Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Generation aflyst

Lukkede fredagsbarer, forkortede dage med fællesskab og årgange kløvet i grupper. Corona har pillet glansen af studiestarten, og det kan skade de nye studerendes videre færd på universitetet, frygter både en ekspert og de tutorer, der skal tage imod dem.

Fire nye studerende er samlet til immatrikulation.

De står ikke blandt tusinder på Frue Plads og venter på at trykke rektors hånd, som traditionen ellers foreskriver. De sidder i en sofa i Rødovre og kigger på en fladskærm.

I en livestream byder rektor og de seks dekaner dem velkommen på Københavns Universitet, og senere skal musikeren Jada fyre op under en forladt festsal, der normalt ville myldre af årets nye kuld studerende.

Den fysiske immatrikulation er aflyst. Ligesom rusturene, festerne i introforløbet, de første mange gange fredagsbar og alle sociale arrangementer på campus, der ikke har et fagligt indhold.

Coronavirus blokerer for det hele, og det er en tanke, de studerende har svært ved at slippe, her fredagen før deres introforløb.

LÆS OGSÅ: Her er de nye restriktioner på Københavns Universitet

»Det fylder ret meget, at vi går glip af så mange ting. Man hører jo fra søskende og venner, at det er enormt vigtigt at få en god studiestart,« siger Mathilde Damm Andersen, der er blevet optaget på Medicin.

»Det er primært det sociale, jeg frygter for, det er jo vigtigt at være fysisk sammen. Det virker, som om man er gået på kompromis med det,« siger Sofie Andersen, en nybagt farmacistuderende.

De sipper skiftevis til den rosé, de har hældt i vinglassene, og sludrer og griner, mens immatrikulationen fortsætter på fladskærmen.

Fællesdans med afstand

To uger tidligere står fire tutorer i et lavloftet lokale et par etager over Studenterhuset, mens solen knejser på sommerhimlen udenfor. De er stille et øjeblik, tripper lidt med fødderne, tænker, så man kan høre det.

»Kongespil,« siger en af dem, »der holder man da afstand.«

»Ja ja, men du rører ved de samme brikker,« siger en anden.

»Nå, ja.«

»Alle medbringer deres eget kongespil!« udbryder en tredje så.

De griner højt og grubler videre i deres brainstorm.

»DEN GODE STUDIESTART«, står der med versaler øverst på tavlen, og lige under har de studerende skrevet: »Coronavenlig bonding«.

Deres opgave er lige så simpel, som den er svær: Find på aktiviteter, som kan ryste de nye studerende sammen, uden at de bryder de sundhedsfaglige retningslinjer.

Brainstormen afslører, at intet er, som det plejer.

Jeg er bange for, at de mere usikre studerende ikke kommer til at deltage lige så aktivt på studiet, som de har gjort andre år

Mathilde Elsig, rusvejleder, Sundhed og informatik

Under overskriften har de studerende allerede skrevet en del forslag: kanalrundfart, fællesdans med afstand, udendørs filmvisninger. De skriver også bodegacrawl i hold, men kommer frem til, at det nok ikke går.

I maj udsendte Københavns Universitet et notat, der fastlagde rammerne for introugen på tværs af alle fakulteter. De kaldte det en blended studiestart, altså en studiestart, der blander fysiske og online aktiviteter og på forhånd rummer en række begrænsninger. Notatet slog fast, at alle tutorarrangementer skal slutte senest klokken 17.00 i introugen, mens de studerende hele tiden skal opholde sig i stamhold.

Rusturene i efteråret er også aflyst, om end ledelsen ikke udelukker, at de kan flyttes til foråret.

I slutningen af august offentliggjorde universitetet så retningslinjerne til og med uge 42, altså efterårsferien. Her kom det frem, at studerende må undvære fredagsbarer, ikke må holde rent sociale arrangementer på universitetet og skal have selv fagligt relevante arrangementer godkendt af fakultetet.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Senest har de stigende smittetal i hovedstaden fået universitetet til at lukke ned for alle sociale arrangementer på campus, i en grad så det ikke engang er tilladt at tage en øl med en studiekammerat efter en forelæsning. Foreløbig løber de nye restriktioner til den 22. september.

Spørgsmålet er, hvad alle begrænsningerne betyder for det nye kuld studerende?

Tutorerne forventer ingen opløftende svar.

I en undersøgelse, som Studenterrådet lavede før studiestarten, satte 60 rusvejledere tal på, hvor bekymrede de var for, at restriktionerne vil skade de nye studerendes trivsel. Hele 68 procent svarede 10 ud af 10. Over hver fjerde svarede enten ni eller otte ud af 10.

Med andre ord: De var meget bekymrede.

Frygter coronafald

Bekymrede er også de fire studerende i Studenterrådets hovedkvarter.

Mads Eskjær Øbakke, der studerer Historie og sidder i Studenterrådets forretningsudvalg, er sunket helt ned i en stol og piller slukøret ved en lyserød ballon.

»Jeg tror helt sikkert, det kommer til at skade trivslen, at studiestarten ikke kan blive, som den plejer. Corona kommer til at påvirke studielivet i negativ retning,« siger han, og de andre studerende giver ham ret.

