Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Du er lige startet på uni. Hvornår skal du begynde at stresse over studiejob?

Kapløb — Studiestarten er over os, og A-kassen kan føles meget langt væk. Du har fem års studier foran dig, før du behøver tænke på jobsikkerhed. Eller hvad? Uniavisen undersøger, hvornår du egentlig bør gå i gang med at få dig et studiejob.

Du er lige begyndt på studiet, og der er nok at se til. På første semester har man stadig både undervisning (bare rolig, det fortager sig hen ad vejen) og travlt med at drikke øl med sine nye studiekammerater (det fortager sig også).

Tanken om at skulle ud og finde nyt arbejde er nok en lille smule fjern lige nu. Måske lever du højt på en kombi af SU og dine forældres friværdi, måske knokler du i ydertimerne på en restaurant eller laver noget fleksibelt freelance.

Hvorfor skulle du begynde at binde dine værdifulde hverdagstimer, dem fra 9 til 16, hvor du allerede har fuldt skema, til en kontorstol eller et kemikalierum?

Der er virkelig længe til arbejdsmarkedet kalder. Ikke …?

»Jo før, jo bedre«

»Det allerbedste er, hvis du kan bruge det, du lærer på studiet, ude i virkeligheden fra dag ét.«

Sådan siger Bjarke Kjehr Lind, der er cheføkonom i fagforeningen DM, og som har set en del nyudklækkede akademikere kæmpe med arbejdsløshed gennem tiden. Ifølge ham kan man ikke gå for tidligt i gang med at søge et studierelevant job.

»Studiejob betyder virkelig meget for, hvor man kan få job efter sin uddannelse. Det er topscoreren for, hvorfor en virksomhed ender med at ansætte en nyuddannet kandidat.«

Det betyder dog ikke, at man skal søge job fra dag ét, tilføjer han. Men et par måneder inde i første semester er ikke en dårlig idé.

»Jo før, jo bedre.«

Ville du selv ansætte én, der havde læst i en måned?

»Ja, det ville ikke være nogen barriere for mig, hvis jeg skulle ansætte en studentermedhjælper,« siger han og indrømmer, at det måske ikke er alle arbejdspladser, der tænker sådan:

»Det kan godt være, at de mere interessante studiejob i de største og mest prestigefyldte virksomheder først kommer inden for rækkevidde senere på studiet.«

»Men her vil det jo være en fordel at have været andre steder først.«

Det er Emilie Lindquist, karrierekonsulent i fagforeningen IDA, helt enig i.

Studiejob er det allervigtigste for ens chancer for at få et job efter studiet. Det er vigtigere end gode karakterer

Emilie Lindquist, karrierekonsulent i fagforeningen IDA

»Nogle studiejobs kræver måske, at man har været et år eller to på studiet og har lært nogle bestemte ting,« siger hun.

»Men der er også studiejobs, hvor man bliver oplært i det hele, så man faktisk kan starte meget tidligt.«

Kan man gå i gang med at søge studiejob for tidligt?

»Nej, slet ikke,« svarer Emilie Lindquist.

»Vi ved, at studiejob er det allervigtigste for ens chancer for at få et job efter studiet. Det er vigtigere end gode karakterer.«

Hun understreger dog, at det ikke er noget, der er grund til at gå i panik over, hvis man lige er begyndt på sin bacheloruddannelse.

»Jeg vil anbefale, at man lige bruger et semester eller to på at falde til og lære rutinerne at kende på studiet, før man begynder at søge et studiejob.«

Det er trods alt de færreste, der lander et studierelevant arbejde i løbet af første semester:

»Det kommer ofte først en lille smule senere,« siger hun og fortsætter:

»Men altså, er muligheden og overskuddet der, så skal man da endelig gøre det.«

Klar, parat, stress!

Er man lige begyndt på sin bachelor, er der altså ikke grund til at stresse over studiejob endnu. Men der kommer et tidspunkt, hvor man med rette kan begynde at få lidt koldsved på panden. Det er begge karriererådgivere enige om.

Det tidspunkt er, når man begynder på kandidatdelen af sin uddannelse.

»Hvis du har et år tilbage, så skal du nok i gang. Der er næppe nogen, der vil ansætte dig med én måned tilbage. Så senest midt i kandidaten,« siger Bjarke Kjehr Lind.

Emilie Lindquist forklarer, at mange arbejdsgivere leder efter nogen, der har mindst halvandet år tilbage af deres studier, så de kan holde længere på dem og ikke så ofte skal ansætte nye:

»Og det giver jo en naturlig bagkant. Som minimum er det en god idé at få sig et relevant studiejob på kandidaten – hvis man overhovedet har overskuddet til det,« siger hun.

