Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Corona sender udenlandske forskere ud i et hektisk ræs mod tiden

Deadlines, der er umulige at nå, penge, der slipper op, og en fremtid, der pludselig er meget usikker. Det er vilkårene for to udenlandske forskere på Københavns Universitet.

Muhammad Shoaibs kontrakt på forskningscentret BRIC udløber den 30. juni, altså om tre uger, og inden da skal han nå at afslutte tre forskningsprojekter, skrive artikler på baggrund af dem og sende dem til tidsskrifter.

Det er ikke let at nå, når de laboratorier, han arbejder i, nærmest har ligget øde i over to måneder. Faktisk tyder alt på, at det vil være umuligt.

Men det skyldes ikke, at Muhammad Shoaib, der er adjunkt i molekylær biologi, selv er blevet lukket ude af sit laboratorium. Tværtimod har han arbejdet intensivt på sine forsøg under nedlukningen – han har i de seneste to måneder kun holdt et par fridage, weekender medregnet – fordi hans kolleger accepterede, at han i lange perioder skulle være en af de to personer, som forskningsgruppen måtte have på universitetet.

Hans knibe bunder derimod i, at de franske og tyske forskere, der skulle analysere hans data, også har været adskilt fra deres arbejde og derfor først kan levere deres bidrag i juli eller august. Altså efter Shoaibs kontrakt er udløbet.

Mulighederne er skrumpet, og det gør det svært at tænke på de næste skridt, man skal tage

Navneet Vasistha, postdoc, BRIC

»Jeg har brug for de data til at færdiggøre min artikel. Det betyder, at projektet er totalt i fare lige nu. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske,« siger han.

Shoaibs plan var, at han efter syv år i Danmark – og før det syv år i Frankrig – endelig drog tilbage til sit hjemland Pakistan, hvor en stor del af hans familie bor, og hvor han ønsker at starte sin egen forskningsgruppe.

Nu er det end ikke sikkert, at han kan stige på et fly til Pakistan i løbet af sommeren. Og selv hvis han sikrer sig et job i hjemlandet, vil han være tvunget til at arbejde videre på sine BRIC-projekter, kvit og frit, i sin fritid.

Han har brugt for meget tid og for mange penge på at nå frem til sine resultater til, at han bare kan droppe dem.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Spørgsmålet er, hvordan jeg kan løse det? Jeg er nok nødt til at færdiggøre det hele hjemmefra, mens jeg begynder på et nyt job. Det er ikke den bedste løsning, men jeg er villig til at arbejde videre uden finansiering. Jeg kan ikke bare efterlade projekterne her, for der er tale om resultatet af de sidste to-tre år af mit arbejde,« siger Muhammad Shoaib.

Ti måneders arbejde på et halvt år

Muhammad Shoaib er en af de løstansatte forskere, der ifølge lektor og tillidsrepræsentant for midlertidigt ansatte på Humaniora, Dan Hirslund, står til at føle krisens konsekvenser mere end de fleste. Mange forskningsprojekter er blevet forsinkede, mens universiteterne har stået tomme, men de fondsbevillinger, som mange løstansatte henter deres løn fra, bliver ikke automatisk forlænget. Det betyder, at forskerne under nedlukningen har tømt en anseelig del af deres pengetank på at stå i stampe, og de har ikke udsigt til at få den fyldt op igen, selv hvis de skulle få mere tid.

Samtidig øger det usikkerheden for mange udenlandske forskere, at de ikke har fast base i et land, men muligvis skal finde en ny destination i en tid med lukkede grænser og ansættelsesstop.

Mit projekt er totalt i fare lige nu. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske

Muhammad Shoaib, adjunkt, BRIC

Det gælder for eksempel den indiske postdoc Navneet Vasistha, hvis kontrakt udløber i slutningen af marts 2021.

Modsat Muhammad Shoaib har han ikke brugt mange timer i sit laboratorium på BRIC, mens universitetet har været lukket, og det har kostet ham mere end bare et par måneder.

Han forsker i de neurologiske betingelser for mentale lidelser som skizofreni, autisme og epilepsi, og som en central del af sit projekt undersøger han lidelserne i forsøg med mus. Sådan nogle forsøg tager lang tid at lave, blandt andet fordi musene skal avles på bestemte måder, men Navneet Vasistha måtte fra den ene dag til den anden afbryde det omstændelige arbejde, da regeringen lukkede store dele af Danmark ned i midten af marts.

I stedet måtte han sørge for, at holde bestanden af mus på et niveau, som han og kollegaerne kunne håndtere, selv når de kun måtte besøge universitetet sporadisk.

