Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Budskab fra årsfesten: Hold snitterne fra universitetet!

En sælsom kobling af ceremoni og aktivisme strømmede gennem Københavns Universitets årsfest anno 2022.

Den røde løber zigzagger sig op ad trappen til universitetets hovedbygning på Frue Plads. Den røde farve går igen på bannerne i hænderne på en gruppe studerende, der har taget opstilling på begge sider af løberen og fremhæver ord som STOP, TYRANNI og DEKANVÆLDE. Deres kritik er rettet mod den ene af de seks dekaner, der snart vil skridte op ad gulvet i sin dekankappe og modtage salens klapsalver.

LÆS OGSÅ: Demonstration ved årsfest: »Fyr Mikkel Vedby«

Det er en sælsom blanding af ceremoni og aktivisme, der karakteriserer Københavns Universitets årsfest den 25. november 2022. Salen er prægtig som altid, og gæsterne strømmer til. Når Københavns Universitet fejrer sig selv en gang om året, er det universitetets ledelse, studenter- og medarbejderrepræsentanter og årets æresdoktorer, doktorer og pristagere, der inviteres til mingling med folk fra forskningsråd, fonde, ministerier og andre af universitetets nære samarbejdspartnere.

Der er mange måner og gråtoppe blandt universitetets venner, der cirkulerer og hilser hjerteligt på hinanden. Og der er også en flok studerende og yngre kandidater, der har skrevet prisopgaver, og som skal hædres med universitetets sølv- og guldmedaljer. Udenlandske æresdoktorer skal promoveres, ligesom årets danske doktorer skal hyldes. Og der står en lang fyr med uglet hår og farverigt tøj og stikker ud fra mængdens diskrete charme. Det er designer Henrik Vibskov, som ikke er gået forkert, men som i år har dekoreret den porcelænsugle, der følger med prisen som årets underviser.

Den fineste ølkasse

Esben Bjørn Salmonsen er forperson for Studenterrådet, et hverv der giver adgang til festsalens fine talerstol med kvaster og en græsk inskription, der betyder I ånd og sandhed. Han skal holde studentertalen om lidt. Han er ikke ret nervøs, for han har før talt for store forsamlinger, siger han til Uniavisen, men bemærker, at der klart ikke er lige så meget ølkasse over dagens platform, som han er vant til.

Med ét forstummer sniksnakken. H.M. Dronningen ankommer med sit følge og indfinder sig i salen. Og hvad er det så, hun må lægge øre til de næste par timer? Flere forskellige stemmer, der tilsammen kan siges at danne budskabet: Lad universitetet være i fred.

Bestyrelsesformand Merete Eldrup er første taler. »Hører I efter, private fonde og ministerier,« spørger hun, for hendes tale går primært ud til dem, der sætter rammerne for forskningen: Hav tillid til Københavns Universitet, for den akademiske frihed er universitetets vigtigste forudsætning; modsætningsforholdet mellem fri og anvendt forskning er falsk, for også den frie forskning skaber vækst, siger hun med en henvisning til Nobelprisvinderen Morten Meldals forskning, som medicinalindustrien nyder godt af.

Prismodtagere ved årsfesten

Undervisningsprisen tildeltes professor mso Jørgen Olsen, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin

Innovationsprisen tildeltes lektor Brian Lystgaard Due, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Studiemiljøprisen tildeltes Østeuropastudiers fagråd og BA-studerende ved formand Ulrik Lundager Kristensen

Årets doktorer

Doktorgraden i medicin: Mads Christian Johannes Barløse, Sarah Victoria Ekeløf Busch, Yunus Çolak, Trine Flensborg Madsen, Louise Birkedal Glenthøj, Øivind Jans, Kristian Kiim Jensen, Rikke Bodin Beck Jensen, Christoffer Calov Jørgensen, Abigail Mackey-Sennels, Lene Ryom, Hans-Christian Slotved og Pernille Tveden Nyborg

Doktorgraden i filosofi: Nils G. Bartholdy, Martyn Richard Bone, Henrik Gotlieb, Niels Jul Nielsen

Doktorgraden i jura: Rasmus Grønved Nielsen

Doktorgraden i veterinærmedicin: Aage Kristian Olsen Alstrup

Doktorgraden i naturvidenskab: Isabelle Augenstein, Henrik Nøhr-Hansen og Theis Ivan Sølling

Prisopgaver

Guldmedalje: Hanne Maj Britt Danielsen, Theis Schønning Johansen, Jonatan Mizrahi-Werner, Anne Sofie Nissen og Sophie Thorkildsen

Sølvmedalje: Jonas Jochumsen og Jason Wilson.

Og til politikerne siger hun, at en kommende regering skal tænke sig rigtig godt om, før den begynder at pille ved kandidatuddannelserne. De seneste mange års stykvise reformer har været alt for mange, og flere af dem skulle rulles tilbage efter få år.

