De faglærtes tyranni

I dag præsenterer regeringen sit udspil om at halvere op mod halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser – et udspil, der har mødt stor modstand og kritik fra universiteterne såvel som erhvervslivet og de studerendes repræsentanter.

Desværre lader reformen til at bygge på en dyb modstand mod det akademiske Danmark fra debattører og politikere i alle lag af den socialdemokratiske bevægelse.

Det seneste udfald mod universiteterne kommer fra formanden for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum i København, Kasper Stisen. I et indlæg i Berlingske kalder han den nye reform »et tiltrængt cirkelspark til strukturen på de reaktionære universiteter«, som er blevet en »pølsemaskine« og »en grå masseuddannelse«.

Ugen forinden var forbundsformanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Katrine Evelyn, gæst i Det Røde Hjørne på Radio4. Her argumenterede hun, meget sympatisk, for at mindske den ressourcemæssige ulighed mellem erhvervsuddannelserne og de akademiske uddannelser.

Det skulle imidlertid ikke ske ved at forbedre vilkårene på erhvervsuddannelserne. Nej, målet var at hive de højere læreanstalter ned fra deres piedestal, for ifølge DSU-formandens er uddannelsessektoren »faktisk et nulsumsspil«, ligesom uligheden er et resultat af politisk og strukturel »uddannelsessnobberi«. Efter hendes mening »overuddanner vi for mange akademikere«, der i stedet skulle tage sig en erhvervsuddannelse.

Retorikken fra de unge socialdemokrater falder i tråd med ledende socialdemokrater som Kaare Dybvad Bek og Matthias Tesfaye, der har varslet et opgør med »de lærdes tyranni« og kritiseret skævheden i det danske uddannelsessystem. Men i stedet for at skabe bedre vilkår for det faglærte Danmark handler det i stigende grad om at få akademikerne ned med nakken.

LÆS OGSÅ: Tidslinje: Sådan blev forslaget om de 1-årige kandidater til

En ond cirkel

Tanken om at give de studerende muligheden for at tage en kortere erhvervsrettet masteruddannelse er sådan set god nok. For rigtig mange studerende – jeg selv inklusiv –ville det være en gave at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Man kunne med fordel tilbyde erhvervsrettede masteruddannelser ligesom i f.eks. England.

Kæden hopper af, når reformen endnu engang ser ud til at skulle hive penge ud af universiteterne, og vilkårene bliver presset ned over hovedet på universiteterne og de studerende. På den måde havner vi i en ond cirkel, hvor færre ressourcer forringer det faglige niveau, som så fører til yderligere reformer osv.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) fremlægger reformen som en styrkelse af det faglige niveau, og lover, at de besparede midler bliver i universitetssektoren med henblik på forbedring. Det lader dog til, at ministeren er under pres fra regeringens arbejderistiske storebror.

Tiden må vise, om Moderaterne er universiteternes ven. Sikkert er det dog, at Socialdemokratiet er og bliver en dårlig studiekammerat. For hvis reformen fører til værre uddannelser og færre studerende, så er det jo kun et problem, hvis man går ind for det modsatte.

LÆS OGSÅ: Hvad har Kaare Dybvad Bek imod forskning?