Det var da også det, der plejede at være det almindelige, fortæller Bjarke Kjehr Lind:

»For en del år tilbage var det mest normalt først at få studiejob på kandidatdelen. Men vi ser, at folk får job langt tidligere på studiet nu.«

LÆS OGSÅ: Flere studerende har fået studierelevant arbejde

Det sidste studiejob man har, inden man bliver færdig på studiet, er stadig det vigtigste. Det skyldes, at det meget vel kan føre en fastansættelse med sig, når man bliver færdiguddannet, mens man er studentermedhjælper, siger Bjarke Kjehr Lind.

»Men selvom det sidste studiejob er det vigtigste, er det første studiejob jo gerne forudsætningen for det sidste,« siger han.

»Så jeg vil helt klart anbefale, at man har haft mere end ét. Det er det mest optimale – at have haft job inden for det samme felt, men med flere forskellige vinkler.«

Ville du selv ansætte en nyuddannet, der aldrig havde haft et studiejob?

»Ja, og det har jeg også gjort,« siger Bjarke Kjehr Lind.

I det konkrete tilfælde blev han overbevist af vedkommendes personlighed og eminente karakterer fra studiet, fortæller han. Men han indrømmer, at det kun er sket den ene gang:

»Og jeg har altså ansat en hel del gennem tiden.«

Så stresser vi lige ned igen

Selvom studiejobs har betydning, når man en dag bliver færdiguddannet, kan man dog tage det helt roligt. Det bedyrer chefkonsulent i Djøf Bella Lea Buono, som har set sin del af stressede studerende gennem tiden:

»Studiejob batter rigtig meget. Men man skal ikke stresse over det fra start. Man har jo mange år til at opnå den erfaring.«

Man skal ikke stresse over det fra start. Man har jo mange år til at opnå den erfaring

Bella Lea Buono, chefkonsulent i Djøf

Det er også nemmere at få et godt studiejob senere i studiet, hvor man har valgt sin retning, siger hun. Og så skal man huske en anden ting:

»Vi anbefaler altid, at man har arbejde ved siden af studiet. Men det behøver altså ikke være det helt rigtige, studierelevante job fra begyndelsen. Det vigtigste for mange arbejdsgivere er, at man har prøvet at passe et arbejde før – så må det gerne have været på en café eller i en butik.«

Bella Lea Buono fortæller, at hun møder studerende, der er meget stressede over at skulle lande det helt rette studiejob, fordi de har hørt, at det er døren ind til arbejdsmarkedet.

Derfor mener hun også, at det er vigtigt at nuancere fortællingen lidt. Man kan opnå relevante kompetencer på andre måder end ved at sidde foran computeren i en stor virksomhed eller et ministerium, siger hun:

»Frivilligt arbejde kan være superrelevant. Og hvis man har taget ansvar og skabt resultater i sit ikke-studierelevante arbejde, kan det også være meget overbevisende for en ny arbejdsgiver.«

LÆS OGSÅ: Mange får for lidt i løn på studiejobbet

Det samme er Emilie Lindquist fra IDA inde på. Lykkes man ikke med at lande studiejobbet, eller har man ikke overskud til at have ét, er der flere andre muligheder for at få kontakt med virksomheder og gøre sig bemærket over for mulige kommende arbejdspladser, siger hun:

»Man kan for eksempel skrive opgaver i samarbejde med virksomheder – det er virkelig også noget, virksomhederne kigger efter.«

»Og så skal man ikke glemme praktik. Her er man på arbejdspladsen hver eneste dag igennem en periode, så det batter også virkelig meget, selvom det måske kun varer ét semester.«

Nå, men hvordan får man så det studiejob?

Man må nok konkludere, at det kan være en meget god idé at forsøge at finde sig et studierelevant job eller i det mindste en praktikplads i løbet af studierne – om det så skal være helt fra begyndelsen eller først på kandidaten.

Men hvad skal man så gøre for at få sådan ét?

»Nøglen til at få sit første studiejob er at lave et godt CV og en god ansøgning. Og det er en virkelig god idé at få hjælp til,« siger Emilie Lindquist fra IDA.

Hun nævner, at man for eksempel ofte vil kunne få hjælp fra sin fagforening med at læse et CV igennem.

Hvad hvis man slet ikke har noget at skrive på sit CV?

»Så skal man fremhæve, hvad man har lært på sin uddannelse, og hvilke projekter, man for eksempel har skrevet,« siger hun.

»Man kan også skrive ungdomsjob, frivilligt arbejde og andet på, der siger noget om, hvem man er, og hvad man kan.«

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan sælger du dit uglamourøse studiejob

Hvis man er i tvivl om, hvilke studiejob, der findes i ens branche, skal man ikke være bange for at lade sig inspirere, siger Emilie Lindquist:

»Et lille tip er, at man kan gå ind på LinkedIn og kigge på folk med den samme uddannelsesbaggrund som en selv, men som måske er lidt ældre – og se, hvor de har eller har haft studiejob.«

Så ’stalk dig til studiejobbet’?

»Ja, lige præcis,« griner hun.

Har du passet børn, været Wolt-bud, eller har du aldrig haft et arbejde? Så kan du læse Uniavisens guide til at få mest muligt ud af et lillebitte CV her.

Seneste