Der bliver flere og flere af dem. Det vil de udnytte til at tale højt

»Det skal være et intellektuelt fitnesscenter,« siger Frans Gregersen med hænderne foldet på maven og en KU-nøglering om halsen.

Den pensionerede professor kigger rundt i lokalet med stole i farver fra hele 90’er-palletten. Historie- og juraprofessor Helle Porsdam, som stadig har nogle få år tilbage, før hun skal på pension, sidder på en i skrigblå ved siden af ham.

»Det er jo et gammelt universitet,« siger hun, da snakken falder på den plettede sofa i hjørnet.

En halv ramme øl på en hylde minder om lokalets nære fortid som tilhørssted for en studenterforening på Center for Sundhed og Samfund. Men nu rykker ældre kræfter ind – KU Seniorforum, kalder de sig. Møblerne, der har set lidt af hvert, skiftes ud med 10 hævesænkeborde, der skal dyrkes hjernegymnastik ved.

Som medlem af KU Seniorforum kan man få en delekontorplads ved et af bordene, hvis man er pensioneret professor, lektor, eller snart bliver det. Og det er der flere og flere, der gør. I 2014 var 228 af KU’s professorer for eksempel mellem 60 og 89 år. I 2022 var det 288 professorer.

»Vi bliver ældre og ældre, og det skal samfundet på en eller anden måde forholde sig til,« siger Helle Porsdam.

»Så brug os!«

KU Seniorforum melder sig på banen med sit bidrag. De vil udnytte den tid, der følger med det at være emeritus, til at blive kloge stemmer i den offentlige debat.

Ud over tiden har de et andet og sjældent kort på hånden – nemlig friheden til at kunne udtale sig frit. Ytringsfriheden som forsker kan være truet, mener de begge.

Den amerikanske drøm om at ældes

Det var Helle Porsdam, der fik ideen til KU Seniorforum. Hun skrev ph.d. på Yale University i sin tid og modtager stadig deres nyhedsbrev. Da hun scrollede gennem det en dag for omkring fire år siden, faldt hun over deres center for emeritusser, der har egne lokaler og organiserer foredrag, seminarer med mere.

»Sådan et må vi også have på KU,« fortæller hun, at hun tænkte. Hvis man lytter rigtig godt efter, kan man høre spor fra tiden i USA i måden, hun udtaler ordene på.

Det har taget tid at stable den danske version på benene. Men nu er foreningen ved at være klar med Helle Porsdam som forperson, Frans Gregersen som sekretær og den øvrige bestyrelse. Snart kan man indbetale sit kontingent og blive medlem – målet er, at 100 seniorer vil gøre dét inden for tre år. Forummet skal være et alternativ eller supplement til at blive emeritus på sit eget institut. KU Seniorforum er for hele universitetet, og meningen er, at man kan arbejde tværfagligt med andre i samme situation.

 » Vi kan sige det, som andre midt i karrieren ikke kan« – Helle Porsdam, historie- og juraprofessor

»Vi har en vision om at kunne fortsætte med at forske sammen på tværs af vores fagligheder og bruge vores viden og lange erfaring,« fortæller Helle Porsdam, mens smilet på læberne vokser.

»Det er jo mærkeligt at blive ældre,« siger hun så, i et mere seriøst toneleje.

»Vores liv er på en måde vores forskning, og pludselig er det bare slut. Men vi vil gerne ældes mere holistisk. Så hvis vi kan lege videre med nogen, der også interesserer sig for viden, så er det fremragende. Det er jo vigtigt at holde de små hjerneceller i gang.«

Ud over det faglige fællesskab, vil KU Seniorforum gerne være en social snakkeklub.

Indtil videre har de besluttet at mødes tre gange hvert semester til et arrangement, hvor de inviterer en gæst til at tale. Det første arrangement er i slutningen af marts. Arrangementerne skal danne grundlag for diskussion mellem medlemmerne.

»Vi er sådan nogle, der elsker at tale og lytte til hinanden. Og det må gerne ske over et glas rødvin og noget god ost, for at gøre det lidt mere uformelt,« siger Frans Gregersen.

Ikke bange for at blive fyret

De mener også, der er behov for KU Seniorforum af en anden grund: Som emeritus kan man blande sig i debatten på en mere bramfri måde.

Ytringsfriheden i forskningsverden kan være under pres af flere årsager, mener de. Der kan være tale om censur af kontroversielle emner på grund af politisk korrekthed eller pres fra dem, der betaler for forskningen. Men de kan udtale sig mere frit, forklarer de. For karrieren ligger bag dem, så der er ikke den store frygt for at blive fyret.

»Vi kan sige det, som andre midt i karrieren ikke kan,« siger Helle Porsdam.

»Ja,« indskyder Frans Gregersen.

»Vi er ikke så afhængige af, om den siddende rektor eller institutleder kan lide os.«

Hvad mener I konkret med, at man ikke kan udtale sig frit som ansat ved Københavns Universitet?

»Det er ikke noget, jeg personligt har mærket. Men sådan én som tidligere ph.d.-studerende Maria Toft havde jo åbenbart problemer, og professor emeritus Heine Andersen har beskrevet flere gange, at der er begrænsninger i forsknings- og ytringsfriheden,« siger Frans Gregersen.

Tid til at tale

Ud over friheden har man som emeritus mere tid, som kan bruges på at formidle. På længere sigt vil KU Seniorforum gerne løfte blikket fra universitetsverden og kommentere på forskningspolitiske udspil i medierne og lave svar på høringer. De mener, der er brug for sådan nogle public intellectuals som dem – vidende mennesker, der også udtaler sig om emner, der ligger uden for deres eget primære forskningsfelt.

»Det kan jo være farligt, men jeg mener, at man kan overføre flere principper fra sin egen forskning såsom redeligheden i at se sagen fra flere synspunkter, mere generelt, så den offentlige samtale kan beriges,« siger Frans Gregersen.

»Vi skal selvfølgelig nok passe på med ikke at tale os selv for meget op« – Frans Gregersen, professor emeritus

Det har været en stor ting i USA med public intellectuals, der ikke nødvendigvis var en del af universitetet, men som spillede en stor rolle, påpeger Helle Porsdam. Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas er et »kæmpe forbillede« for Frans Gregersen.

»Vi skal selvfølgelig nok passe på med ikke at tale os selv for meget op,« siger han og griner.

»Men Habermas kvalificerer den offentlige samtale.«

Helle Porsdam nikker anerkendende og tilføjer, at videnskaben spiller en større og større rolle i samfundet, og at der i den danske universitetslov er indskrevet et krav om at formidle sin viden.

»Jeg er meget optaget af, hvordan vi kommunikerer med befolkningen i en populistisk tid, hvor alles meninger er lige meget værd, uden at blive set som en dødssyg elite,« siger Helle Porsdam.

I har om nogen været i universitetsverden i mange år. Hvordan undgår I det?

»Man skal ikke undervurdere, hvor stor den folkelige interesse er for videnskab. Det er et paradoks, at folk gerne vil høre fra os, fordi vi har et sandhedsprivilegium i den forstand, at vi kan udtale os på baggrund af vores forskning. Samtidig er dét privilegium hele tiden til forhandling,« svarer Frans Gregersen.

Kan det have konsekvenser for samfundsdebatten, hvis det primært er ældre eksperter, der har tid til at udtale sig?

»Der en pendant til os, der hedder Det Unge Akademi, og de har været gode til at formidle unge forskeres synspunkter. Så der er ikke mangel på unge stemmer, og vi ser frem til en god dialog på tværs af generationerne,« siger Frans Gregersen.

Har ikke alle svarene

At være public intellectuals er bare en af forummets visioner.

»Visioner er gode, men vi skal også lige i gang. Lige nu smider vi om os med store tanker,« siger Frans Gregersen.

»Men foreløbig har vi bare nogle lokaler

De har endnu ikke alle svarene på, hvordan KU Seniorforum skal tage sig ud. Indimellem udvikler interviewet sig til en slags ping pong, hvor ideer hopper frem og tilbage mellem dem.

»Vi er jo også åbne over for de kommende medlemmers input,« siger Helle Porsdam.

Men de er sikre på, behovet er der. Nu skal de bare i gang.

En pedels hoved titter frem i døråbningen.

»Hævesænkebordene kommer på torsdag.«