Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Byggeskandale indefryser verdensførende klimaforskning

Problemer skabt af den forsinkede Niels Bohr Bygning breder sig som ringe i vandet. For det verdenskendte Center for Is og Klima på KU medfører skandalen en dobbelt flytning, der forsinker deres forskning med et år. Hvis de er heldige.

Dorthe Dahl-Jensen kan se direkte over på årsagen til problemet fra et af de laboratorier, hvor hendes internationalt anerkendte forskerhold undersøger iskerner fra Grønland.

Der, på den anden side af Nørre Allé og Universitetsparken, 400 meter i fugleflugtslinje fra laboratoriet i Rockefeller Komplekset på Juliane Maries Vej, rejser en kantet, irregulær glasfacade sig. Det har den gjort siden 2016. Da kalenderen skiftede til 2017, skulle professor og centerleder Dorthe Dahl-Jensens Center for Is og Klima være flyttet ind bag glasset i den nye Niels Bohr Bygning – sammen med resten af Niels Bohr Institutet, som centeret hører under, og de øvrige fysiske og kemiske fag på KU.

Men en byggeskandale af dimensioner har forsinket byggeriet, og dermed også Dorthe Dahl-Jensens flytning, med mindst to år. Alvorlige fejl i byggeriet har fået regningen til at svulme fra 1,6 til anslået 3 milliarder og har kostet direktøren for den ansvarlige bygherre – Bygningsstyrelsen – sin stilling. Og for lige præcis Center for Is og Klima og de øvrige KU-indbyggere i Rockefeller Komplekset, som blandt andre tæller DARK Cosmology Center, har forsinkelsen betydet, at situationen er blevet prekær.

Vi bliver mindst et år forsinkede. Og det er optimistisk sagt.
Dorthe Dahl-Jensen, professor og leder af Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet, KU

For mens de øvrige flytningsramte må klare sig gennem forsinkelserne i deres nuværende, i mange tilfælde utidssvarende, lokaler, har Rockefeller-beboere ikke det valg.

»Vores allersidste deadline er 19. februar 2019. Der river de denne her bygning ned,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Komplekset skal jævnes med jorden, fordi Rigshospitalet skal bygge deres nye børnehospital, BørneRiget, på grunden. Og professoren selv kan dermed se frem til en dobbelt flytning – først til et midlertidigt domicil, siden til Niels Bohr Bygningen – som får alvorlige konsekvenser for centerets forskning.

»Flytningen nedlægger vores faciliteter til at måle. Vi bliver mindst et år forsinkede. Og det er optimistisk sagt.«

Og problemerne spreder sig. For centeret har flere udenlandske samarbejdspartnere, som er afhængige af resultaterne fra Danmark.

»De ser skrækslagent til, men kan ikke gøre noget som helst. Men vi klør på og gør vores bedste for at klare os igennem flytningerne så godt som muligt.«

Det har set værre ud end nu

Paradoksalt nok er det en lettet Dorthe Dahl-Jensen, der tager imod Uniavisen på sit kontor på 3. sal i det dødsdømte kompleks. Ikke fordi den dobbelte flytning ikke giver centeret store finansielle og logistiske udfordringer – det gør den – men fordi hun nu ved nogenlunde, hvad der kommer til at ske.

Det gjorde hun ikke for et halvt år siden, da hun ved lidt et tilfælde fandt ud af, at Center for Is og Klima snart ikke har et sted at bo.

»Processen har været lidt svær,« siger Dorthe Dahl-Jensen. »Det var først her i september 2017, da vi så en avisartikel om, at der skulle bygges børnehospital her på stedet i 2019 og viftede den foran ledelsen og spurgte: ”Hvordan skal det kunne lade sig gøre?”, at der skete noget. Jeg synes, det er lidt af et svigt, at de, først når vi selv henvender os, siger: ”åh ja, det er rigtig, I skal flytte”.«

Hendes dekan John Renner Hansen medgiver i en mail, at »processen har været lidt svær, og at den naturligt skaber frustration hos de berørte forskere«. Han giver udtryk for, at flytningen også kom bag på ham:

»Jeg blev først selv – tilfældigt – den 7. september 2017 bekendt med planerne om, at Rigshospitalet allerede i slutningen af 2018 forventede at overtage hele Rockefellerbygningen. Det var ved et møde med ledende medarbejdere fra Børneriget, men i en helt anden anledning,« skriver John Renner Hansen.

Ifølge Dorthe Dahl-Jensen har universitetet siden september »taget situationen meget alvorligt« og præsenteret centerets medarbejdere for flere mulige alternativer til deres kommende midlertidige hjem.

Vores udenlandske samarbejdspartnere ser skrækslagent til, men kan ikke gøre noget som helst.
Dorthe Dahl-Jensen

For to uger siden faldt aftalen på plads. Center for Is og Klima skal flytte 200 meter, over Nørre Allé og en lille smule tættere på Bohr Bygningen, til en ældre bygning på Tagensvej 16, der i dag huser Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets Studenterservice og studieadministration.

»Det har den rigtige størrelse og gode kælderrum, hvor vi kan have vores udstyr. Rum, der før har været brugt som laboratorier, hvilket er essentielt, hvis vi hurtigt skal kunne etablere nye laboratorier i dem.«

KU havde også tilbudt centeret lokaler længere væk, på Lersø Park Allé, men Dorthe Dahl-Jensen og hendes kolleger takkede nej.

»For os er det selvfølgeligt vigtigt at have ordentlige laboratoriefaciliteter, ja, i det hele taget et sted at være – men det er også vigtigt at være tæt på de studerende, som har forelæsninger på H.C. Ørsteds Instituttet i Universitetsparken og på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej.«

Sådan flytter man et verdensførende klimaforskningscenter

Med klarhed over den umiddelbare fremtid kan Dorthe Dahl-Jensen gå i gang planerne for den første flytning.

»Det er en meget stor infrastruktur, der skal flyttes. Vi flytter 5-8 laboratorierum med udstyr. Vi har drivhusgaslaboratorier, der består af håndlavede instrumenter – endeløse rør, der fører drivhusgasser fra de smeltede iskerner frem og tilbage. Vi skal også flytte en 4-5 containere udenfor, hvor vi blandt andet arbejder med iskerneborene og tester dem og sætter dem sammen.«

At flytte kontor skal de nok finde ud af, siger Dorthe Dahl-Jensen, men det eksperimentelle setup er straks sværere:

»Med laboratorier er det vigtigst, at man først flytter, når infrastrukturen er på plads. Alle erfaringer viser, at det ikke går at flytte til et rum, der ikke er klar. Og det kan tage et år at få vores instrumenter til at køre i et nyt laboratorium.«

Det år har konsekvenser for centerets forskning. Fra april og hen over sommeren rejser Dorthe Dahl-Jensen og omkring 30 af centerets medarbejdere til Grønland, hvor de skal bore iskerner som en del af det såkaldte East Greenland Ice Core Project (EGRIP), et stort internationalt forskningsprojekt finansieret gennem en bevilling fra A.P. Møller Fonden.

Verdensførende iskerneforskning

Københavns Universitets internationale førerposition inden for iskerneforskning kan føres tilbage til Willi Dansgaard, som beviste, at iskerneboring og isotopmålinger kunne anvendes til at rekonstruere fortidens klimatiske forhold.

Dansgaard gik på pension i 1992, og iskerneforskningsgruppen ledes i dag af Dorthe Dahl-Jensen – som takket være en bevilling fra Dansk Grundforskningsfond kunne etablere Center for Is og Klima i 2007.

På centret beskæftiger man sig blandt andet med:

Måling af drivhusgasser i iskerneboringer, hvor bittesmå indefrosne luftbobler indeholder prøver af fortidens atmosfære
Målinger af iskernernes kemi – som blandt andet kan fortælle historier om fortidens vulkanudbrud og om mængden af havis gennem tiden
Målinger af radioaktive isotoper i isen – som fortæller om solintensiteten gennem tiderne
Undersøgelser af indlandsisens reaktion på klimaændringer
Analyser af bratte klimaændringer

Center for Is og Klima er et af KU’s såkaldte Centers of Excellence.

Når ekspeditionen vender hjem til august/september, var det meningen, at iskernerne skulle analyseres i laboratorierne i København. I stedet skal efteråret bruges på at pakke laboratorier i flyttekasser.

