenterede Iværksætterpanelet 20 anbefalinger, der skal være med til at udvikle Danmark som iværksætternation. Flere af anbefalingerne lægger op til at ændre de videregående uddannelser, så de kommer i tættere kontakt med erhvervslivet.

Iværksætterpanelet er nedsat af regeringen for at arbejde på en række anbefalinger, der skal være med til at gøre Danmark til et mere attraktivt land at være iværksætter og vækstvirksomhed i.

Mere praktik og mindre fremdrift

En af anbefalingerne lægger op til, at alle studieretninger på de danske universiteter skal indføre muligheden for at få merit for praktikophold. I øjeblikket giver mange studieretninger ingen eller kun delvis merit for praktikophold, og kombineret med kravene fra fremdriftsreformen kan det være vanskeligt at få et praktikophold til at hænge sammen.

I gennemsnit gennemfører knap hver tredje studerende et praktikforløb i forbindelse med deres universitetsstudier.

Iværksætterpanelet foreslår også, at de danske uddannelsesinstitutioner ændrer deres studieforløb, så de studerende nemmere kan komme i praktik. Dette kan blandt andet gøres ved at lægge alle valgfag på samme semester. Endelig lægger panelet op til at fremdriftsreformen justeres, så studerende, der tager i praktik, kan få tre måneders ekstra studietid bevilliget.

»…alle studerende skal da have tilbud om at komme i praktik og få merit for det«

Mette Reissmann

Mette Reissmann, der er uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, tager varmt imod Iværksætterpanelets anbefaling om at opfordre universiteterne til at fokusere mere på at få de studerende ud i praktik.

»Det er jo op til de enkelte universiteter, og jeg synes da bare, at de skal komme i gang, for alle studerende skal da have tilbud om at komme i praktik og få merit for det«, siger hun til Politiken.

Allan Andreasen, chef for Public Affairs i den faglige organisation Djøf, har også udtrykt begejstring over muligheden for mere praktik. Han kalder forslaget interessant og fremhæver især fleksibiliteten ved forslaget: at de enkelte uddannelser selv er med til at vurdere, hvordan muligheden for praktik kan implementeres.

Ændret universitetslov og iværksætteri på skemaet

Iværksætterpanelet vil uddanne flere unge med STEM-kompetencer. I løbet af de næste 10 år skal antallet af studerende på de tekniske og naturvidenskabelige områder øges med 20.000, anbefaler panelet.

Samtidig der skal indføres obligatorisk undervisning i entreprenørskab og iværksætteri i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på de videregående uddannelser – og ja, elever og studerende skal også eksamineres i det. Formand for Iværksætterpanelet, Tommy Ahlers, forklarede til mandagens præsentation, at hvis man møder iværksætteri på sin uddannelse, mangedobler man muligheden for selv at blive iværksætter eller vælge at arbejde i en.

Endelig skal universitetsloven skrives om. Der står allerede i loven, at universiteternes forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet, men universiteternes grundlag skal ændres, så forpligtelsen om videnspredning står meget tydeligere. Det, mener Iværksætterpanelet, vil forbedre vilkårene for, at den viden, der skabes på universiteterne, kan komme ud og arbejde i danske vækstvirksomheder og kommercialiseres. Lovændringen bør følges af tiltag, der skal gøre det nemmere for iværksættere at overtage ny viden og teknologi fra universiteterne, blandt andet skal overførsler af patenter være lettere.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har besluttet at lade panelet fortsætte, så det også kan spille ind med anbefalinger i fremtiden. Ifølge Thomas Ahlers kommer Iværksætterpanelet især til at have tre funktioner: At spille ind med anbefalinger til finansloven 2019, at være en ressource som regeringen kan spørge til råds og at råbe op og deltage i den offentlige debat, når det er relevant.

Annonce

Seneste