Der må ikke mangle pladser på it-uddannelserne

På overfladen ligner årets optagelsestal en ren solstrålehistorie for it-uddannelserne. Mens det generelle optag på de videregående uddannelser havde en stigning på to procent i forhold til 2022, steg optaget på it-uddannelserne med hele 10 procent – svarende til 625 flere it-studerende.

I år er det i høj grad de engelsksprogede uddannelser, der er med en stigning på 48 procent er med til at drive optaget opad. En positiv udvikling, da udenlandske it-medarbejdere er en god forretning for Danmark, hvor de årligt bidrager med 14 milliarder kroner til det danske samfund. Og så er det dejligt at høre, at KU og DTU melder om fuldt hus på den fælles nye kvanteuddannelse.

LÆS OGSÅ: Her er et studie, der har gjort noget ved sin store kønsubalance

Men trods glæden over det stigende optag og de nye uddannelser, så må endnu flere unge desværre forventes at blive afvist på deres drømmestudie. For mens andelen af ansøgere til it-uddannelserne steg med 14 procent, steg optaget kun med ti procent.

Erhvervslivet skriger efter it-specialister

Det skyldes, at der simpelthen ikke er nok pladser til de mange unge, der gerne vil tage en it-uddannelse. Og det er en lang næse til de unge og til erhvervslivet, der kunne have brugt hver og en af dem.

Det er en lang næse til de unge og til erhvervslivet

Næsten halvdelen af de danske it-virksomheder måtte sidste år helt opgive at besætte stillinger, da de ikke kunne finde it-medarbejdere nok. Heraf har over en tredjedel af it-leverandørerne måttet sige nej til ordrer og opgaver. Altså en medarbejdermangel, der kan mærkes direkte på bundlinjen.

Aktuelt mangler erhvervslivet i Danmark godt 5.000 it-specialister. Og manglen på it-folk er ikke mindst problematisk i et videnssamfund som Danmark. Vi har i mange år har været førende i blandt andet offentlig digitalisering – men det er ikke sikkert, vi kan beholde denne førerposition, hvis der ikke uddannes flere it-folk.

LÆS OGSÅ: KU skal tilbyde grundlæggende datalogi til alle studerende

Udviklingen er særligt bekymrende i lyset af, at vi i disse år skal retningen for brug af ny teknologi som for eksempel AI. Noget, der gerne skulle ske med afsæt i vores danske værdier og velfærdsmodel.

De unge er der, men vi mangler politikerne

Heldigvis lader der til at være masser af unge, der gerne vil læse it. Men desværre bliver den stigende interesse bremset af politikerne og deres aftaler om dimensionering og udflytning, som lægger et loft over optaget.

Desværre bliver den stigende interesse bremset af politikerne

Der er lidt forsimplet sagt ikke sat penge af til, at kvalificerede unge kan få en stol og et bord, så de kan modtage undervisning på it-uddannelserne. Og derfor får de et nej, når de søger.

Der er brug for politiske greb – blandt andet en ny dimensioneringsknap, der ikke bare kan skrue ned for antallet af uddannelsespladser. Den skal også kunne skrue op der, hvor der både er ansøgere og efterspørgsel fra erhvervslivet.

LÆS OGSÅ: Humaniora skal skære sit optag med en fjerdedel

For det er ganske enkelt tudetosset, at vi har så mange kvalificerede unge, hvis drømmestudie også er erhvervslivets store ønske. Men som ikke kan få opfyldt drømmen, fordi der ikke er lige så mange pladser, som der er ansøgere.