Regeringen vil forkorte uddannelser

Rettelse: Tidligere fremgik det, at det lavere antal studerende på toårige kandidatuddannelser vil føre til en besparelse på to milliarder, som skal geninvesteres på kandidatuddannelserne og velfærdsuddannelser. Det er dog ikke en reel besparelse, men i stedet frigjorte midler i form af færre udgifter til SU, færre taxameterudgifter og en række afledte effekter  af reformudspillet, som vil føre til de to milliarder kroner.

Den seneste måned har uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen klippet snore. Først i Esbjerg, hvor han officielt indviede den nye kandidatuddannelse i Medicin ved at parafrasere månelandingen:

»Det var kun et lille klip – men det bliver et kæmpe fremskridt for Syd- og Sønderjylland,« skrev han på Facebook 3. september.

Knap to uger senere var han igen på spil i det sydjyske. Denne gang i Tønder, hvor han med en bidetang klippede en rød ledning, indviede en datamatikeruddannelse på Erhvervsakademi Sydvest og dermed gjorde op med 30 års tørke, hvor kommunen ingen videregående uddannelser har haft.

De nye uddannelser på den danske vestkyst og i det sønderjyske ligger i klar forlængelse af et større politisk reformudspil, regeringen netop har offentliggjort. I udspillet ’Danmark kan mere III’, den seneste af nu tre omsiggribende reformvisioner, skal de videregående uddannelser gentænkes.

»Viden er Danmarks vigtigste råstof,« siger statsminister Mette Frederiksen til pressemødet i spejlsalen, hvorefter hun nævner, at arbejdsmarkedet er i forvandling.

For første gang vil man sænke uddannelsesniveauet i Danmark.

Katrine Robsøe, uddannelsesordføre Radikale Venstre

»Men den måde, vi uddanner på, er ikke fulgt med. Der er groft sagt kun en vej gennem universitetet.«

I det nye reformudspil lægger regeringen op til, at halvdelen af pladserne på den toårige kandidatuddannelse i fremtiden skal være etårige erhvervsrettede uddannelser eller flerårige deltidsstudier ved siden af et job.

Værst går det angiveligt ud over de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater, hvor størstedelen af kandidatuddannelserne skal ændres til den etårige uddannelse med erhvervsrettet sigte. Det er dog ikke fastlagt, hvor mange eller hvilke uddannelser, det vil ramme. Derudover vil den etårige kandidatuddannelse have en større arbejdsbyrde.  I stedet for de nuværende 60 ECTS, bliver det i stedet 75 ECTS på et år.

LÆS OGSÅ: Reaktioner på regeringens reformudspil

Fodre hund med egen hale

Ifølge regeringen vil halveringen af kandidatuddannelserne give et såkaldt provenu på omkring 2 milliarder kroner. 350 millioner i færre SU-udgifter, 450 millioner i færre taxameterpenge og 1.2 milliarder af reformens afledte effekter, som eksempelvis øget arbejdsudbud. De 2 milliarder skal geninvesteres ligeligt mellem kandidatuddannelser på den ene side, og såkaldte »velfærdsuddannelser«, herunder professionsskoler og erhvervsakademier, på den anden. Det vil sikre mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning, som vil øge kvaliteten af kandidatuddannelserne trods forkortelsen, ifølge udspillet. Det har også ført til åbenmundet kritik af udspillet, som en måde at »tilgodese vælgere i udkantsdanmark.«

I regeringens støtteparti SF er uddannelsesordfører Astrid Carøe ærgerlig over, at man i udspillet ønsker at øge kvaliteten på bekostning af uddannelsernes længde.

»Når man skærer et helt år af uddannelsen, så ender man med færre undervisningstimer samlet set og færre fordybelsestimer. Der er et element af tvang, når man beskære de toårige kandidatuddannelser, så kraftigt. Det, synes jeg, er bekymrende,« siger hun.

Derfor vil SF som udgangspunkt være kritisk indstillet, når de går ind til forhandlingerne. Som det er nu kan partiet ikke lægge stemmer til udspillet, ifølge Carøe.

Siden Politiken den 21. september kunne afsløre dele af udspillet, er de mulige reformer blevet mødt af massiv og bred kritik for at gøre skade på den danske uddannelseskvalitet. Danske Universiteters rektorkollegium har udtalt, at det vil føre til et generelt kvalitetstab, som vil skade både erhvervsliv, samfundet generelt og de studerende.

Dansk Magisterforening frygter, at det vil skabe et A- og B-hold på arbejdsmarkedet, Dansk Industri kritiserer logikken i, at man argumenterer for bedre uddannelse, mens kan hakker et år af uddannelsestiden, og Djøf mener, at regeringen gambler med videnssamfundet.

På Twitter følger prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet, Kristian Cedervall Lauta, trop.

»At sænke uddannelsesniveauet er ikke hensigtsmæssigt i et samfund i hastig udvikling. Og det er ikke min opfattelse, at virksomhederne efterspørger medarbejdere med kortere kandidatuddannelser,« skriver han.