Der er ikke nogen fungerende minister i salen, så det kræver måske lidt held at få appellen på rette vej mod Slotsholmen.

Tid, tillid og tålmodighed

Rektor Henrik C. Wegeners budskaber lægger sig i forlængelse af bestyrelsesformandens. Videnskab fordrer tre gange T, siger han: Tid, tillid og tålmodighed. Han er på en gang lyrisk og dyster, når han siger, at de aktuelle kriser lader til at have synkroniseret deres ure. Han laver en overflyvning over verdens tilstand og lader universitetet være det fyrtårn, der kan (op)lyse der, hvor dunkelheden råder.

LÆS HELE TALEN HER: Rektor: »Hvad er det modsatte af inflation? Det er universitetets innovation«

Også studentertalen efterlyser mere tillid – men de studerende har deres kikkert rettet mod universitetsledelsen i salen.

Giv de studerende, der knokler som tutorer eller i en af universitetets 382 foreninger (yes, tallet er korrekt, Studenterrådet har lavet en kortlægning) større frihed, så vores initiativ og virkelyst ikke bliver kvalt i administration, sagde Esben Bjørn Salmonsen, og så skruede han op for blusset:

»For at vi studerende bliver aktive medborgere på vores universitet, skal vi sidde med ved beslutningsbordet. I så måske, da I ankom, at mange studerende er utilfredse med deres dekan. Og grundlæggende bestemmer ansatte og studerende for lidt og ledelsen for meget.«

LÆS HELE TALEN HER: Studenterrådet tog demonstration med i tale til årsfesten

Verdensklasse (bare ikke Powerpointen)

Alle talere hyldede kemiprofessor Morten Meldal, der i år vandt en Nobelpris til KU efter 38 års nobeltørke, som Wegener sagde. Merete Eldrup sagde, at hårdtarbejdende mennesker driver universitetet fremad med et lånt citat fra Politiken, der ville vide, hvordan Morten Meldal skulle fejre sin pris, hvortil han svarede: I morgen skal jeg undervise i organisk kemi på instituttet klokken otte.

Salmonsen sagde til fondene, at de dygtigste forskere – som Meldal – skal ind i undervisningslokalerne og ikke skal kunne frikøbes af fondene til forskning. Og Henrik C. Wegener bemærkede i sin hyldest, at Morten Meldal har brugt berømmelsen til at fremme sine universitetspolitiske budskaber.

Wegener havde et spinkelt lille æbletræ med i salen. Planen er, at træet, der i forvejen indeholder fire sorter, skal podes med en gren fra Meldals egne æbletræer hjemme i haven, og budskabet var symbolsk:

»Ligesom forskningen er det ikke sikkert, det (træet, red.) bærer frugt de første år. Men hvis vi sørger for gode vækstbetingelser – tid, tillid og tålmodighed – skal det nok vokse og give noget tilbage, år efter år.«

Endelig fik Meldal selv ordet. Han takkede for alle de pæne ord. Han takkede sine forældre for at have slæbt ham gennem de danske skove og tændt hans interesse for naturvidenskaben. Han takkede vistnok sig selv for at have valgt at læse kemi – et godt valg, fordi det beskriver alting, sagde han. Han takkede både sin hustru og sin ekskone for at bakke op om alle de timer, de måtte undvære ham dag og nat, fordi han var i laboratoriet. Han takkede sine kollegaer både på KU og ude i verden, og han rettede en kæmpe tak til den ph.d.-studerende, der nær havde opgivet efter måneders fejlslagne forsøg, der endte med at give pote i form af den klikkemi, der udløste Nobelprisen.

Selve festforelæsningen handlede om den videnskabelige proces, og Uniavisen må med skam indrømme, at selv om oplægget var bakket op af Powerpoints med grafik, gik meningen tabt et sted mellem animerede enzymer og peptider, der lignede Angry Birds. Konklusionen er dog ikke til at tage fejl af: Morten Meldals klikkemi kan raffineres og bruges i den medicinske behandling af alt fra cancer til fedme og som basis for bredspektret antibiotika, så vi ikke behøver høste mere blod fra den japanske hesteskokrabbe.

Dagens mands afsluttende pointer var også politiske: Store opdagelser kan ikke bestilles, for her spiller tilfældighed en hovedrolle. Derfor skal forskerne have frihed til selv at vælge, hvilke idéer, de vil forfølge. De skal prøve sig frem. De skal i laboratorierne. Dag og nat, med forlov. Det giver ikke mening at lave fondsansøgninger, der demonstrerer, hvad vi skal lave de næste fem år, sagde han og høstede en kæmpe kærlighedsstorm af et bifald.

Seneste