LÆS OGSÅ: Tillidsrepræsentant: Coronakrisen udstiller behovet for at give løstansatte bedre forhold

Så mens mange forskere har kunnet genoptage deres projekter, efter at Folketinget senest 27. maj genåbnede en større del af universiteterne, må Navneet Vasistha starte forfra.

»Vi er nødt til at bruge de første måneder på at øge antallet af mus, før vi overhovedet kan starte vores forsøg igen. Det har i hvert fald sat os tre eller fire måneder tilbage i vores arbejde,« siger han.

Bag ham står kontorerne tomme, og kun fodtrinene fra en enkelt forsker afbryder stilheden på BRICs soloplyste gange.

Navneet Vasistha regner selv på det: Han har reelt kun et halvt år til at lave det arbejde, han skulle have klaret på ti måneder, indtil hans såkaldte Bridge-fellowship, et postdocprogram støttet af Novo Nordisk Fonden, udløber i slutningen af marts næste år.

Det sætter ham under »et gevaldigt pres«, siger han. Selv om han er indstillet på at bruge en solid del af sine vågne timer på universitetet i de kommende måneder, frygter han, at den forskning, der kommer ud af anstrengelserne, ikke bliver af den kvalitet, han er vant til at producere.

I sidste ende kan det få indflydelse på hans fremtid i den akademiske verden.

Håbet er, siger han, at hans forskningsprojekt kan blive forlænget, så han kan få de resultater, som han sigtede mod før nedlukningen, og som kan lede ham videre i karrieren.

Jeg tror fuldt og fast på, at når der opstår en ulykke eller en krise, så er der også muligheder i den

Muhammad Shoaib, adjunkt, BRIC

Men det er ikke nok at få lov til at strække de midler, han har, over længere tid, siger han. Nye penge er nødt til at følge med, ikke bare fordi han skal have løn for sit arbejde, men også fordi han er nødt til at få en ny kontrakt, hvis han skal have et nyt visum.

Navneet Vasistha har endnu ikke hørt noget fra Københavns Universitet eller Novo Nordisk Fonden, der tyder på, at han kan fortsætte som postdoc, også efter marts 2021.

»Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske,« siger han.

Heller ikke Muhammad Shoaib har de store forhåbninger om en lønnet forlængelse:

»Fra mit synspunkt ville det selvfølgelig være bedst, hvis jeg kunne blive forlænget i nogle måneder, men det her var en situation, ingen kunne have forudset. BRIC har allerede lavet planer for tiden efter juni, og nye folk er på vej hertil. Så det er svært at forvente, at man bare får en forlængelse.«

I krisen er der håb

De to forskere må altså sande, at coronakrisen har efterladt dem på bunden af et krater, som de nu skal klatre op ad.

Båre når det gælder de projekter, de er i gang med nu, og de muligheder, der venter på den anden side af kontrakten.

Navneet Vasistha har for eksempel fået aflyst konferencer under coronakrisen, hvor han skulle have præsenteret sine resultater og mødt mulige fremtidige samarbejdspartnere. Det er chancer, der ganske enkelt er forduftet.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen truer utallige forskningsprojekter og hele universitetets økonomi

Samtidig ved han, at det sandsynligvis er blevet sværere at sikre sig et fast job i den akademiske verden, når universiteter verden over skal betale regninger på grund af forsinkelser og – muligvis – faldende midler fra stat, fonde og virksomheder.

»Mulighederne er skrumpet, og det gør det svært at tænke på de næste skridt, man skal tage,« siger Navneet Vasistha, men tilføjer så:

»Det giver ikke mening for mig at bruge tid på at bekymre mig om det nu. Om seks måneder kender jeg konsekvenserne bedre.«

Muhammad Shoaib må forholde sig til dem allerede nu. Han har ikke hørt fra det universitet i Pakistan, hvor han har søgt en permanent stilling, for som han siger, forsøger universiteterne lige nu at undgå at fyre medarbejdere, ikke at ansætte nye.

Men han har en nødplan klar: Hvis han ikke kan få job inden for molekylær biologi, der kræver laboratorier og store summer fra fonde, overvejer han at skifte spor til bioinformatik, fordi han undervejs i sin forskningskarriere har analyseret store datamængder.

»Det er en helt ny, improviseret nødplan. Men jeg tror fuldt og fast på, at når der opstår en ulykke eller en krise, så er der også muligheder i den. Du skal bare lade være med at miste troen og gribe de muligheder, der opstår.«

Seneste