Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Renovering af Arktisk Station giver plads til flere forskere

Feltstation — Forskere fra hele verden strømmer til Arktisk Station, og nu har en renovering givet plads til 50 procent flere forskere.

Arktisk Station på øen Disko i Vestgrønland har Københavns Universitets nordligste kontor og kan i sig selv være et eventyr at besøge.

Når man kigger op fra sin forskning i laboratoriet, kan man være heldig at se pukkelhvaler svømme forbi i horisonten.

Men lige så perfekte omgivelserne er udenfor, lige så nedslidte var de blevet indenfor efter 116 års brug af Arktisk Station. Derfor har en gennemgribende renovering i årevis ligget øverst på ønskelisten for stationens brugere, og den blev endelig afsluttet i sommeren 2022.

Før da var stationens indretning mildest talt utidssvarende. Der var brun hessian på væggene, møblerne var gamle, og mange af sovestederne var indrettet som båse, der kun var adskilt fra en midtergang med en dobbelt mini-svingdør som i en westernsaloon. Man kunne nemt kigge over dem og ned i et lille rum bagved, hvor der var plads til to små køjepladser. Privatliv var det ikke til at få øje på.

Men der har ændret sig nu.

»Der er sket kæmpeforbedringer på Arktisk Station, og stationen fremstår i dag som en moderne feltstation,« siger professor Per Juel Hansen, der inden renoveringen har anvendt Arktisk Station og dens tilstødende laboratoriefaciliteter mange gange i forbindelse med sin forskning i Arktis.

Den nye kantine og spisesal. Til venstre anes køkkenet med langt mere tidssvarende gear som vaskemaskiner og fryseskabe. Det var der ikke før renoveringen.
billede: Morten Rasch, KU
Et af de nye værelser - lyst og let med plads til to-tre personer. Tidligere fik kun ganske få af gæsterne et komfortabelt såkaldt 'professorværelse' med mulighed for privatliv. Resten af gæsterne, der heller ikke kunne få en plads i de såkaldte båse, måtte i stedet overnatte på to store sovesale.
billede: Morten Rasch, KU

Per Juel Hansen arbejder ved Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og leder også den marine monitorering på Arktisk Station.

Når det blev så påtrængende med en renovering, skyldtes det ifølge ham i høj grad den øgede interesse i arktiske forhold fra forskere, der kommer fra hele verden.

Den udvikling skyldes især, at de globale klimaændringer er blevet så meget mere tydelige i løbet af de seneste 20 år, fordi Arktis rammes hårdere end resten af verden. Derfor er forskernes interesse for at bo og arbejde på stationen vokset markant. De ønsker at overvåge udviklingen og forske i den.

Stationen kan også blive åbnet om vinteren

Kirsten Seestern Christoffersen er medlem af bestyrelsen for Arktisk Station, professor i ferskvandsbiologi på Det Naturvidenskabelige Fakultet og arktisk forsker.

Hun har brugt stationen i årtier som udgangspunkt for sin forskning og til undervisning af studerende ved Københavns Universitet, og hun peger på flere forhold, der var problematiske før. Der var køkkenet, laboratoriet, Arktisk Stations alt for lave sengekapacitet i forhold til forskernes behov og desuden en ting, som åbenbart fyldte ret meget for mange brugere:

»En del besøgende var efterhånden ikke særlig glade for at skulle besørge i en pose, hver gang de skulle på toilettet, så særlig fremskridtet med at få træk og slip på toiletterne har fået meget ros,« fortæller Kirsten Seestern Christoffersen.

Arktisk Station

Arktisk Station blev etableret af botanikeren Morten P. Porsild i 1906, men blev i 1953 lagt under Københavns Universitet, og en bestyrelse af naturforskere blev ansvarlige for driften.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetssekretariat driver stedet som en forskningsstation til fremme af arktisk forskning og undervisning i bio- og georelaterede problemstillinger.

I 2019 havde Arktisk Station 1.850 overnatninger fordelt på 176 personer.

Professorer og lektorer opholder sig typisk 10-14 dage på stationen, mens ph.d.studerende bruger længere tid.

Renoveringsarbejdet blev endeligt afsluttet 1. juli 2022.

Ifølge Kirsten Seestern Christoffersen er en af de virkelig gode ting ved renoveringen, at antallet af sengepladser er øget fra 26 til 39. Det giver plads til flere forskere, der kan arbejde fra Arktisk Station året rundt, og det har været et stort ønske.

Det er nemlig ikke kun klimaet, der bliver varmere i Arktis og derfor et hottere forskningsemne. Forskernes udfordring er også, at de er begyndt at forstå, at der sker en masse i Arktis om vinteren. Tidligere antog forskerne, at Arktis om vinteren var så nedfrosset, at der ikke var nogen vækstprocesser under isen, men det har vist sig at være helt forkert.

»Også derfor er der kommet så meget mere interesse for at arbejde på stationen både sommer og vinter. Samtidig har det virket som et stærkt argument for vores behov for at modtage 12 millioner kroner af Københavns Universitet til både at udvide og renovere stationen,« siger Kirsten Seestern Christoffersen.

Gæsterne kommer især – ud over fra Københavns Universitet og andre danske universiteter – også fra Skandinavien, hele Europa og endog fra Østen samt fra canadiske og amerikanske universiteter.

»Fremover bliver det sikkert sådan, at vi vil have vores kolleger og studerende til at bemande Arktisk Station fra januar til december, i stedet for som hidtil kun om sommeren,« siger hun, og at aktivitetsniveauet vil stige.

Laboratoriet har fået nyt udstyr med moderne borde og skabe, et nyt stinkskab og et anlæg til demineraliseret vand. Desuden et stort kold-lager til forskernes arbejdsredskaber ved siden af. Udsigten gennem vinduerne til Diskobugten er nok verdens bedste fra noget laboratorium.
billede: Morten Rasch, KU
Det renoverede bibliotek, der ligger øverst oppe under taget på den store laboratoriebygning, blev oprindelig opført i 1960'erne og indeholder både et foredragsrum og flere arbejdspladser. Midlerne til renovering af laboratoriet kom fra KU, mens midlerne til byggeriet af det tilstødende koldlager kom fra den private Augustinus Fonden.
billede: Morten Rasch, KU

Også forbedringer for kursister og studerende

Lektor Niels Daugbjerg arbejder med mikrobiologi ved Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut. Også han har besøgt Arktisk Station regelmæssigt siden 2002, og han roser de forbedrede forhold for de studerende.

Niels Daugbjerg havde 12 af sine studerende med på Arktisk Station på Diskoøen i sommeren 2022, og de oplevede alle fordelene efter den store opgradering af Arktisk Station:

»Vi blev kun mindet om, at vi ikke arbejder i laboratoriet i København, når vi en gang imellem kiggede ud ad vinduet og så den smukke Disko Bugt med de mange isbjerge,« siger Niels Daugbjerg.

Ifølge Kirsten Seestern Christoffersen var de utidssvarende forhold for kursisterne også en væsentlig anledning til at få lavet en gennemgribende renovering.

»Det er meget vigtigt for os, at undervisningen på Arktisk Station har gode vilkår, så vi kan lave kurser både for bachelor- og kandidatstuderende. Vi kan se, at universiteter fra andre lande meget gerne vil lave kurser for deres studerende hos os, og på den måde kan vi uddanne den næste generation af forskere,« siger hun.

Det er nemlig kun i Arktis, at de studerende kan lære at lave feltarbejde under realistiske forhold:

»De unge forskere har behov for at lære at forske i Arktis for at se, hvordan tingene fungerer i praksis med de udfordringer, det giver. Jeg skal derop til sommer med 14 af mine studerende, og selv om de er fyr og flamme lige nu, og mange af dem helt sikkert vil komme til at elske det og drømme om en karriere som arktisk forsker, vil der sandsynligvis også være nogle, der synes, at den vej er for usikker at gå. Eller også vil de synes, at klimaet er for barskt for dem,« siger Kirsten Seestern Christoffersen.

Mest mulig kontakt med grønlænderne

Og så er der en sidste fordel ved renoveringen, som Kirsten Seestern Christoffersen kan pege på:

»Vi vil meget gerne være i kontakt med den lokale befolkning i Grønland. Vi ønsker dialog, så vi sikrer, at de ting, vi laver, kan bidrage med noget til det grønlandske samfund og deres egne forskningsinstitutioner. Derudover håber vi, at vi kan invitere grønlandske studerende med på vores kurser og på den måde etablere et samarbejde med dem,« siger hun.

I forvejen er Arktisk Station en del af flere forskellige monitoreringsprojekter, som Danmark og Grønland laver i fællesskab for at undersøge klimaforandringerne.

Niels Daugbjerg mødte en rød polarræveunge nær Røde Elvvej lidt øst for Arktisk Station en sommerdag i 2022.
billede: Niels Daugbjerg
Qeqertarsuaq by med den lokale betjent og hovedgaden. Byen har cirka 800 indbyggere og ligger udstrakt en halv til to km vest for Arktisk Station.
billede: Anders Fjeldberg
Studerende på feltarbejde en sommerdag. Diskoøens lokale søer benyttes i undervisningen i fx vandplanter, der er tilpasset til at gro i isdække i mindst otte måneder.
billede: Kirsten S. Christoffersen og Biologisk Institut
Studerende sejler rundt om Diskoøen med Arktisk Stations eget skib M/S Porsild. Skibet bruges som transport til og fra lokaliteter uden for gåafstand. Spot en hval er en yndet sport fra fordækket.
billede: Kirsten S. Christoffersen og Biologisk Institut
På ekskursion til Kuaanit med biologistuderende, der altid bliver vildt betaget af områdets geologi og vegetation. Kuaanit er det grønlandske ord for skærmplanten kvan, den største plante, der findes i Grønland.
billede: Kirsten S. Christoffersen og Biologisk Institut
Kaffemik (grønlandsk for komsammen) med studerende og lokale folk, der er tilknyttet Arktisk Station. Når lejligheden byder sig, holder man mik og middag inde på stationen.
billede: Kirsten S. Christoffersen og Biologisk Institut
Håndværkere er i gang med at renovere stationen i løbet af sommeren 2022.
billede: Morten Rasch, KU
Håndværkere stiller op til gruppefoto foran hovedindgangen til stationen. Mange forskellige firmaer samarbejdede om opgaven.
billede: Jesper Hjort Hansen, VVS og El Firmaet

Seneste