Her er et studie, der har gjort noget ved sin store kønsubalance

Da Maria Flyger i slutningen af gymnasiet sagde til sine veninder, at hun ville studere softwareudvikling, mødte hun ikke ligefrem forståelse. Hvorfor ville hun studere et »meganørdet« mandefag, spurgte de.

Det var ikke, fordi hun selv var befriet fra de bekymringer. Ikke på grund af det faglige, men fordi hun kunne se frem til at blive en del af et studiemiljø, hvor mænd er i flertal, uanset hvor man kigger.

»Jeg tænkte da meget over, om der overhovedet var nogle piger, jeg kunne hænge ud med. Jeg ville ikke synes, det var særligt fedt at starte på et studie, hvor jeg var den eneste pige,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Kønsfordelingen på de videregående uddannelser er pilskæv. Det er et stort samfundsproblem

»Hvis jeg gik på et studie, hvor det ikke var fedt socialt, så ville jeg helt sikkert være i fare for at droppe ud, og det betyder bare noget, at man kan være sammen med nogen af sit eget køn. Sådan tror jeg, de fleste har det.«

Når hun alligevel begyndte på studiet, skyldtes det ikke mindst en række målrettede indsatser fra IT-Universitetet. Det vender vi tilbage til. Først lidt baggrund:

Softwareudvikling er det studie på IT-Universitetet, der har haft sværest ved at tiltrække kvinder, og det siger ikke så lidt. Omkring begyndelsen af forrige årti kunne antallet af kvinder på nogle årgange tælles på én hånd, og en del faldt fra undervejs.

LÆS OGSÅ: Kvinder dominerer fagende med de højeste adgangskrav (men mænd læser de fag, der giver toplønninger)

På den måde har uddannelsen i mange år været et eksempel på en tendens, der er tydelig på tværs af uddannelsessystemet. Mænd og kvinders uddannelsesvalg er i udpræget grad styret af deres køn. Mænd klumper sammen på it, matematik og ingeniørfag, kvinder dominerer på Psykologi, sundhedsvidenskabelige fag og store dele af humaniora.

Men Softwareudvikling er også interessant, fordi uddannelsen faktisk har gjort noget ved problemet.

Der er ikke længere kun en håndfuld kvinder på studiet. I år var 27 procent af de i alt 222 optagne kvinder mod 11 procent i 2015, hvor uddannelsen begyndte indsatsen for at få større kønsbalance.

Ikke så nørdet, som man skulle tro

Interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv foruden politikerne på Christiansborg har i de seneste år sat fokus på det lave antal kvindelige programmører – for ikke at tale om manglen på programmører i det hele taget.

Det betyder bare noget, at man kan være sammen med nogle fra sit eget køn. Sådan tror jeg, de fleste har det

Maria Flyger, studerende, Softwareudvikling

Faktisk er det skrevet ind i IT-Universitetets resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, at de skal forbedre kønsbalancen på deres studier.

Universitetet har da også lavet en lang række initiativer i kønsbalancens navn.

»Alt er blevet overvejet. Jeg vil mene, at vi har lavet alt om, for så vidt angår vores kommunikation,« siger kommunikationschef Camilla Rosengaard.

Det er alt fra små detaljer som at nedtone farver og fjerne fagord på hjemmesiden til at lave videoer, hvor både mandlige og kvindelige studerende forklarer, hvad uddannelsen går ud på.

Mange af ændringerne er ikke kun rettet mod kvinder, siger Camilla Rosengaard, for IT-Universitetet har generelt forsøgt at vække interesse hos unge, der ikke i forvejen kunne programmere og havde opbygget et fagligt ordforråd. De allerede it-kyndige ansøgere har været, og er fortsat, overvejende mænd.

Universitetet har luget ud i fagsprog på hjemmesiden (fx henvisninger til kodesprog som Python og Java), lavet adskillige pædagogiske videoer med og om de studerende og har sørget for at give håndgribelige eksempler på, hvilke opgaver man får på studiet, og hvad man kan bruge uddannelsen til.

Ifølge Maria Flyger kan man på den måde få et indtryk af, at programmering kan bruges til meget forskelligt.

»Det er ikke så nørdet, som alle tror,« siger hun.

Kvindecamps og -cafeer

IT-Universitetet har også lavet en række tiltag målrettet kvinder.