»Det er et projekt til omkring 120 millioner. Vi får iskerner hjem fra Grønland, som vi har aftaler med partnere om, at vi skal måle. Men vi har måttet aflyse målekampagner her til efteråret, hvor vores nuværende laboratorier bliver nedlagt og flyttet. Det betyder, at vi får mindre videnskab ud af vores projekt.«

Vandskade og skimmelsvamp

Når flytningen – 7-9-13 – er vel overstået engang i 2019, vil centeret allerede være på vej på den næste Grønlandstur. Og det vil sige, at målingerne på iskerneboringerne (både dem fra 2018 og 19) og de efterfølgende analyser og modelleringer, der vil føre til de resultater, som giver os ny viden om jordens klima, sandsynligvis først kan finde sted i efteråret 2019.

Hvis de er heldige. For Center for Is og Klima vil da stadig mangle én flytning, denne gang til slutdestinationen i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej. Bygningsstyrelsen har meldt, at det forsinkede byggeri vil stå færdigt engang i 2019. Præcis hvornår – og hvornår Dorthe Dahl-Jensen skal pakke laboratorier, kontorer og containere sammen én gang til – vides ikke. Kilder tæt på byggeriet har tidligere over for Uniavisen udtrykt tvivl om, hvorvidt det vil kunne lade sig gøre at blive klar før 2020.

Selv har Dorthe Dahl-Jensen hørt, hvad der skete, da Svedan – der bl.a. står for at levere frysere og køleanlæg til Bohr Bygningen – besigtigede byggeriet på Jagtvej.

»De gik ned i kælderen og vadede rundt i vand. Det viser sig, at da entreprenøren blev fyret og rykkede ud, var ventilationsskakterne ikke blevet dækket til. Så det har regnet direkte ned i ventilationsskakten og videre ned i kælderen, hvor der kom oversvømmelser og skimmelsvamp. Men jeg hører, det går godt fremad nu. Så jeg er ikke pessimist. Det vigtigste er at finde vejen frem.«

Usikkerheden omkring Niels Bohr Bygningen har dog medført, at Center for Is og Klima føler sig nødsaget til at etablere sig på Tagensvej 16, som om de flyttede dertil permanent.

»Som en del af hele kabalen overvejede vi, om det bedst kunne betale sig, at vi midlertidigt nedlagde nogle af vores laboratorier under den første flytning – og først etablerer dem igen, når vi flyttede anden gang til Niels Bohr Bygningen. Men vi ved ikke, hvad der sker. Vi tør ikke satse på, at planen for Niels Bohr Bygningen holder,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Der skal følge penge med

Ifølge Dorthe Dahl-Jensen medfører flytningerne ikke kun, at centerets forskning bliver holdt tilbage i ét eller flere år. De har økonomiske og menneskelige konsekvenser:

»Det er vigtigt for os, at regeringen, staten, KU og Niels Bohr Institutet tager ansvar og hjælper med at dække udgifterne i forbindelse med flytningen. Søren Pind har sagt til en høring, at det vil han kigge på. Det håber vi, at han står ved. For i sidste ende er det de unge, der kommer i klemme i forbindelse med flytningerne: Postdocerne, der forsker i ting, de pludselig ikke kan arbejde med i et år eller mere – samtidig med at deres ansættelse løber ud. Vi håber på, at vi kan få penge til forlængelse af deres kontrakt. Så kan vi redde vores egne folk.«

Fællestillidsmand for forskerne på Niels Bohr Institutet Bjarne B. Andresen har til Politiken sagt, at flytningerne – ud over konsekvenserne for de nuværende ansatte – også vil gøre det sværere at rekruttere de kompetente internationale forskere, instituttet er afhængigt af at kunne tiltrække.

Men lige på det punkt er Dorthe Dahl-Jensen ikke så bekymret.

»Vi er så anerkendt en gruppe, at vi stadig vil kunne tiltrække de bedste. Problemet er, hvem der skal betale for de postdocer, vi allerede har. Og at vi i vores forskning bliver forsinkede med mindst et år. Og at vi ikke ved, hvornår vi skal flytte igen. At det hele tiden bliver skudt et år, gør det svært at bedrive verdensklasseforskning.«

Seneste