Forskernes frihed skal garanteres i loven

NOVO DONATION I

I lyset af disse dages debat om Novos donation til Københavns Universitet vil vi, som ikke er del af universitetsforliget, komme med en anbefaling til forligspartierne.

LÆS rektor Ralf Hemmingsens svar: KU har fuld frihed

LÆS Novo Nordisk Fondens direktør svar: Ja til frihed

Det harmonerer ikke med Københavns Universitets forpligtelse over for forskningsfrihed og uafhængighed, hvis den aftalte ‘ forskningspraksis’ for de penge, som Novo Nordisk har doneret til Københavns Universitet, blandt andet indbefatter krav om beskyttelse af Novo-gruppens omdømme.

Hvis Novo-fonden er berettiget til at standse sin bevilling – og måske endda kræve tilbagebetaling af forbrugte dele af bevillingen – med den begrundelse, at forskningen fra centret på KU ikke harmonerer med Novos interesser, er universitetets og universitetsforskernes forskningsfrihed i realiteten blevet afskaffet.

Der er en risiko for, at det nye forskningscenter bliver fokuseret på, hvordan problemerne med livsstilssygdomme løses ved medicinsk behandling og ikke ved andre behandlingsformer og forebyggelse. Og vi kommer ikke uden om, at den forskning, der ikke nødvendigvis resulterer i patenter, som der kan tjenes penge på, er en af de vigtigste opgaver på et universitet – der er ikke så mange andre, der løfter den del.

Ubetinget respekt

Derfor må vi se på, om universitetslovens regler om forskningsfrihed og forskningsetik er klare nok til at gøre det umuligt for universiteter at acceptere vilkår for eksterne bevillinger, som i realiteten umuliggør universitetsforskernes forskningsfrihed.

Vi vil med fuld styrke arbejde for at undgå en udvikling i forholdet mellem universiteter og eksterne bevillingsgivere, hvor det kan gå hen og blive et slag mod den frie forskning, Et samarbejde med privat erhvervsliv forudsætter ubetinget respekt for de deltagende universitetsforskeres forskningsfrihed, herunder fri og åben publicering af resultaterne af arbejdet, også når det gælder kritiske resultater ifht. samarbejdsparterne.

På samme måde må universitetet og de deltagende forskere respektere samarbejdspartnerens ønsker om en eventuel kommerciel udnyttelse af resultaterne, som kan forsinke, men aldrig hindre den åbne publicering af resultaterne.

Naturligvis må vi kræve, at de ressourcer, samfundet stiller til rådighed for uddannelses- og forskningsaktiviteter anvendes bedst muligt i forhold til det overordnede formål: videreudvikling og formidling af den samlede samfundsmæssige vidensbase på højest mulige videnskabelige niveau.

Universiteterne og universitetsforskerne bør indgå i et samarbejde med det omkringliggende samfund i form af private virksomheder, offentlige myndigheder, fagforeninger, miljø- og klimabevægelser og andre folkelige organisationer. Men det er vigtigt, at de også har den nødvendige frihed til at udforske problemstillinger, hvis relevans måske først viser sig om en generation eller to.

Videnskabshistorien giver et utal af eksempler på, at de virkelig gennembrydende opdagelser netop er sket på baggrund af den frie forskning og ikke på baggrund af kortsigtede politiske ønsker om løsningsforslag til aktuelle problemer.

Selvvalgte emner

Vi skal sikre forskernes frihed og ret til fri og uafhængig forskning. Det gøres ved at forskerne sikres medindflydelse.

De ansatte universitetsforskere (og de studerende) skal tildeles en afgørende indflydelse på væsentlige beslutninger om forskningsog uddannelsesmæssige prioriteringer for at sikre, at universiteterne kan leve op til deres formål og for at beskytte dem mod eventuelle skævvridende pres udefra Vi mener, det er vigtigt, at universitetsloven sikrer forskerne individuel akademisk frihed til at forske i selvvalgte emner og til selv at beslutte metode og publicering.

Vi anbefaler derfor til dem, der aktuelt forhandler revision af universitetsloven (regeringen, DF og S), at den får nogle grundlæggende lovfæstede bestemmelser, der sikrer, at universiteterne tilvejebringer viden til hele samfundet, og at universiteterne har autonomi i alle akademiske spørgsmål.

Den individuelle forskningsfrihed beskyttes med tid og økonomi (i form af tilstrækkelige basisbevillinger), og bestemmelserne skal også sikre, at forskningsfrihed indebærer ret til valg af metode og videnskabelig publicering.

Det skal være det bærende styringsprincip, at universitetsledelse bygger på inddragelse af relevante personalegrupper og studerende i styrende organer med bestemmende indflydelse.

Dette debatindlæg har også været bragt i Information