Det gælder ikke mindst de it-camps og kodningscafeer, som de hvert år inviterer kvindelige gymnasiestuderende til på baggrund af en bevilling fra Villum Fonden. Her er mænd ikke velkomne.

LÆS OGSÅ: Er kvinder og mænd født med forskellige interesser, siden de vælger forskellige uddannelser?

Ifølge kommunikationschef Camilla Rosengaard havde hver fjerde af de kvindelige studerende, som blev optaget på Softwareudvikling i 2020, forinden været på en af deres camps eller caféer. Det samme var tilfældet for Maria Flyger.

»Jeg husker selv, at det var virkelig fedt at deltage i campen, fordi jeg mødte nogle andre, der gik med de samme overvejelser som mig. I og med underviserne selv går på IT-Universitetet kan man se, at der faktisk allerede går nogle kvinder på uddannelserne, som man kan spejle sig i. «

Jeg vil mene, at vi har lavet alt om, for så vidt angår vores kommunikation

Camilla Rosengaard, kommunikationschef, ITU

I dag underviser hun selv på ITU’s camps og møder ofte det spørgsmål, hun selv havde lyst til at stille, da hun gik i gymnasiet: »Er der kun mænd derude på it-uddannelserne?«

Men de unge, som besøger lejrene, får også mulighed for at prøve kræfter med at programmere, og ifølge Maria Flyger er det med til at nedbryde fordomme og vise, at faget kræver mere iderigdom og samarbejde, end mange umiddelbart tror.

»Man tænker måske, at man sidder ensomt ved sin computer hele dagen, men der er meget gruppearbejde, og man koder sjældent helt alene. Når folk er skeptiske over for uddannelsen, handler det ofte om, at de ikke ved, hvad den går ud på, og noget af det, de overser, er, at det er et meget kreativt fag.«

I en ideel verden burde man vel også tilbyde mænd at komme på de her camps?

»Helt sikkert ja. Når vi er ude på gymnasierne og præsenterer vores camps, siger drengene ofte: ’Øh, hvad med os, hvorfor kan vi ikke være med?’«

»I det her tilfælde er pengene kommet fra en fond, der gerne vil have flere kvinder ind på uddannelsen, men man kan da forestille sig, at det er en god ide at udbrede konceptet med tiden. Der sidder jo ikke kun en masse piger og er i tvivl om, hvad softwareudvikling er, det gælder også mange drenge.«

Eneste kvinde på kontoret?

Man kan også spørge: Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Hvis mænd har lyst til at programmere og kvinder har lyst til noget andet, skal man så ikke bare acceptere det?

Det afviser Camilla Rosengaard. For det første siger hun, at det skæve optag er et resultat af nogle begrænsende kulturelle fortællinger i vores samfund. For det andet siger hun, at ubalancen kan have en negativ samfundseffekt på flere måder:

Jeg kan stadig godt tænke: åh nej, gad vide, om jeg kommer til at sidde som eneste kvinde på min arbejdsplads

Maria Flyger, studerende, Softwareudvikling

»Vi er i 2020 blevet bedt om at øge vores optag med 26 procent, fordi efterspørgslen efter højtuddannede it-folk er så stor. Derfor er det vigtigt, at vi også appellerer til kvinder. Hvis de eneste, der søger, er mænd, der har lært at programmere i deres fritid, fisker vi i en for lille del af poolen,« siger Camilla Rosengaard.

»Vi synes også, det er vigtigt, at både mænd og kvinder er med til at skabe it-services og -produkter i en tid, hvor digitaliseringen griber så meget ind i alles liv. Teknologi er ikke neutralt, det bliver skabt af mennesker. Vi har forskellige erfaringer og stiller forskellige spørgsmål. Jo flere perspektiver vi får med, jo bedre bliver produkterne, og jo flere når de.«

Næste skridt i IT-Universitetets indsats er at udpege nogle studerende som Youtube-ambassadører, der med videoer kan nå en bred målgruppe af unge mennesker og forklare, hvad programmering går ud på, og hvad man kan bruge det til.

Det har Maria Flyger også forsøgt at forklare sine veninder fra gymnasiet, men de synes stadig, det er »lidt mærkeligt«, at hun studerer Softwareudvikling.

Flyger selv har heller ikke helt sluppet bekymringen om kønsubalancen på sit fagområde. Nu handler den ikke længere om studiet, men om livet på den anden side.

»Jeg kan stadig godt tænke: åh nej, gad vide, om jeg kommer til at sidde som eneste kvinde på min arbejdsplads.«