Hos Radikale Venstre ser man også udspillet som et skridt i den forkerte retning. Uddannelsesordfører Katrine Robsøe kalder udspillet for et »historisk eksperiment«.

»Jeg kan virkelig ikke se fidusen. For første gang vil man sænke uddannelsesniveauet i Danmark. Det er en helt forkert vej at gå,« siger hun.

Hun forstår ikke, hvorfor regeringen vil skære ned på kandidatuddannelserne for at tilgodese professionsskoler og erhvervsakademier i stedet for at prioritere begge dele. Hun er til gengæld enig i ambitionen om at få flere undervisningstimer, mere vejledning og mere feedback på uddannelserne.

»Det skal bare gøres ved at tilføre nye midler til universiteterne. Her frigiver de et beløb til uddannelsen ved at forkorte uddannelsen. Det er at fodre hunden med egen hale,« siger hun.

Den svære overgang

På pressemødet henviser forsknings- og uddannelsesminister Jesper Petersen til en studieundersøgelse af nyuddannede fra 2021, hvor 42 procent svarer, at overgangen fra uddannelse til job er svær. Derfor vil de nye etårige kandidatuddannelser være målrettet arbejdsmarkedet, mens den toårige uddannelse er forbeholdt kommende forskere eller meget specialiseret viden.

»Vi lægger også op til, at der skal være bedre mulighed for at tage mere uddannelse senere i livet. Arbejdslivet bliver længere, arbejdsmarkedet er omskifteligt, så hvorfor skal man tage al sin uddannelse, inden man kommer på arbejdsmarkedet,« siger han på pressemødet.

Det nye udspil lægger i forlængelse af de anbefalinger reformkommission udarbejdede i rapporten ’Reformveje 1’ fra april. Her lød anbefalingerne blandt andet, at man skulle gøre op mod 70 procent af humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser til etårige forløb, og at man med fordel kunne omlægge SU på kandidatdelen til et lån. På pressemødet udtaler Mette Frederiksen, at man ikke ønsker at pille ved SU’en af frygt for at skade den sociale mobilitet.

Både SF og Radikale Venstre var også kritiske over for reformkommissionens anbefalinger. De ser dog et potentiale i at tilbyde og opruste en etårig kandidatuddannelse målrettet arbejdsmarkedet.

»Jeg er overbevist om, at en etårig kandidatuddannelse er interessant for nogle, men vi ser gerne, at det går gennem frivillighed i stedet for halvering af kandidatuddannelsen,« siger Astrid Carøe, uddannelsesordfører i SF.

Vestredrejet

Det det blev offentligt kendt, at regeringen ville komme med et reformudspil om kandidatuddannelserne kom Venstre hurtigt på banen med deres eget udspil. Partiet foreslog fire spor, den studerende i fremtiden kan tage. Ud over den klassiske toårige kandidatuddannelse, forslår Venstre en etårig med 75 ECTS og en erhvervskandidatuddannelse ved siden af et job med enten 75 ECTS eller 120 ECTS over flere år.

Derudover vil partiet øge uddannelsestaxameter på kandidatdelen for at skabe bedre undervisning, og afsætte 400 millioner kroner til erhvervsuddannelserne. Pengene til de investeringer skal komme fra forslaget om at sløjfe det sjette SU-år.

Også Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre mener, at den etårige kandidatuddannelse er en central vej at gå, når det gælder reformer af de videregående uddannelser.

»I dag uddanner man i princippet for mange på deres kandidatuddannelse med henblik på at blive forskere og læse en ph.d. Dem skal vi også bruge, men ikke så mange,« sagde han til Berlingske efter offentliggørelsen af deres reformudspil.

Men regeringens udspil er dog for vidtgående for Venstreformanden.

»De etårige kandidat- og erhvervskandidatuddannelser skal hovedsaligt være et ekstra tilbud til de unge, som ønsker den mulighed,« siger han i et mailsvar.

Uddannelsesordfører i Radikale Venstre, Katrine Robsøe, er enig i, at den kortere kandidatuddannelse, skal ses som en alternativ vej gennem sin uddannelse.

»Jeg vil gerne tale om muligheder og fleksibilitet i de videregående uddannelser i stedet for tvang og halvering af uddannelser,« siger hun og påpeger, at Radikale Venstre ikke går ind for at sløjfe det sjette SU-år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Konservative, men til DR er Mette Abildgaard positivt stemt over for forslaget.

»Der er en lang række af vores uddannelser, som uden konsekvens for fagligheden kan gøres kortere, samtidig med man styrker fagligheden i den tid, uddannelsen varer« siger Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

Med regeringens reformudspil lægges der op til et reformudvalg, hvor man vil inddrage universiteter, studerende og arbejdsgivere. De første kandidater på den etårige videregående uddannelse, vil ifølge planen dimittere i 2029.