Det er under studiestarten, at man knytter bånd til hinanden og får fornemmelsen af at høre til på sin uddannelse, fagligt og socialt, siger Rasmus Pilegaard Petersen, der er forperson for Studenterhuset.

Alt det oplevede han selv, da han startede på Statskundskab i 2016, og det var forudsætningen for, at han engagerede sig i studiemiljøet og nu bruger tid på at byde nye studerende velkommen.

»De barske realiteter er, at hver tredje falder fra på Københavns Universitet. Det kan man kun frygte bliver værre, hvis studerende ikke får mulighed for at blive rystet sammen under studiestarten,« siger han.

»Vi kigger mod en fremtid, hvor online-undervisning kommer til at fylde mere, så hvis man ikke knytter bånd til sine medstuderende under studiestarten, hvem skal man så støtte sig til senere på semestret, fx når de faglige udfordringer melder sig?«

LÆS OGSÅ: Tutorer kæmper for at finde gode løsninger til studiestart med coronaregler

Det er ikke bare mavefornemmelser. Der er evidens bag hans bekymringer.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i en undersøgelse vist, at en lang og social studiestart har en positiv betydning for de studerendes videre uddannelsesforløb. Faktisk er der en klar tendens til, at studerende, der ikke har engageret sig socialt i begyndelsen af studiet, oftere falder fra.

Det er uvist, præcist hvilke elementer der er forankret i studiemiljøet, og derfor er det også svært at sige, hvad årets restriktioner vil betyde, siger Camilla Thorgaard, der er områdechef for videregående uddannelse i EVA.

Rigtig mange tutorer føler, at ledelsen er for dårlig til at anerkende det store arbejde, som de laver for de nye studerende.

Mads Eskjær Øbakke, historiestuderende, medlem af Studenterrådet

Men hvis man spørger hende, om hun er bekymret, svarer hun ja.

»Man er mere overladt til sig selv på universitetet, end man er på gymnasiet, så de nye studerende har brug for at opbygge gode kontakter og blive en del af nogle fællesskaber. Vi kan jo se, at dem, der har decideret dårlige oplevelser under studiestarten, ofte falder fra.«

Derfor er det nok indlysende, at universiteterne lægger op til en mere digital studiestart end tidligere, men det er vigtigt at huske på, at det fysiske møde er værdifuldt i sig selv, siger Camilla Thorgaard.

»Man skal gøre så meget som muligt fysisk og sørge for, at de studerende har uformelle snakke med hinanden og lærer hinanden at kende. Ellers er risikoen hele tiden på universitetsstudier, at den enkelte studerende bliver isoleret. Det ender også med at blive en faglig isolation, for man har brug for at støtte hinanden, når tingene hverken er overskuelige eller nemme.«

Det handler også om øl

Behovet for at skabe fysisk kontakt mellem de nye studerende harmonerer ikke ligefrem med myndighedernes afstandskrav.

Det er en af grundene til, at Bente Merete Stallknecht, prorektor for uddannelse på
Københavns Universitet, siger, at hendes arbejde har været vanskeligt i det seneste halve år.

Universitetet skulle i god tid melde retningslinjer ud til tutorerne og samtidig forberede sig på, at spredningen af coronavirus pludseligt kunne sabotere alle planer.

Da Uniavisen fanger Bente Merete Stallknecht ugen før introforløbene, vil hun dog ikke sige, at hun er bekymret.

»Det bliver en anderledes velkomst, men jeg har tiltro til, at det bliver en lige så god velkomst som normalt,« siger hun.

»Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi har de begrænsninger, men vi har i forvejen arbejdet med at få mere faglighed ind i studiestarten, og vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi præsenterer vores uddannelser og det fællesskab, der er på dem. Så nogle af de ændringer, vi ser i år, handler om corona, andre er et udtryk for en rejse, vi alligevel var på.«

Noget af det handler om øl.

Bente Merete Stallknecht husker en tid for en del år siden, hvor studerende ofte var »stangberusede klokken ni om morgenen« under introforløbet. Siden har studiestarten rykket sig i retning af færre øl og mere faglighed.

I dag må alkohol slet ikke indtages før klokken 17, corona eller ej. Det vil sige, at de officielle introforløb på Københavns Universitet ikke har budt på så meget som en dråbe øl i år.

LÆS OGSÅ: Fra gym til uni: De fem største overraskelser

Danmarks Evalueringsinstitut har i en undersøgelse vist, at studerende, der drikker alkohol under studiestarten, har større tendens til at blive på studiet (forudsat at de ikke drikker for meget). Men Bente Merete Stallknecht siger, at fraværet af alkohol også er en mulighed for at skabe mere inkluderende fællesskaber.

»Selv om mange drikker alkohol, er der også nogle, der ikke gør. Så det er muligt, at ikke alle føler sig velkomne, hvis alkohol har en fremtrædende rolle i studiestarten.«

Mathilde Elsig, der er rusvejleder på Sundhed og informatik, frygter, at det modsatte sker. At de studerende, der har sværest ved at opbygge nye venskaber, bliver tabt, fordi de sociale arrangementer ikke bliver holdt på campus.

