Citationer: Det er sket med »det danske mirakel«

Det kom bag på det meste af den danske universitetsverden, da en svensk rapport i 2012 udråbte dansk forskning til at være blandt de mest indflydelsesrige i verden.

I perioden fra 1990 til 2010 steg den samlede danske citationseffekt – antallet af citationer per forskningsartikel – til et exceptionelt niveau sammenlignet med de 39 andre lande, der var med i undersøgelsen.

Faktisk var udviklingen så slående, at de to forskere bag studiet kaldte den »det danske mirakel«.

LÆS OGSÅ: Danmark hyldes som Nordens internationale forskningsmirakel

Der gik dog ikke længe, før den danske citationseffekt atter dalede. I 2014 så danske forskere tegn på, at udviklingen stagnerede. Og da man ikke vidste, hvordan miraklet var opstået, var det heller ikke indlysende, hvad der skulle til for at fastholde det.

»I Sverige var de jo helt himmelfaldne over, at der kunne være så stor forskel på Sverige og Danmark,« husker den daværende prorektor for forskning på KU, Thomas Bjørnholm (2010-18).

»Men i Danmark tog man det sådan set ikke rigtig alvorligt. Man syntes helt sikkert, det var meget sjovt, men man brugte det egentlig ikke til at forstå de bagvedliggende årsager,« siger han.

Det kom meget bag på os dengang i 2012, og i virkeligheden gjorde det måske ikke indtryk nok.

Thomas Bjørnholm

Det kan måske være med til at forklare, hvorfor guldalderen ikke fortsatte – for det gjorde den ikke. I hvert fald ikke ifølge en ny, opfølgende rapport, der afdækker udviklingen i citationer de seneste ti år. Ved at benytte samme metode som den oprindelige undersøgelse finder forskerne bag det nye studie et kontinuerligt fald i citationseffekten for dansk forskning fra 2010 til 2020.

Og der kan måske godt være en sammenhæng mellem opbremsningen og det faktum, at man aldrig gjorde sig ordentlig umage med at forstå mekanismerne, mens det gik godt, mener Bjørnholm. Han er nu forskningsdirektør i Villum Fonden, som har været med til at finansiere den nye undersøgelse.

»Det kom meget bag på os dengang i 2012, og i virkeligheden gjorde det måske ikke indtryk nok,« siger han.

Brug for en kortlægning

Selv om der også er gode takter at spore i rapporten – for eksempel en markant volumenforøgelse af danske publikationer – vækker den faldende citationseffekt lettere bekymring blandt forfatterne til rapporten.

»Vi har ikke været så gode til at snakke om, hvordan det egentlig går nu, og hvad skal der til for, at det vil gå godt fremover,« siger den ene af dem, seniorforsker ved Aarhus Universitet Maria-Theresa Norn.

Hun mener til gengæld, at de faldende citationstal kalder på en mere grundig undersøgelse af, hvordan det egentlig går med dansk forsknings internationale gennemslagskraft.

»Mange af de undersøgelser, der bliver lavet på området, prøver at besvare ét konkret spørgsmål. Derfor kan de lide lidt af tunnelsyn,« siger hun og efterlyser en gennemgribende kortlægning, hvis man skal forstå årsagerne bag de komplicerede mekanismer.

LÆS OGSÅ: Danske tal viser, hvordan forskere citerer hinanden

»Jeg er ikke sikker på, at det system, vi har, giver nok variation i forskningen. Om det giver plads til talentudvikling og til risikovillig forskning, som på længere sigt også kan føre til nye gennembrud og nye forskningsområder,« siger hun.

»Men det er jo netop det, der er behov for at finde ud af.«

Vi har ikke været så gode til at snakke om, hvordan det egentlig går nu, og hvad skal der til for, at det vil gå godt fremover.

Maria-Theresa Norn

Maria-Theresa Norn peger på den Forskningskommission, der blev nedsat i 2000, og som udgav sin betænkning i 2001.

»Den kom med en gennemgående analyse af det danske forskningssystem. På den baggrund lavede man anbefalinger til politikerne og til ministerierne om, hvordan man skulle understøtte dansk forskning i de kommende år. Og det, har mange peget på, har været med til at lægge grundstenen til en bred politisk enighed på området i årene, der fulgte.«

Som Norns rapport viser, har meget dog ændret sig siden 2001 – men der er ikke siden foretaget en lignende kortlægning.

»Det er helt klart noget i den stil, vi efterspørger,« siger hun.

Thomas Bjørnholm stemmer i.

»Analysen kunne være en god anledning til, at universiteterne, fondene og staten sætter sig sammen og snakker om, at vi har leveret en volumenforøgelse i dansk forskning, som er fantastisk – men hvordan hæver vi så forskningens impact? Det er jo spørgsmålet,« siger han.