AI på studiet: Sådan navigerer du i den nye virkelighed

Sprogmodellerne er her, der og alle vegne. Kunstig intelligens er ikke længere en fremtidsvision, men er på rekordtid blevet en fast del af mange menneskers hverdag – som en slags digital medtænker, hjælper og skrivemaskine. Den teknologiske udvikling raser, og universiteterne er tvunget til at følge med.

På Københavns Universitet (KU) handler det ikke kun om at forstå teknologien, men om at finde ud af, hvordan den skal bruges. Hvad kan AI bidrage med i undervisningen? Hvad er risikoen? Og hvordan sikrer man, at den kunstige intelligens bliver et fagligt redskab og ikke en genvej til snyd?

Ifølge Stefan Nordgaard, områdechef for Digitalisering, Eksamen og Lokaleplanlægning på KU, og Ruth Horak, chefkonsulent i Digitalisering, er AI rykket ind i både undervisningslokalerne og de administrative systemer. Og selv om der ikke er én fælles løsning, er der én fælles ambition: De studerende skal være rustet til en virkelighed, hvor AI er en del af hverdagen.

»Vi skal sikre, at uanset hvilken faglighed man har, så er man klar til at møde de krav, som arbejdsmarkedet stiller,« siger Stefan Nordgaard og fortsætter:

»Kommende arbejdsgivere vil helt sikkert forvente, at kandidater fra KU kan bruge de nyeste digitale værktøjer herunder AI,« siger han.

LÆS OGSÅ: AI er eksploderet blandt studerende: KU i kovending med nye regler

Særligt i undervisningen er kunstig intelligens begyndt at sætte sine spor, og undervisere på KU tilbydes kurser i digital dannelse inden for AI.

»På den måde foregår der rigtig meget for både at klæde underviserne på og hjælpe underviserne med at klæde de studerende på – både ved at udvikle undervisningen og hvad angår regler og politikker,« siger Ruth Horak.

Et akademisk værktøj – ikke en genvej

Ifølge KU handler det ikke om at afvise AI, men om at bruge det med omtanke. På nogle fag er det allerede en selvfølge, at studerende skal kunne anvende AI som en del af deres arbejde.

»Det ville være mærkeligt, hvis de kommende jurister ikke er i stand til at bruge værktøjer, der kan fremsøge præcedens for tidligere afgørelser eller sammenstille juridiske forarbejder hurtigt, så man i stedet kan bruge mere tid med sin klient og mindre tid på at pløje gennem tusinder af siders dokumenter,« siger Stefan Nordgaard.

Men netop fordi AI kan være så effektivt, er der også behov for at gentænke de akademiske grunddiscipliner – ikke mindst skriftligheden.

»Hele den proces, hvor man som akademiker udtrykker sig skriftligt og tænker gennem skrift, bliver berørt af det her. Derfor kræver det, at vi i et vist omfang gentænker de klassiske akademiske produkter, og hvad vi vil med dem,« siger Ruth Horak.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Studerende mangler undervisning i kunstig intelligens

KU’s svar har været at lægge sig fast på et princip: AI skal forstås og bruges inden for rammen af god akademisk praksis. Universitetet har blandt andet ladet sig inspirere af EU-Kommissionens værdier og retningslinjer for ansvarlig brug af AI i uddannelse og forskning.

»Vi har vendt diskussionen på hovedet forstået sådan, at det i udgangspunktet er tilladt at bruge kunstig intelligens ved eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, fordi vi jo mener, at de studerende bør lære at bruge det. Men det skal naturligvis ske på en akademisk lødig og gennemsigtig måde,« siger Ruth Horak.

Transparens fremfor detektorer

På KU har man valgt ikke at bruge automatiserede AI-detektorer til at afsløre snyd. Det skyldes, at de nuværende programmer ifølge Stefan Nordgaard og Ruth Horak ikke er tilstrækkeligt nøjagtige.

»Selv de mest præcise værktøjer, der findes, har stadig en falsk positiv rate. Derfor ville vi risikere, at der årligt var flere hundrede studerende, der fejlagtigt blev anklaget for snyd, og det kan vi ikke stå inde for,« siger Ruth Horak.

Værktøjerne og teknologien kan skifte, men den gode akademiske praksis er det, der skal være konstanten

Stefan Nordgaard, områdechef for Digitalisering, Eksamen og Lokaleplanlægning

For at fremme idealerne om god akademisk praksis er den centrale regel derfor, at studerende skal deklarere, hvordan de har brugt AI – for eksempel i et metodeafsnit eller via en særlig deklarationsskabelon. Det kan handle om alt fra idéudvikling og struktur til sproglig hjælp og forklaring eller forenkling af komplekse teorier. Hovedsagen er, at man er åben om det.

»Vi vurderer, at det er meget mere værdifuldt for bedømmerne at vide, hvordan AI er blevet brugt, end at forsøge at måle, hvor stor en procentdel af en opgave, der er skrevet af en robot,« siger Stefan Nordgaard.

LÆS OGSÅ: AI-fortællinger fra læsesalene

Nøgleordene er altså transparens, ansvarlighed og faglig refleksion. Men hvad sker der så, hvis en underviser alligevel har mistanke om snyd?

»Vi har udarbejdet vejledninger til både undervisere og studielederne om, hvordan de skal håndtere AI-relaterede mistanker. Det bygger på observationer, mønstre og skriftlige vurderinger. Og hvis der rejses en sag, bliver den behandlet som enhver anden sag om snyd,« siger Ruth Horak.

De nyeste tal viser, at der i 2023 og 2024 i alt var seks sager om snyd med AI, der ført til afgørelser. Derudover var der tre yderligere sager med mistanke om AI-snyd, som ikke førte til nogen afgørelse.

Reglerne afhænger af prøven

På papiret er reglerne altså rimeligt enkle: Hvis alle hjælpemidler er tilladt til en eksamen, må man som udgangspunkt også bruge AI – så længe det deklareres.

Brugen af kunstig intelligens vil til disse eksamener kun være forbudt, hvis det eksplicit anføres som sådan i eksamensbestemmelserne i kursusbeskrivelsen.

»Det kan godt være forbudt på enkelte kurser, hvor man vurderer, at AI direkte underminerer læringsmålene,« siger Ruth Horak.

»Derfor er det utrolig vigtigt, at de studerende orienterer sig i reglerne for den enkelte prøve,« siger hun.

KU kører forskellige kampagner for de studerende blandt andet i forbindelse med semesterstart for at sprede viden om korrekt brug af kunstig intelligens i en akademisk sammenhæng.

Det centrale budskab er, at AI ikke er forbudt – men heller ikke frit.

»Det overordnede princip, som KU har valgt, er, at brugen af kunstig intelligens skal ske inden for rammen af god akademisk praksis. Værktøjerne og teknologien kan skifte, men den gode akademiske praksis er det, der skal være konstanten,« siger Stefan Nordgaard.

LÆS OGSÅ: Fejr dine fejl – og ni andre ting jeg gerne ville have vidst, da jeg startede på uni