Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Politik
BYGGEFORHOLD - De seneste år er Københavns Universitet blevet mindre, mens der er kommet flere og flere studerende og ansatte til. Men mindre plads er ikke nødvendigvis det samme som dårligere forhold, lyder det fra KU’s ledelse.
For små undervisningslokaler, hvor de sidst ankomne studerende må sidde i vindueskarmene. Forelæsning i lokaler, hvor de bagerste ikke kan se forelæseren eller høre hans guldkorn. Overfyldte kontorer, hvor medarbejderne sidder så tæt, at støj er en daglig gene. Jobansøgere, der takker nej til en stilling på landets fineste universitet på grund af de fysiske arbejdsforhold.
I løbet af de seneste år har studerende og ansatte flere gange i Uniavisen udtrykt deres frustration over Københavns Universitets fysiske rammer – ikke mindst oplevelsen af en hverdag, der i stigende grad plages af pladsmangel.
Umiddelbart lyder det barokt, at der skulle være blevet mindre plads på universitetet i en periode, hvor store KU-byggeprojekter præger det københavnske bybillede. Men det er der. For samtidig med at KU bygger nyt, har universitetet også fraflyttet lejemål og har rykket aktiviteter sammen på de nye campusområder.
Således har KU i perioden i 2008 til 2012 reduceret det samlede bygningsareal med knap 45.000 kvadratmeter – eller helt præcist fra 973.488 til 929.512.
Samtidig har KU i denne periode budt på rekordstort optag. I 2012 kunne KU byde velkommen til hele 7.500 nye studerende, ligesom antallet VIP’er og TAP’er i perioden er forøget med omtrent tusind årsværk.
Med andre ord er der de seneste år blevet flere mennesker på færre KU-kvadratmeter. Helt specifikt fremgår det af materialet fra et bestyrelsesmøde i oktober sidste år, at det »i perioden 2007-2011 lykkedes KU at reducere arealforbruget per årsværk med 15 procent.«
Men hvorfor er det blevet en KU-ambition at fylde mindre? Kortest muligt formuleret lyder forklaringen, at jo færre kvadratmeter universitetet benytter, desto mindre bliver huslejeposten på KU’s udgiftsbudget.
LÆS OGSÅ Træt af dyr leje – nu vil KU eje
Eller som Hans Halvorsen, der er udviklingschef i Campus Service, der har ansvaret for KU’s bygningsforhold, udtrykker det:
»Jo færre midler universitetet benytter på husleje, desto flere midler er der til uddannelse og forskning.«
KU har nemlig siden 2001, da den såkaldte SEA-ordning trådte i kraft, lejet sine bygninger af staten. KU har mange dyre lejemål i det centrale København. Så for at sikre, at universitetet ikke fik for høje huslejeudgifter, indgik Videnskabsministeriet, Finansministeriet og KU en aftale, om at KU skal reducere sit arealforbrug med i alt 100.000 kvadratmeter.
Og universitetet er godt på vej, fortæller Hans Halvorsen.
»KU har dags dato reduceret sit arealforbrug med cirka 70.000 m2, og vi har en plan for den yderligere reduktion,« siger Hans Halvorsen og fortæller, at færdiggørelsen af KU’s nuværende byggeprojekter ikke ændrer på dette.
»I takt med at KU tager de nye bygninger i brug, opsiger vi bygninger med cirka det samme arealvolumen.«
Hans Halvorsen afviser, at den enkelte KU’ers forhold er blevet dårligere, fordi der er blevet mindre plads.
»Det er korrekt, at KU har formået at optimere brugen af sit areal sådan, at der er flere personer per bygningskvadratmeter i dag end i 2005. Men det er primært sket ved at anvende pladsen bedre og mere hensigtsmæssigt. For eksempel skal det medregnes, at der i perioden er skabt rigtigt mange nye studenterlæsepladser på campusområderne,« siger Hans Halvorsen.
Denne holdning deles dog langt fra af universitetets studerende og ansatte. Læs mere her: KU er plaget af pladsmangel
Nicklas.Lund@adm.ku.dk