Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Daniel blev snydt for 8.000 kroner, to uger før han skulle på udveksling

Udveksling — Daniel Manane troede, at han havde fundet den perfekte studiebolig i Bologna. Det havde han ikke, og pengene så han aldrig igen.

Jeg skulle afsted den 23. september 2019 til Bologna i Italien. Jeg havde en idé om, at jeg skulle ud og opleve en masse. Jeg var rimelig høj på forventninger, men jeg var også nervøs. Man forestiller sig jo de værste ting, når man ikke helt ved, hvad man er gået ind til. Finder jeg nogen at snakke med? Hvordan får jeg venner? Hvordan kommer jeg til at være i skolen? Er de andres engelsk bedre end mit?

Da jeg fik at vide, at min plads og mit legat var gået igennem, var det tid til at finde et sted at bo. Jeg var inde på de her Erasmus-Facebookgrupper og skrev rundt med folk – der var en hær af desperate mennesker, som ledte efter en bolig.

SERIE – Når udveksling er svært

Udveksling er – for de fleste – et semester, der byder på minder for livet og lærerige oplevelser. Der er mange forventninger til udlandsopholdet, men hvad gør man, når det slet ikke går som planlagt? Denne artikelserie er et indblik i studerendes oplevelser af at få problemer langt væk hjemmefra, og hvordan man håndterer dem.

En pige ved navn Chelo skrev til mig, at hun og hendes veninde flyttede ud af deres værelse. Udlejeren var – på papiret – en dansker, der hed Bjarne. Jeg fik at vide, at jeg kunne skrive til ham, at jeg havde hørt fra hende, at værelset var ledigt.

Han sendte mig 27 billeder af lejligheden og den nøjagtige adresse. Han sendte endda billeder af sit danske pas og kørekort med fuldt CPR-nummer, fordi han ikke ville have, at jeg stod i en situation, hvor jeg blev ubehageligt til mode.

LÆS OGSÅ: Rikke følte sig ensom på udveksling

Snydt for over 1.000 euro

Jeg tænkte, at nu var det hele på plads. Jeg var på interrail, da jeg skulle overføre depositum plus en måneds husleje, hvilket svarede til omkring 8.000 kroner. Da jeg havde overført pengene, fik jeg at vide, at alt var i orden, og at værelset var mit. Vi skrev om, hvad jeg skulle gøre med nøglen, så vi havde fortsat en dialog bagefter.

Da jeg kom hjem fra interrail og fik ordentlig forbindelse til internettet igen, begyndte der at dukke beskeder op på Erasmus-facebookgrupperne om, at folk snød med boliger, og at der var forskellige scammers. Jeg begyndte at gå i panik, så jeg skrev til Bjarne, som ikke svarede mig. Jeg skrev til Chelo, som fortalte, at Bjarne har et arbejde, hvor han rejser rigtig meget. Men det kunne jo ikke passe, at han ikke kunne svare i en uge, når han også var udlejer, tænkte jeg.

Jeg gik til politiet og spurgte, om de på nogen måde kunne bekræfte, at det tilsendte CPR-nummer tilhørte en faktisk person. De tjekkede og sagde, at han stod som en offentlig person, så jeg prøvede at ringe til vedkommende.

Nummeret svarede ikke i en uge, hvorefter han skrev tilbage, at han absolut ikke anede, hvad jeg snakkede om, og at han ikke havde lavet nogen aftale med mig. Så faldt tiøren jo ligesom, og jeg startede ud med – før jeg overhovedet var taget afsted – at blive snydt for 8.000 kroner.

På papiret var udlejeren dansker, men al kommunikation foregik på engelsk. Det skulle nok have vakt mistænksomhed, men dokumentationen virkede ægte. Jeg ved stadig ikke, hvem vedkommende er, men han hedder garanteret ikke Bjarne

En hård start

Jeg var i gang med at flytte og finde vejleder til mit speciale, så jeg syntes, at udvekslingen virkede uoverskuelig i starten. Jeg skrev til både Københavns Universitet og værtsuniversitetet i Bologna og spurgte, hvad jeg skulle gøre.

