Bestyrelsen skal ikke detailstyre forskning og undervisning

Vi er helt enige med klimaaktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB) i at Københavns Universitet skal være førende, når det gælder forskning og undervisning i klimaforandringer og bæredygtighed. Det skal KU’s strategi 2030 også afspejle. Men ikke nødvendigvis på den måde, som det foreslås af DGUB.

LÆS OGSÅ: På mit første semester lovede rektor klimahandling. Nu er jeg snart kandidat

Strategien skal understøtte kerneopgaven

Som repræsentanter for det videnskabelige personale i KU’s bestyrelse vil vi gerne kommentere den kritik af bestyrelsens arbejde med strategien, som har været fremført af Den Grønne Ungdomsbevægelse i Uniavisen og i Altinget.

LÆS OGSÅ: Jeg havde ikke troet, jeg skulle demonstrere foran mit universitet

Vores egen position i arbejdet med strategien har været konstant og tydelig for resten af bestyrelsen og rektoratet: Vi mener grundlæggende, at KU’s strategi skal bygge på en ambition om at styrke og udvikle kerneopgaven, forskning og uddannelse.

Det er fundamentet for at skabe et førende forskningsuniversitet, at forskere og undervisere får så frie og understøttede rammer som muligt.

Inden for den overordnede optik er bæredygtighed og trivsel derfor også to områder, som vi sammen med bestyrelsens to studenterrepræsentanter og medarbejdernes repræsentant for TAP’erne arbejder for at få gjort tydeligere i den endelige strategi 2030.

Selvom vi kun kan være helt enige med Den Grønne Ungdomsbevægelse i, at klimaforandringer er af allerhøjeste vigtighed for samfundet, og også for KU, er der to forhold i deres krav til strategien, som bekymrer os.

Forskningen skal være fri

For det første er vi ikke tilhængere af, at bestyrelsen skal diktere forskningens retning. Al erfaring viser, at den frie grundforskning er hjørnestenen i at løse samfundets store udfordringer på den lange bane. KU skal være til gavn for omverdenen, både på kort og langt sigt, og vekselvirkningen skal styrkes.

LÆS OGSÅ: KU’s klimapolitik hæmmer forskningen

Vi skal oparbejde en grundlæggende forståelse af verden i al dens kompleksitet, om det så er inden for kvantefysik, hormoner, zoonoser, nationalisme, Asiens historie, sprogmodeller eller andre ukendte fænomener, som på hver deres måde er relevante for samfundets overlevelse i fremtiden.

Bestyrelsen skal efter vores mening ikke diktere, at forskningsstaben skal omstille forskningen i en given retning, som i sidste ende, ironisk nok, ville spænde ben for selve retningen, da fremskridt på komplekse problemstillinger netop kræver en fri og divers forskningsdækning, hvor de enkelte brikkers rolle ikke på forhånd kan eller skal defineres.

Denne ydmyghed over for forskningens natur er noget, der ligger os VIP-repræsentanter meget på sinde.

Vi ved godt, at Den Grønne Ungdomsbevægelse ikke ønsker at bestemme forskningen på KU, men det kan alligevel være konsekvensen, når de for eksempel skriver i deres krav til strategien, at KU skal arbejde systematisk med »at kvalificere, koordinere, udbrede og videreudvikle den bæredygtige indsats i undervisningen og forskningen«, eller når de foreslår, at KU skal arbejde for at eksterne fonde får »systemtransformerende bæredygtighedshensyn tænkt ind i kriterier for uddeling af forskningsmidler«. Disse og andre af de foreslåede konkrete tiltag mener vi ikke gavner en KU-strategi.

Ensretning gavner ingen

Det samme argument gælder for undervisning. Vi har på Københavns Universitet et overordnet set velfungerende system af studienævn, hvor pensum på uddannelser fastlægges i samarbejde mellem forskere, undervisere og studerende inden for en given faglighed – med input fra en lang række instanser, såsom aftagerpaneler.

Det er netop sådan en bottom up-proces, der muliggør den løbende faglige udvikling af uddannelserne, så de forandrer sig i takt med, at ny viden opstår.

Men Den Grønne Ungdomsbevægelse foreslår for eksempel, at det ovenfra besluttes, at »der oprettes et meritgivende og obligatorisk interdisciplinært fag om bæredygtighed for alle KUs studerende«. Vi mener ikke, den slags ensretning vil være gavnlig – hverken for de studerende eller for den grønne omstilling.

Risikerer netop at ende i greenwashing

Endelig viser erfaring med tidligere års strategier, at hvis man ikke passer på, kan en strategi nemt blive til en ’tjekliste’, hvor strategiarbejdet på fakulteter og institutter kommer til at handle om at sætte flueben i afrapporteringsskemaer udarbejdet af administratorteams et andet sted i systemet.

LÆS OGSÅ: 11 projekter skal sikre, at KU’s nye strategi ikke ender som floskler

Hvis man vil skabe greenwashing i institutionen KU, skal man blot bede organisationen om at arbejde med klimakrisen på alle niveauer. Vi tror simpelthen ikke, det er vejen frem. Af samme grund har vi også fokus på, at implementering og opfølgning på strategien skal være meningsfuld og understøtte kerneopgaven.

Strategien skal mange ting, heriblandt styrke KU’s rolle som vidensinstitution i den grønne omstilling. Men det er vigtigt, at vi gør det på en måde, der flugter med vores grundværdier og kerneambition. Nemlig at være et internationalt førende forskningsuniversitet i hele sin bredde, hvor fri forskning og undervisning har de bedst mulige vilkår.