Tidslinje: Sådan blev forslaget om de 1-årige kandidater til

En reformkommission med en inhabil prorektor fra KU, en minister fra et parti, der før valget var imod forslaget og arbejdsgivere, der kritiserer en reform, som skulle gøre de studerende mere arbejdsmarkedsparate.

Hvis du også har mistet overblikket over den snørklede vej for forslaget om de 1-årige kandidatuddannelsers, samler Uniavisen her et overblik med en tidslinje.

Oktober 2020:

Den daværende S-regering nedsætter en kommission for såkaldte 2. generationsreformer. Den har fået til opgave at udstikke en ny reformkurs, der skal løse udfordringerne for dansk økonomi. Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet er formand.

April 2022:

Kommission kommer endelig med sine anbefalinger i rapporten ‘Reformveje 1’. Herunder at universiteterne skal have en helt ny struktur, hvor kandidatuddannelserne opdeles i to spor.

Det ene spor skal være en erhvervsrettet 1-årig kandidatuddannelse, mens det andet spor rettes mod forskningsverden og en dybere specialisering. Kommissionen foreslår, at kun hver tredje på de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag skal kunne læse den nuværende 2-årige kandidat.

»Hvis politikerne ikke gør noget som helst og lader tingene køre, som de er i dag, vil vi få et mismatch-problem på arbejdsmarkedet,« fortæller Jørgen Søndergaard, den nu pensionerede forskningsleder for VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), da forslagene præsenteres.

LÆS OGSÅ: »Der tegnes et falsk billede af vores uddannelser som ‘forskerfabrikker’«

På KU er rektor Henrik C. Wegener kritisk:

»Konsekvensen bliver mindre uddannelse og dårligere kvalitet, hvis man følger anbefalingerne. Det er det modsatte, Danmark og [erhvervslivet] har brug for,« skrev han på Twitter.

Hans prorektor for forskning, David Dreyer Lassen, er ellers med i Reformkommissionen. Der er dog en lille stjerne ud for hans navn i rapporten: Som prorektor er han »inhabil« og »står uden for anbefalingerne«, fremgår det af en lille tekst i bunden af siden.

September 2022:

Den daværende S-regering fremlægger det politiske udspil ’Danmark kan mere III’. Her lægger regeringen op til, at halvdelen af pladserne på den toårige kandidatuddannelse i fremtiden skal være 1-årige erhvervsrettede uddannelser eller flerårige deltidsstudier ved siden af et job.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil forkorte uddannelser

Den 1-årige kandidatuddannelse vil desuden have en større arbejdsbyrde med 75 ECTS i stedet for de nuværende 60 ECTS på et år. Det skal særligt ramme de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater, hvor størstedelen af uddannelserne skal ændres til den 1-årige uddannelse.

Ifølge regeringen vil halveringen af kandidatuddannelserne give et såkaldt provenu på omkring 2 milliarder kroner, der skal geninvesteres ligeligt mellem kandidatuddannelser og såkaldte »velfærdsuddannelser«, herunder professionsskoler og erhvervsakademier.

Både Venstre og Moderaterne afviser dengang forslagene.

»I modsætning til regeringen mener vi, at de 1-årige kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser hovedsageligt skal være et ekstra tilbud til de unge, som ønsker den mulighed og ikke en spareøvelse, som Socialdemokratiet ønsker,« skrev Sofie Løhde i et debatindlæg i Uniavisen.

Moderaternes Jakob Engel-Schmidt afviste ligeledes tanken i et interview med Akademikerbladet.

»Danmark har ikke råd til at blive fattigere på viden, og ingen bliver dygtigere af, at vi fjerner ECTS-points fra vores universitetsuddannelser og halverer studietiden på kandidaten,« sagde han.

December 2022:

Den nye SVM-regering fremlægger et regeringsgrundlag et ‘Ansvar for Danmark’, hvor der står, at »op imod halvdelen» af alle kandidatuddannelser skal omlægges til 1-årige uddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte. En kovending fra Moderaterne og Venstre, der forinden valget kritiserede den tidligere regerings forslag.

Regeringen håber, at de »første hold« af de nye kandidatstuderende »kan dimittere i 2029«, men det står endnu uklart, hvilke uddannelser der skal omlægges.

Februar 2023:

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har endnu til gode at fremlægge konkreterne i regeringens reform, men varsler i et interview med Politiken, at den bliver »stor og omfattende«. Hun understreger samtidig, at det er et succeskriterium, at flere vender tilbage til universiteterne senere i livet. Og hvis det ikke lykkes, er hun enig med sin partifælle Jakob Engel Schmidt, der afviste at halvere kandidatuddannelserne.

»Jeg synes også, det ville være en forkert retning bare at uddanne kortere, og derfor er det her element med livslang læring enormt vigtigt for mig og for regeringen,« fortæller hun til Politiken.

Samtidig kritiserer flere og flere parter forslaget. Både fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, universiteter og aftagere af dimittender udtaler kritik.

Fra Dansk Erhverv kritiseres forslaget af Mads Eriksen Storm, der er Uddannelses- og forskningspolitisk chef. Han fortæller til Radio4, at han frygter for kvaliteten.

»Og så mangler vi mere grundlæggende, hvad det egentlig er, man vil løse med den her reform. Er vi sikre på, at vi kan fastholde en nødvendig kvalitet, for vi er faktisk afhængige af dygtige medarbejdere i dansk erhvervsliv, herunder akademikere,« siger han til Radio4.

Samme holdning finder man hos Djøf, der offentliggør en medlemsundersøgelse, der viser stor tilknytning til arbejdsmarkedet blandt deres nyuddannede medlemmer. På den baggrund kritiserer formand Sara Vergo her i Uniavisen regeringen for at ville løse et problem, der ikke eksisterer.

»Der er så mange myter på området, men hvis man ser på fakta, bunder det ikke i virkeligheden,« lyder det fra hende.

Hos arbejdsgiverne rejses kritikken blandt andre fra de to store aftagere af akademiske dimittender COWI og Deloitte.

Rasmus Ødum, koncerndirektør i COWI, fortæller til Radio4, at ingeniør- og arkitekturrådgivningsfirmaet vil benytte sig mere af udenlandsk arbejdskraft, hvis der bliver skåret i de kandidatuddannelser, som de normalt hyrer fra.

»Hvis vi ikke kan få nogle, som er stærk nok på hjemmebane, så må vi kigge endnu mere ud«, siger Rasmus Ødum til Radio4.

Og en lignende kritik rejses fra Christian Jensby, topchef i Deloitte Danmark. Deloitte rekrutterer hvert år hundredvis af studerende direkte fra universiteterne i både Danmark og udlandet, men de forkortede uddannelser vil ifølge ham stille de danske talenter dårligere i konkurrencen med de internationale.

»En forkortelse vil til syvende og sidst forringe kvaliteten, vores arbejdskraft og mobiliteten,« siger Christian Jensby, topchef i Deloitte Danmark, til Finans.