Alle var rigtig kede af at høre om min situation og sagde, at jeg var den første, det var sket for. De kunne ikke gøre så meget, men de satte mig i kontakt med andre danske studerende, der skulle afsted. Jeg fik hurtigt stablet en vennegruppe af internationale studerende på benene, vores fælles interesse var film. Det hjalp meget, og det var rigtig dejligt at have nogen at snakke med. Men pengene, de var ligesom væk.

Nummeret svarede ikke i en uge, hvorefter han skrev tilbage, at han absolut ikke anede, hvad jeg snakkede om, og at han ikke havde lavet nogen aftale med mig.

I begyndelsen var mine tanker ret negativt farvede af oplevelsen. Jeg syntes, det var meget at have om ørene at skulle afsted uden at have et sted at bo. Jeg syntes, at det var ensomt, når tingene ikke rigtig spillede. Jeg kunne altid fortælle én i min nye vennegruppe, hvis der var problemer med specialet eller andet, men nogle dage kunne jeg godt have haft brug for at være sammen med nogen, der havde kendt mig i mere end to måneder. Når tingene virkelig brændte på, og dem, der plejer at hjælpe, ikke var der, var det lidt hårdt.

»Jeg blev så sur på Bjarne, at jeg ikke ville lade ham vinde«

Mine høje forventninger til udvekslingen blev sablet ned, inden jeg tog afsted. Men så byggede de sig ligesom op igen. Jeg blev så sur på Bjarne, at jeg ikke ville lade ham vinde. Han skulle ikke have lov til at ødelægge min rejse. Hvis hele mit ophold blev ødelagt af ham, kunne jeg lige så godt være blevet hjemme. Jeg besluttede, at jeg skulle have det bedste ud af det.

Jeg har nogle gange tænkt over, om jeg ville tage af sted, hvis jeg på forhånd havde vidst, at det her ville ske. Jeg kom frem til den konklusion, at der har været så mange overvejende positive ting ved min udveksling, at jeg ville have gjort det igen.

LÆS OGSÅ: Det fik jeg ud af udveksling

Mange siger, at udveksling er den fedeste tid, og at det er rigtig nice. Der er ikke nogen, der siger, at du også har nogle dage, der er virkelig shitty, hvor du bare har lyst til at lægge dig under dynen og se Netflix frem for at få det næste nye indtryk. Folk forventede, at jeg havde været ude og opleve en masse, og når de ringede, skulle jeg fortælle alt. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at jeg ikke kunne holde til at møde så mange mennesker og se så meget nyt i længden. Nogle gange havde jeg bare brug for at være i min seng i et par timer.

Der er ikke nogen der siger, at du også har nogle dage, der er virkelig shitty, hvor du bare har lyst til at lægge dig under dynen og se Netflix.

Jeg havde en forestilling om, at udveksling var en slags ferie, men efter en uges tid gik det op for mig, at jeg også var af sted som studerende, og der gik hurtigt hverdag i den.

Cirka hver fjortende dag satte jeg mig og indspillede en podcast kaldet Udveksling i udvikling, hvor jeg evaluerede, hvad der var sket, og hvilke tanker der var under det hele. Jeg skulle ikke kun ind til byen, jeg skulle også sidde på et bibliotek og læse. Når det pludselig blev så almindeligt, at det var hverdag, ramte ensomheden på en anden måde. Jeg kunne godt havet tænkt mig at komme ud og lave lidt flere ting, men jeg fik en hverdag, og det var ikke bare et kæmpe eventyr.

Mit råd til andre, der skal på udveksling, er, at det sgu er okay, at du ikke har travlt hele tiden. Folk vil gerne høre, hvad du laver, men det er jo ikke for deres skyld, du tager afsted, så gør tingene i dit tempo. Og så vil jeg selvfølgelig anbefale, at du ser den lejlighed, som du skal betale for.

Mit største råd er alligevel: tag afsted! Jeg synes, det giver noget i den sidste ende. Det giver dig venner for livet og noget helt vild erfaring at have været afsted. Hvis du har været i en situation, hvor du har følt dig helt fortabt, tror jeg også, at du har mere ro, når du står i kaos en anden gang.

Daniel har stadig en politisag kørende, og han har ikke set sine 8.000 kroner siden han sendte dem afsted til ‘Bjarne’.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste