Studenterrådet tog demonstration med i deres tale til årsfesten

Kære Majestæt, kære bestyrelse, kære medstuderende og ansatte, kære rektor, kære venner af KU.

I dag er det universitets festdag. Vi fejrer KU, og at vi har fået en nobelpris. Men jeg synes i virkeligheden, der er noget, som det er vigtigere at fejre. Universitetsvalget.

Den sidste uge har været studenterdemokratiets årlige festuge. Siden i mandags har tusindvis af studerende taget stilling, engageret sig, og stemt på den retning, de ønsker, vores universitet skal gå. Desværre har lidt færre stemt end normalt, da vi lige skulle have den her årsfest, så universitet har cuttet tre timer af universitetsvalget. Men vi er stadigt tusindvis af studerende, der har engageret os og turde drømme om et andet universitet. Mange studerende har måske også turde drømme, fordi en frivillig tilbød dem en kop kaffe, så de rent faktisk fik en snak om, hvilket universitet de ønsker. De frivillige, der hver dag i denne uge er stået op klokken 6, eller bare har været forbi en bod i et par timer. De fortjener en kæmpe tak. Fordi de er med til at skabe det universitet, som jeg drømmer om.

I så måske, da I ankom, at mange studerende er utilfredse med deres dekan. Og grundlæggende bestemmer ansatte og studerende for lidt og ledelsen for meget.

Jeg drømmer om et universitet, hvor vi studerende er langt mere aktiv medskabere. Vi skal skabe og engagere os i vores studiemiljøer. Det er det, der gør, at vi studerende føler, at vi hører til, og at KU er vores universitet. At man kan have en debatklub, skabe en ukrainefestival, læse nørdet faglitteratur eller arrangere fredagsbarer. For det er limen i vores studiemiljø. At vi får en forbindelse til hinanden, og at vi får en tilknytning til vores universitet. Historisk mange studerende mistrives. Historisk mange studerende er ensomme. Og det skal vi tage alvorligt!

Hvis vi vil have frivillige til at engagere sig på vores universitet, så ville en god start rumme tre elementer. For det første skal det være lettere at være frivillig, for man gør det for at være sammen med sine medstuderende. I stedet for at have styr på hvidvaskregler, underskrive fem blanketter for at låne et lokale, så skal man kunne bruge tiden på det frivillige engagement. For det andet skal universitetet turde have tillid til os studerende. Hvert år byder flere end 1000 tutorer, og rusvejledere, russerne velkommen i det store fællesskab vi har. Det skal vi værne om i stedet for at skære ned på frivilligheden, som KU gør lige nu. For ja, det skal være trygt at starte på universitetet, men det er også det der motiverer tutorerne. At byde de nye godt velkommen i flokken. Og for det tredje, så skal det være nemmere at finde den forening, man gerne vil være med i, så vi får endnu flere med i fællesskabet. Der findes mindst 382 foreninger på Københavns Universitet. Så der skal nok være noget for de flestes smag – hvis de finder den.

Men det er også i undervisningslokalet, at jeg drømmer om et Universitet, hvor vi studerende er mere aktive medskabere. Et universitet skal levere forskningsbaseret uddannelse i verdensklasse. Vi skal interagere med forskere, så vi kan blive dygtige studerende. Det er Morten Meldal et levende eksempel på. Dagen efter han havde fået Nobelprisen, stod han klokken 8 om morgenen og underviste i organisk kemi. Det skal være mindsettet på KU. For universitetet skal både forske og uddanne. Og begge opgaver er vigtige. Jeg tror, det kræver, at vi tager nogle opgør, før det er lige vigtigt. Det at være en dygtig underviser er allerede meriterende. I princippet. Men når for eksempel nogle af jer fonde frikøber vores forskere, så siger I, at I hellere vil have, at de bruger deres tid på at forske, fremfor at undervise os studerende. Det, synes jeg, er et dårligt signal at sende, hvis vi mener, at uddannelse er lige så vigtigt som forskning.

Vi studerende skal møde den nyeste viden, så vi kan blive kritisk tænkende. For det er det, en forskningsbaseret uddannelse kan – at give os kompetencer med, som vi kan bruge i alle mulige sammenhænge. For det at være en forskningsbaseret uddannelse står ikke i modsætningsforhold til at uddanne til arbejdsmarkedet.

Jeg kan se, at der er nogle i det her lokale, der har fået det med forskningsbaseret uddannelse galt i halsen og i stedet har hørt forskeruddannelser. Vores kandidatuddannelser er ikke forskeruddannelser. Det er uddannelser, som giver os stærke kompetencer på arbejdsmarkedet. At tro på, at vi kan få ligeså mange kompetencer på den halve tid, giver for mig ingen mening. Særligt når studerende er historisk stressede og ensomme. Jeg drømmer i stedet om et universitet, hvor vi er friere, så vi alle sammen kan lære på vores måde.

Jeg er enormt glad for, at Københavns Universitet nu står på mål for, hvor vigtigt et specialeforsvar er. Det er jeg enormt glad for, for det har vi studerende kaldt på i meget lang tid. Det vil give en ordentlig afslutning på vores uddannelser, og give os studerende stærke kompetencer. Men vi skal gå længere for reelt at gøre vores uddannelser gode nok. Indtil specialeforsvaret bliver indført, kan jeg blive cand.scient.pol. uden en eneste mundtlig eksamen. Den feedback jeg modtager består primært af tal gennem KU’s selvbetjening. Og jeg møder primært mine professorer sammen med 200 andre studerende. Det  synes jeg ikke er godt nok. Vi skal videre, hvis vi ikke kun skal have forskning, men også forskningsbaseret uddannelse i verdensklasse.

Men der skal også være tryghed om vores økonomi, hvis vi studerende skal kunne fokusere på vores studier. Inflationen presser os, og der bliver jævnligt stillet spørgsmålstegn ved SU’en. Det synes jeg er utidigt i en tid, hvor studerende er historisk stressede. Vi skal fokusere på og engagere os i vores studie. Det er SU en forudsætning for.

For at vi studerende bliver aktive medborgere på vores universitet, så skal vi sidde med ved beslutningsbordet. I så måske, da I ankom, at mange studerende er utilfredse med deres dekan. Og grundlæggende bestemmer ansatte og studerende for lidt og ledelsen for meget. Hvis vi skal engagere studerende til universitetsvalget, så skal der være mere reel indflydelse at hente. Det kan universitetet ikke løse alene – det skal vi bruge politikernes hjælp til. Til gengæld skal rektor lytte, når der bliver råbt op, og gøre noget ved de problemer, der er. For hvis vi studerende både skal være en del af og føle os som en del af vores universitet, så skal vi have indflydelse.

Tak for ordet.