Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Dekan giver ligestillingsprogrammer æren for nogle af de bedste kvindelige forskerkarrierer

KØNSKVOTER - Fremme af ligestilling på landets største universitet er fortsat en ledelsesopgave, lyder det fra rektor og dekan.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, hvis min datter spørger mig, om hun burde forfølge en forskningskarriere,« siger Niels Kroer, institutleder på Biologisk Institut på Københavns Universitet. »Men jeg håber, at hun ikke vil være i tvivl, når hun selv en dag taler med sin datter.«

Kroer taler om fraværet af kvinder i forskerstillinger på universiteterne. Blot én ud af fem professorer er kvinde, og det vil universiteterne gerne lave om på. Det store spørgsmål – og nogle gange også stridsemne – er bare hvordan.

Men mon ikke kvinder kan gøre sig forhåbninger om en karriere i akademia, førend Niels Kroers barnebarn, skal til at beslutte sig. Det skortede i hvert fald hverken på optimisme eller ligestillingsfremmende løsninger, da fem kvinder og en enkelt herre fredag den 27. november satte sig i de varme stole på KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i en paneldebat om fordomme, kvoter og kvinder i forskningen.

Jo højere vi stiger i graderne på et dansk universitet, desto færre kvinder vil vi komme til at omgås. Det er fakta. Og beskeden fra dagens panelister er klar: det er ledelsen, der skal tage teten, når problemet skal løses.

Medicinaldirektør vil ikke udvikle talenter efter køn

»Hvis du ikke gør noget aktivt,« siger KU-rektor Ralf Hemmingsen, »hvis ledelsen ikke går i forvejen, vil der ikke ske nogen forandring, og vi vil miste talent.«

Hemmingsen mener det. I snart et år har KU navigeret efter en omdiskuteret kønshandlingsplan. Den skal sikre en mere balanceret kønsstatistik og indebærer blandt andet, at der skal være mindst én ansøger af hvert køn, før en stilling kan besættes, at der skal være en ligelig kønsfordeling i alle bedømmelses- og ansættelsesudvalg, og at der indføres såkaldte søgekomiteer, der afsøger markedet for potentielle kandidater til opslåede stillinger, både på andre universiteter i Danmark og i udlandet.

Indførelsen af KU’s nuværende ligestillingspolitik har dog ikke lagt debatten om mål og midler i ligestillingens fremme død. Dagens hovedtalere, professor Marlene Zuk fra University of Minnesota og professor Jane Clarke fra University of Cambridge, er i højere grad villige til at indføre kvoter og ligestillingsinitiativer, end de danske repræsentanter syntes at være. Og sætte magt bag holdningerne.

»Jeg tror, vi har brug for ledere, der er parate til at straffe dårlig adfærd i stedet for at belønne det og måske også straffe afdelinger, der ikke støtter og forfremmer kvinder. Simpelthen straffe dårlig adfærd og belønne god adfærd på alle niveauer,« siger Jane Clarke.

Anne-Marie Levy, direktør med ansvar for Corporate Affairs & Public Market Vaccines hos GlaxoSmithKline, tror derimod ikke på kvoter. Hun foreslår i stedet programmer for talenter generelt, fremfor kvinder specifikt.

»Der sidder en masse talenter i det her lokale, mænd og kvinder, har I programmer for dem? Ved I, hvem de er?« spørger hun.

Anne-Marie Levy siger, at kvinder ofte er mindre risikovillige end deres mandlige kollegaer, og hun opfordrer kvinder til selv at kaste sig ud i nye opgaver.

Marlene Zuk tror ikke, at fokus på talentudvikling alene vil hæve antallet af kvinder i forskningspositioner:

»Hvis du siger: I skal bare fokusere på talent, så tror jeg de vil svare: Jamen det er det, vi har gjort hele tiden,« siger hun.

Dekan: Nogle af de bedste forskere er kommet i gennem ligestillingsprogrammer

Professor og læge Tine Jess fra Aalborg Universitet er enig med Jane Clark og Marlene Zuk i, at ligestillingsfremmende initiativer kan være nødvendige, men hun frygter også, at særlige tiltag vil sætte spørgsmål ved kvinders kvalifikationer og evner.

»Det lader til, at særlige initiativer faktisk virker, men problemet er samtidig, at så snart vi kommer med de forslag, så stiller det blot spørgsmålstegn ved kvinders kvalifikationer og evner, i stedet for at vi accepterer, at det ikke er det, der er problemet. Problemet er de kønsfordomme, vi alle har,« siger Tine Jess.

Det genkender dekan John Renner Hansen fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, som tilføjer, at det ofte er de kvindelige forskere, der ønsker, at blive tildelt stillinger på lige fod med de mandlige. Alligevel vil også han acceptere kvote- og ligestillingsinitiativer:

»Nogle af de dygtigste kvindelige forskere i Danmark er gået igennem nogle af de programmer,« siger han.

uni-avis@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste