Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Studenterrådets nye forperson: Deadnaming af transkønnede er bare én af de ting, han vil gøre op med i systemet

Navne — Københavns Universitet er ikke fulgt med tiden og løfter ikke opgaven som masseuniversitet. Det mener Studenterrådets nyvalgte forperson, Malte Sauerland-Paulsen, der opfordrer alle studerende til at deltage i studenterpolitik – hvad end det er i studienævn eller i fredagsbar.

Hvem er han?

Filosofistuderende, hvidovreaner, brætspilsentusiast og 24 år gammel. Listen af ord, Malte Sauerland-Paulsen beskriver sig selv med, er lang, og nu er »forperson for Studenterrådet« også en del af ordforrådet.

Til gengæld har den nyvalgte studenterpolitiker noget sværere ved at få munden på gled, når talen falder på egne evner. Hvad kan han bidrage med som forperson?

»Jeg er virkelig dårlig til at skulle tale mig selv op,« siger han og vrider sig ubekvemt på stolen. »Men hvis jeg absolut skal gøre det, så tror jeg, at en af mine styrker er… evnen til at gøre ting relevant og jordnært for folk.«

Malte Sauerland-Paulsen bruger diskussionen om selveje og Niels Bohr-bygningens forsinkelse til at understrege sin pointe. På papiret er det teknisk og langhåret, men i virkeligheden handler det om de studerende på Nørre Campus og det fysiske undervisningsmiljø, de hver dag færdes i.

»Jeg er god til at tage de her lidt komplekse problemstillinger og hive dem ned på et niveau, som giver mening i de studerendes liv.«

Studenterrådets nye leder fortæller også, at han ser sig selv som kompromissøgende, og at det er noget, han vil tage med ind i arbejdet som forperson.

»Det centrale for mig er at skabe et fællesskab, hvor man som studerende kan forandre universitetet til det bedre i en eller anden grad. Vi skal mødes om det, vi er enige om, for det handler om det muliges kunst og kompromiset, man kan lande.«

Hvorfor læser jeg om ham nu?

Fordi han fra den 1. januar i år overtog rollen som forperson for Studenterrådet og derfor skal stå i spidsen for KU’s største studenterorganisation det næste år.

»Jeg har egentlig bare skiftet hat,« siger han og forklarer, at han inden da var næstforperson og før det en del af forretningsudvalget. Ja, faktisk blev han valgt ind i studenterorganisationens bestyrelse allerede på første semester af sin bachelor. Det stod nemlig ret tidligt klart for ham, at Københavns Universitet ikke lever op til sit fulde potentiale:

»KU som institution er bagud på mange punkter. Universitetet har ikke fulgt med samfundsudviklingen,« siger Malte Sauerland-Paulsen. »I dag er det et masseuniversitet, der skal løfte rigtig mange forskellige studerende, men den opgave lykkes ikke altid.«

Af den årsag gik Malte Sauerland-Paulsen til valg på at ændre den måde, de studerende møder KU’s administration. Han fortæller, at transkønnede frygter at blive deadnamet i undervisningen, fordi det er for besværligt og tager for lang tid at ændre deres navn i KU’s systemer, og at kørestolsbrugere ikke altid har mulighed for at benytte sig af elevatorer, når de færdes på campus.

»Kombineret med universitetets enormt bureaukratiske administration er det meget svært at finde rundt i, hvordan man faktisk får den støtte, muligheder og rettigheder, man har som studerende. Det er noget, jeg har tænkt mig at have meget fokus på, for der er masser af rum for forandring.«

Også akademisk frihed er en mærkesag for den unge filosofistuderende, selvom det ikke er i helt klassisk forstand.

»Akademisk frihed kommer næsten altid til at handle om undervisnings- og forskningsfrihed, men vi må ikke glemme de studerendes ytringsfrihed,« siger han og uddyber:

»Demokratisk medindflydelse, ytringsfrihed ift. kritik af pensum og studie samt beskyttelse mod repressalier, fordi man har politiske holdninger. Sådan nogle ting er virkelig væsentlige, og det har ikke fyldt nok i debatten om akademisk frihed.«

Det vil Malte Sauerland-Paulsen derfor bruge det næste år på at ændre.

»Jeg vil gerne være med til at skabe et alternativt narrativ til Chicago-principperne og diskutere akademisk frihed i en dansk kontekst frem for en amerikansk.«

Hvor er det nu lige, jeg kender ham fra?

Malte Sauerland-Paulsens interesse for studenterpolitik er ikke ny. Først var han med til at stifte Hvidovre Gymnasiums elevråd, og da han deltog i Danske Gymnasielevers Sammenslutning for første gang, stillede han op til lokalbestyrelsen. Fra 2018 til 2019 var han formand, og du har derfor måske hørt ham omtalt sådan.

»Jeg tror, at jeg er ret dårlig til at sige nej til at påtage mig den slags ansvar,« forklarer han med et smil.

Derudover er det heller ikke utænkeligt, at du er stødt på ham i Uniavisens spalter. Her har han nemlig både forfattet debatindlæg om specialeforsvar og et velkomstbrev på vegne af Studenterrådet til alle nye studerende.

Skal jeg gøre noget nu?

Ikke nødvendigvis, men var du en af dem, der ikke stemte til univalget i efteråret, kan du overveje at sætte dig ind i studenterpolitik og stemme i år. I 2022 var stemmeprocenten nemlig helt nede på 14,2 procent, og det er et problem, mener Malte Sauerland-Paulsen.

»Valget i år var sært og lidt nedslående. Selvom Studenterrådet gik frem, var der alt for få, der stemte. Jeg tror, det skyldes en lidt giftig udvikling i studenterpolitikken på KU.«

Forpersonen forklarer, at han under valget oplevede manglende dialog og forståelse for hinanden på tværs af de studenterpolitiske organisationer, og at det var svært at holde en ordentlig tone i valgkampens hede.

»Jeg tror, det har stor betydning for de studerendes engagement. Når man har så giftig en uenighedskultur, kan de studerende slet ikke se sig selv i den politiske proces,« siger han.

Heldigvis frygter Malte Sauerland-Paulsen ikke for studenterpolitikkens fremtid. Den lever nemlig i bedste velgående trods det deprimerende valgresultat.

»For mange er studenterpolitik lig med universitetsvalget og opstilling til studienævnene. For mig er studenterpolitik troen på, at vi som studerende er medskabere af universitetet,« siger han.

»Det er også stundenterpolitik at skænke øl i fredagsbaren eller stille sig kritisk over for pensum eller deltage i en demonstration, fordi ens institutledelse vil skære i studiepladserne. Der er så mange måder at være studenterpolitisk aktiv, og det mest essentielle er, at man som studerende forholder sig kritisk til universitetet.«

Seneste