Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Rikke følte sig ensom på udveksling: »Hvorfor kunne jeg ikke bare feste og have det godt?«

24-årige Rikke Christensen møder mange tabuer, når hun skal fortælle, at udveksling ikke var noget for hende.

Jeg tog mit udvekslingssemester på Stirling University i Skotland. Jeg havde haft et rigtig hårdt semester på Engelsk inden det, så jeg glædede mig rigtig meget til at komme væk og lave noget andet. Allerede dengang var jeg bekymret for, hvem jeg ville komme til at bo sammen med.

SERIE – Når udveksling er svær

Udveksling er – for de fleste – et semester, der byder på minder for livet og lærerige oplevelser. Der er mange forventninger til udlandsopholdet, men hvad gør man, når det slet ikke går som planlagt? Denne artikelserie er et indblik i studerendes oplevelser af at få problemer langt væk hjemmefra, og hvordan man håndterer dem.

Jeg vidste godt, at det ville være en udfordring for mig. Jeg er en smule introvert, og jeg er også meget selektiv med, hvem jeg omgiver mig med. Hvis jeg kan mærke, at jeg ikke klikker så godt med nogen, har jeg egentlig ikke et behov for at være sammen med dem. Inden jeg tog af sted, boede jeg på kollegium i København i mange år, og det var fedt, så jeg tænkte, at det nok skulle gå fint.

»Jeg følte ikke, at vi lærte hinanden at kende«

Jeg fik tildelt bolig på campus. Det var sådan nogle typiske studenterboliger, hvor vi boede syv mennesker i en lejlighed med hver vores værelse og delt køkken og badeværelse. Det var alle Erasmus-studerende, blandede piger og drenge.

Om aftenen kunne jeg mærke, at i stedet for at sidde ude i køkkenet, som de andre gjorde, så ville jeg hellere sidde inde på mit værelse under min dyne.

Altså, det gik jo ikke galt, jeg blev bare træt. Om aftenen kunne jeg mærke, at i stedet for at sidde ude i køkkenet, som de andre gjorde, ville jeg hellere sidde inde på mit værelse under min dyne. Jeg kom ikke så tæt på de andre, jeg følte ikke, at vi lærte hinanden at kende. Jeg ved ikke hvorfor egentlig. Der var bare en hel masse situationer, hvor jeg ligesom clashede med mine roommates både i holdninger, interesser og personlighedsmæssigt – vi var meget forskellige.

Jeg har altid haft nemt ved at få hjemve. Jeg havde det jo så godt på mit kollegium, så jeg ville bare gerne tilbage til det og det liv, jeg kendte.

Forventningerne til udveksling

Fra før jeg startede på universitetet, har jeg altid tænkt, at jeg skulle på udveksling, for nu var mulighed der, og det er ligesom det, der er fortællingen. Jeg tror, at udveksling er noget, man føler, man skal. Når jeg kigger tilbage, spørger jeg mig selv: Hvorfor var det lige præcis, jeg skulle det? Jeg kunne have fundet noget, der var lige så fedt herhjemme, som havde givet mig en masse udfordringer. Det er jo ikke, fordi det giver mig et eller andet helt sindssygt at have på CV’et, alle har jo været på udveksling efterhånden.

Jeg er som to forskellige personer. Det afhænger af, om jeg er i en gruppe, hvor jeg er glad og tryg, eller blandt folk, som jeg ikke kender så godt. Det er egentlig en ting, jeg har det godt med. Jeg ved, at jeg er sådan. Det er bare hårdt, når man er på udveksling, for man skal være med til mange ting der. Man skal finde en social omgangskreds, for ellers bliver man så ensom på semestret.

Unormal?

Der er ikke nogen, der rigtig forstår, at jeg ikke har haft det særlig fedt på udveksling. Jeg har to veninder, der har været af sted, og de har begge to haft den der totalt klassiske udvekslingsoplevelse: Fagene betød ikke så meget, det var helt vildt socialt, og de har fået nogle gode veninder, som de stadig holder kontakten med. Jeg blev lidt misundelig på dem. De har jo bare været heldige, eller også er de bare bedre til at tilpasse sig sociale situationer, måske er det et mix.

Hvis jeg havde tænkt mig om, så havde jeg måske godt kunne se, at det ikke var det rigtige for mig.

Når folk spørger, om det ikke var helt vildt fedt at møde så mange forskellige mennesker, og jeg fortæller, at det var det ikke, så føler jeg, at det er mig, der er noget galt med. Jeg kan jo også godt mærke, at i den måde jeg fortæller det på, så er det jo mig der ikke har tilpasset mig. Det har jeg det egentlig fint nok med, at jeg ikke kan. Jeg har jo lært at passe på mig selv, men det er bare træls, når man føler sig unormal. Altså, hvorfor kunne jeg ikke bare feste og have det godt?

Jeg var væk i fire måneder, og jeg valgte at tage hjem så tidligt som muligt. Jeg tog hjem to dage efter min sidste eksamen.

Jeg kunne nok ikke finde på at tage på udveksling igen. Der har jeg været. Jeg kunne godt tænke mig at bo i udlandet, men så skulle det være sammen med nogle andre. Det er alt for hårdt at gøre det alene.

LÆS OGSÅ: Det fik jeg ud af at være på udveksling

Mærk efter, før du tager afsted

Til folk, der overvejer udveksling, vil jeg sige, at de skal føle efter. Er det noget, du tror bliver godt? Er det noget, som du kan se dig selv passe ind i, eller er det noget, alle andre siger, du skal? Hvis jeg havde tænkt mig om, så havde jeg måske godt kunnet se, at det ikke var det rigtige for mig.

Rikke var på udveksling på sit tilvalgssemester i sin bachelor i engelsk. Nu er hun i gang med fjerde semester på en kandidatuddannelse i Advanced Migration Studies.

LÆS OGSÅ: Umulig udveksling

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste