Bygningsstyrelsen frataget styringen af Niels Bohr-byggeriet

Bygningsstyrelsen, der opfører og udlejer bygninger til blandt andet Københavns Universitet, har ikke formået at styre opførelsen af Niels Bohr Bygningen og andre store byggesager.

Niels Bohr Bygningen står efter den seneste beregning til at blive 1,3 milliarder kroner dyrere end planlagt, hvilket betyder, at dens pris bliver 2,9 milliarder kroner.

Det konkluderer revisionsfirmaet Ernst & Young i en rapport, der er blevet offentliggjort den 1. november.

Undersøgelsen – en »ekstern gransking«, som ministeriet kalder det – blev bestilt før sommeren, da det stod klart, at budgettet og tidsplanen var skredet totalt på flere af Bygningsstyrelsens projekter, herunder Niels Bohr Bygningen og det (nu næsten færdige) Mærsk Tårnet. Samtidig var Bygningsstyrelsen blevet viklet ind i retslige tvister om alle igangværende større byggesager på KU.

I stedet for Bygningsstyrelsen skal Vejdirektoratet nu sørge for at få afsluttet de igangværende anlægsprojekter. Bygningsstyrelsens direktør er samtidig fratrådt.

Efter at først Uniavisen og siden dagbladet Politiken har skrevet om problemerne med Niels Bohr Bygningen, er presset øget på Bygningsstyrelsen og den øverste politisk ansvarlige, Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Minister skal redegøre for problemer for Folketinget

Ole Birk Olesen skal redegøre for forsinkelserne og fordyrelserne ved et lukket samråd i Folketingets Finansudvalg, hvor han blandt andet skal svare på følgende spørgsmål fra udvalgets næstformand, socialdemokraten Benny Engelbrecht:

»Vil ministeren på baggrund af sagerne om de fordyrede byggerier på Københavns Universitet redegøre for Bygningsstyrelsens rolle herunder om han finder at rollen både som bygherre og bygningsadministrator er hensigtsmæssig?«

Angående den sidste del, vil ministeren kunne svare, at Bygningsstyrelsen nu ikke længere skal være bygherre på visse projekter, det skal Vejdirektoratet.

Det efterlader dog fortsat spørgsmålet om, hvem der skal betale for de dyre huse.

Ifølge SEA-ordningen, som KU er underlagt som lejer hos staten, er det universitetet, der hænger på regningen – betalt over huslejen – uanset hvor meget Bygningsstyrelsen overskrider sit budget.

Men KU har (ofte) protesteret over denne ordning, og senest har bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen meddelt Bygningsstyrelsen, at KU »vil rejse krav om erstatning for overskridelser/meromkostninger efter maj 2018, der påføres KU som følge af situationen med NBB«. Det skriver Politiken.

Derfor har KU allerede inden truslen om et sagsanlæg mod Bygningsstyrelsen gjort det klart, at universitetet måske aldrig overtager Niels Bohr Bygningen.

Bygningsstyrelsen har dog sat hårdt mod hårdt og meddelt, at KU kontraktligt har bundet sig til at leje Niels Bohr Bygningen i 10 år. Den strid er heller ikke automatisk løst, fordi Vejdirektoratet overtager byggeansvar.

Ledelsen på KU har »ingen kommentarer« til dagens nyhed om Bygningsstyrelsen.

Ny melding fra minister

Uniavisen har bedt transportministeren om svar på, hvem der skal betale regningen for byggeprojekterne med løbske budgetter.

Ole Birk Olesen siger dog til Politiken den 2. november, at KU slipper for at betale størstedelen af ekstraudgiften for Niels Bohr-byggeriet.

»Noget af fordyrelsen skyldes, at universitetet har haft nogle ønsker om ændringer i byggeriet, og det skal universitetet selvfølgelig betale for. Men det er jo ikke størstedelen. Den største del af ekstraregningen kommer, fordi man har måttet udskifte en entreprenør og udføre nyt vvs-og elarbejde,« siger  Ole Birk Olesen til Politiken. Han sætter ikke præcist tal på, hvor meget KU slipper for at betale.

En åbning for selvejediskussionen

Placeringen af ansvaret for miseren i Bygningsstyrelsen er ammunition til KU’s ledelses årelange kamp for at overtage ejerskab – og ansvar for – universitetets bygninger, ligesom fx DTU har.

I 2015 var alle tre regeringspartier tilhængere af selveje til KU. Venstre skiftede dog mening, da partiet vandt regeringsmagten samme år. Årsagen til stemningsskiftet var en hemmelighed.

Den nuværende ordning, hvor Københavns Universitet m.fl. lejer deres bygninger af staten giver et overskud på omkring en halv milliard kroner – altså penge til uddannelse og forskning, der ryger retur i statskassen.

DTU har 1. november indviet en nyopført forskingsbygning til 1,1 mia.Den blev bygget til tiden og inden for budgettet, siger DTU’s direktør Claus Nielsen.

Artiklen er opdateret 2. november.