Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Bygningsstyrelsen kræver 625 mio. af entreprenør for forsinket Niels Bohr Bygning

Bygninger — Staten håber at få dækket en del af den forventede ekstraregning for Niels Bohr Bygningen hos den spanske entreprenør Inabensa. Det foreløbige krav er en halv milliard plus moms. Det er stadig usikkert, hvor meget KU kommer til at betale.

Bygningsstyrelsen har anlagt en voldgiftssag mod den spanske entreprenør Inabensa, som frem til fyringen i februar 2017, stod for vvs- og varmeentreprisen på Niels Bohr Bygningen på Københavns Universitet.

Byggeriet skulle have stået færdig ved årsskiftet 2016-17, men er forsinket indtil et ikke-angivet tidspunkt i 2019, og det ventes at koste omkring tre milliarder kroner i stedet for de budgetterede 1,6 milliarder.

Ifølge Bygningsstyrelsen er Inabensa ved at bygge forkert og mangelfuldt ansvarlig for en væsentlig del af den forventede ekstraregning på Niels Bohr Bygningen.

Uniavisens egne kilder fra byggeriet har også peget på Inabensa og deres danske samarbejdspartnere som hovedårsag til de problemer og fejl, som har plaget byggeriet.

Inabensa har dog ved flere lejligheder hævdet, at problemerne i stedet skyldes et dårligt udbudsmateriale fra staten.

Det er den uenighed, der nu skal en tur igennem voldgiftssystemet.

Ifølge projektchef på byggeriet Jørn-Orla Bornhardt er det usikkert, hvornår og hvor længe sagen ventes at vare. Han siger, at Voldgiftsnævnet ikke har meddelt det endnu.

625 mio. er kun et foreløbigt krav

Det er heller ikke sikkert, at kravet til Inabensa på 500 millioner kroner plus moms, altså 625 millioner kroner, ikke bliver op- eller nedjusteret, efterhånden som staten får overblik over, hvor dyr byggesagen ender med at blive.

»Vi forventer ikke, at beløbet bliver nedjusteret,« siger Jørn-Orla Bornhardt.

Han siger, at en del af de mange penge skyldes, at andre entreprenører på byggeriet er blevet forsinket på grund af Inabensas fejl.

»Der kommer krav fra dem mod bygherren, og dem forbeholder vi os også ret til at få dækket hos Inabensa,« siger projektchefen.

Bygningsstyrelsen meddelte i november 2017, at Københavns Universitet, hvis det står til dem, skal betale 450 millioner kroner af den forventede ekstraudgift. Ifølge Politiken svarer det til en ekstrahusleje for KU på 32 millioner kroner årligt.

Uklart om KU også skal betale ekstra

KU har afvist at betale for fordyrelser på Niels Bohr Bygningen. Dermed har sagen på ny rejst en debat om det rimelige i den statslige huslejeordning, som lægger regningen for eventuelle fejl og forsinkelser på statens byggeprojekter over på lejerne, fx universiteterne, fremfor bygherren, altså Bygningsstyrelsen. På den måde er det – i økonomisk forstand – gratis for Bygningsstyrelsen at sprænge budgetterne, hvilket da også er sket ofte de senere år.

Kort før jul var uddannelsesminister Søren Pind (V) i samråd i Folketinget for at svare på spørgsmål om det forsinkede byggeri, herunder hvor ekstraregningen skal lande. Søren Pind gav ingen løfter om, at Københavns Universitet vil slippe for en ekstraregning, men sagde:

»Jeg er optaget af, at denne her sag får så få negative konsekvenser for KU som muligt. Sagen er den, at vi allerhelst skal undgå, at det medfører en stigning i huslejen for KU.«

Seneste