Ansatte i fortsat uvished om, hvem der bliver lockoutet

Mens en strejke og efterfølgende lockout hænger som en truende sky over Københavns Universitet, forsøger ledelsen at få svar på afgørende spørgsmål, som:

Hvem skal vi egentlig sende hjem uden løn i tilfælde af konflikt?

Vicedirektør for HR på KU Lisbeth Møller skrev det direkte til de ansatte i en e-mail torsdag den 22. marts: »Som led i forberedelsen af en evt. lockout skal KU finde ud af hvem der er omfattet af lockout, og hvem der ikke er.«

KU’s ansatte vil i de kommende dage få besked om deres lockout-status i deres e-boks eller på deres arbejdsmail, fremgår det af mailen.

Den store undtagelsesøvelse

I udgangspunktet skal chefer og tjenestemænd hverken strejke eller lockoutes. Det udelukker i et hug 52.000 statsansatte. Ifølge Moderniseringsstyrelsen hører syv procent af de ansatte, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet – og det omfatter universiteterne – til i den kategori.

Et problem er, at KU’s mange stillingstyper ikke nødvendigvis giver et klart svar på, hvem der kan kalde sig chef.

Ud over chefer og tjenestemænd kommer de medarbejdere, som staten ikke ønsker at sende hjem, fordi de ifølge Moderniseringsstyrelsen har ’særlige arbejdsopgaver’, der ikke let kan undværes.

Det omfatter folk, der arbejder med at håndtere sager om børnebortførelser og dem, der styrer vaccineforsyningen, samt tilsynsfunktionærer ved Kødkontrollen.

Styrelsen har meldt ud, at i alt otte procent af de ansatte under Uddannelses- og Forskningsministeriet bliver friholdt fra lockout af denne type årsager.

Dermed står hele 85 procent af de 42.500 ansatte under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at blive lockoutede. (Til sammenligning sender staten kun 15 procent af de ansatte i Forsvaret hjem uden løn, hvis der bliver konflikt).

Samtidig forsøger ledelsen på Københavns Universitet dog at få undtaget udvalgte medarbejdere fra strejke. Det er folk, som universitetet selv vurderer er uundværlige. Det kan for eksempel være dyrepassere eller de medarbejdere, som håndterer de døde menneskekroppe, universitetet jævnligt modtager fra folk, som har testamenteret deres legeme til videnskaben.

Beslutningen om at undtage nogen fra lockout er i sidste ende Moderniseringsstyrelsens.

Fredag d. 23. marts var Moderniseringsstyrelsen endnu ikke færdig med at finde ud af, hvem der bliver undtaget fra konflikt, fremgår det af en mail, som Uniavisen har modtaget fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Derudover er der nogle medlemmer af strejkeomfattede forbund, der af tekniske årsager ikke er omfattet af strejke eller lockout, fordi de er ansat på et andet forbunds overenskomst. Nogle af disse folk har mulighed for efter intern aftale mellem forbundene at melde sig ind i et forbund, der er omfattet af strejke og lockout, hvis de ønsker det.

Blokade kan ændre regnestykket

Selv om det lykkes Københavns Universitet at få undtaget nøglemedarbejdere fra strejke eller lockout, er det ikke givet, at universitetet kan fungere under en konflikt.

På Det Humanistiske Fakultet har de studerende i det lokale fagråd, HUMrådet, der repræsenterer omkring en fjerdedel af KU’s studenterbefolkning, vedtaget en solidaritetserklæring for de ansatte, hvori de erklærer sig villige til at blokere deres fakultet i tilfælde af konflikt.

Det vil potentielt kunne forhindre ledelsen i at få universitetet til at fungere med dets tilbageværende medarbejdere.

Centralt melder Studenterrådet på KU, at det ikke tager del i konflikten, men støtter de lokale studentergrupper i, hvad de måtte beslutte at gøre.

»Vi har besluttet centralt i SRKU, at det skal være et valg lokalt om, og hvordan, man ønsker at forholde sig til OK18, og så understøtter vi det lokale arbejde. På nuværende tidspunkt har vi ikke kendskab til, at der er andre fakultetsråd, som planlægger lignende aktioner,« skriver Studenterrådets forperson Amanda Büchert i en mail.