I løbet af introugen er det normalt tutorernes pligt at sørge for, at ingen fryses ude af fællesskabet, hverken i dagsprogrammet eller under aftenens fester – det er faktisk det, der gør studiestarten uundværlig, siger Mathilde Elsig.

Men når de nye studerende i år har forladt Københavns Universitet klokken fem og måske har festet i privat regi, har tutorerne ikke haft den samme indflydelse.

LÆS OGSÅ: Studerende om introuge med corona-regler: »Der er sgu ikke så meget forskel!«

»De nye studerende går jo stadig ud og drikker øl, uanset om de må være på universitetet eller ej, men det er ikke sikkert, at de får alle med,« siger Mathilde Elsig.

»Jeg er bange for, at de mere usikre studerende ikke kommer til at deltage lige så aktivt på studiet, som de har gjort andre år, hvor vi som tutorer har kunnet sørge for, at de er blevet en del af fællesskabet.«

Tutorer har følt sig mulet af ledelsen

Tutorerne har i det hele taget været utilfredse med forløbet op til introdagene.

Langt størstedelen af de 60 tutorer, Studenterrådet har spurgt til deres oplevelse med årets planlægning af studiestarten, svarer, at ledelsen har været for dårlig til at inddrage dem, når retningslinjerne er blevet udarbejdet. Faktisk kvitterer næsten halvdelen af tutorerne med den lavest mulige score: 1 ud af 10.

»Jeg synes, at det er uhørt, at vi ikke er blevet inddraget mere i beslutningsprocessen,« lyder det fra en af respondenterne i undersøgelsen.

Mads Eskjær Øbakke supplerer:

»Rigtig mange tutorer føler, at ledelsen er for dårlig til at anerkende det store arbejde, som de laver for de nye studerende.«

Det er muligt, at ikke alle føler sig velkomne, hvis alkohol har en fremtrædende rolle i studiestarten

Bente Merete Stallknecht, prorektor for uddannelse, Københavns Universitet

Bente Merete Stallknecht siger, at de studerende har været inddraget i processen. Ifølge prorektoren er alle retningslinjer, både for introforløbet og for semestret i det hele taget, blevet drøftet i KU’s Uddannelsesstrategiske Råd, KUUR, hvor de studerende har fire repræsentanter.

»Det er klart, at hvis man spørger hver enkelt tutor, så kan jeg godt forstå, at man får et frustreret svar. Jeg går ud fra, at studenterrepræsentanterne i KUUR får input fra tutorer rundt omkring før møderne,« siger hun.

»Jeg synes, at vi på KU har en kultur, hvor vi i meget høj grad inddrager studerende, men hvis der er noget, der er smuttet – og det kan jeg ikke afvise – må de studerende undskylde os. Vi er alle sammen mennesker og kan fejle, og vi har arbejdet under svære forhold, hvor alt har skullet foregå online, og hvor målet hele tiden ændrer sig.«

Den glemte årgang?

Målet ændrer sig sådan set stadig.

En ting er introforløbene. Når du læser denne artikel, er de afholdt, og de studerende er i gang med at vænne sig til en ny virkelighed på universitetet. Altså en virkelighed uden fredagsbar og sociale arrangementer, der ikke er faglige.

Spørgsmålet er, om studiemiljøet kan blomstre under de forudsætninger?

»Når man ikke kan holde sociale arrangementer, kan jeg frygte, at nogle ikke bliver en del af fællesskabet, og hverken bliver knyttet til deres årgang eller til universitetet. I sidste ende frygter jeg, at det kan føre til mere frafald,« siger Mathilde Elsig.

Mads Eskjær Øbakke er enig:

»Det er bare en mærkelig virkelighed, som de nye studerende kommer til. Bare det her med, at der ikke er borde på Humaniora (fakultetet har fjernet dem for at give plads til flere studerende, red.). Hvad er det så for et indtryk, man får af universitetet? Det er i hvert fald ikke det, man har gået og forestillet sig.«

Han sukker. De studerende opgiver at skrive flere aktiviteter på tavlen og bevæger sig lidt efter ud i sommersolen.

To uger senere hujer de fire nybagte studerende i sofaen i Rødovre, da Jada dukker op på fladskærmen og lader sin stemme fylde den tomme festsal.

De skulle have set hende åbne Orange Scene på Roskilde Festival i år. Det blev også aflyst.

Astrid Jønsson Jetsmark skal ligesom Mathilde Damm Andersen studere Medicin, men modsat sin veninde skal hun først starte til vinter. Hun håber, at de værste restriktioner er lagt i graven til den tid.

»Jeg synes specielt, det er ærgerligt, at vi kommer til at mangle fredagsbarerne her i starten. Det er jo vores mulighed for at snakke med de ældre årgange.«.

De andre studerende giver hende ret. Mathilde Damm Andersen smiler lidt bedrøvet.

»Jeg håber ikke, at vi bliver den glemte årgang,« siger hun.

Seneste