Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

En hær af lægestuderende tager kampen op mod corona: »Det kan blive voldsomt«

Medicinstuderende på Københavns Universitet er blandt dem, der er trådt til på landets hospitaler under den største sundhedskrise i nyere tid. Tre af dem fortæller her om mødet med coronavirus.

Ibrahim El Haddouchi nåede ikke engang at iklæde sig hospitalstøjet, før de røde lamper blinkede.

På sin første nattevagt i coronaberedskabet havde han og en medstuderende kun lige parkeret bilen og var trådt ind på Slagelse Sygehus, før den kollega, de skulle afløse, mødte dem og udbrød: »Det er så godt, I er kommet!«

Der var lige meldt rødt kald: En patient med alvorlige symptomer på coronavirus var netop ankommet med ambulance, og som sygeplejevikar var den 23-årige medicinstuderende Ibrahim El Haddouchi blandt det personale, der skulle modtage ham. Placere ham i en stue, tage blodprøver og måle værdier, inden en læge skulle afgøre, om der var tale om covid-19.

Sådan forløb hele nattevagten og også den, der fulgte. I venteværelset dukkede adskillige patienter op med symptomer på coronavirus, nogle med åndedrætsbesvær, nogle med mildere symptomer, men alle med bekymrede miner.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Det er en meget uvant situation, vi er i. Det er stressende. Man bliver udfordret hele tiden, og man skal holde hovedet koldt,« siger Ibrahim El Haddouchi, der studerer på ottende semester.

»Man plejer at kunne tage en pause hist og her og få en sludder med en kollega. Det har der ikke været noget af på de seneste nattevagter. Her er det gået tjept fra start til slut.«

Ibrahim El Haddouchi er langtfra den eneste medicinstuderende, der står klar til at arbejde under coronakrisen.

Det er en meget uvant situation, vi er i. Det er stressende. Man bliver udfordret hele tiden, og man skal holde hovedet koldt.

Ibrahim El Haddouchi, lægestuderende

Formanden for FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende), Claas-Frederik Johannsen, siger, at over en tredjedel af landets medicinstuderende – lige nu 9.000 personer – tager sygeplejevikar-kurset i løbet af deres uddannelse, og de kan derfor potentielt arbejde på hospitalerne. Derudover er omkring 500 studerende uddannede ventilatører, det vil sige, at de kan håndtere og pleje patienter med vejrtrækningsbesvær, for eksempel de coronapatienter, der har brug for en respirator.

Flere ventilatører er endda på vej i København, oplyser Claas-Frederik Johannsen. 240 lægestuderende har meldt sig til et lynkursus, arrangeret af Rigshospitalet og FADLs Vagtbureau, og alle vil være uddannet inden påske, så de kan hjælpe til på Rigshospitalets nyåbnede intensivafdeling.

Tirsdag den 31. marts skrev Københavns Universitet på sin twitterprofil, at i alt 2.500 studerende fra universitetets medicinstudium er klar til at indgå i hovedstadens coronaberedskab. Samtidig har et enigt folketing vedtaget, at studerende, der indgår i kriseberedskabet, skal kunne søge om at få forhøjet deres fribeløbsgrænse, så de kan tjene mere end normalt uden at skulle tilbagebetale SU.

I orkanens øje

Mange af de studerende er ganske unge.

Det er ikke ret længe siden, at Johan Verner From-Pedersen gik i gymnasiet. Han er 20 år, går på andet semester på medicinstudiet, og i de her dage arbejder han på danske hospitaler under den største sundhedskrise i nyere tid.

Ligesom Ibrahim El Haddouchi har han vagter som sygeplejevikar. Han udfører basale plejeopgaver på alvorligt syge patienter, han måler forskellige værdier på dem, beroliger dem og holder øje med, at deres situation ikke forværres.

Du vil jo for alt i verden ikke være den, der er skyld i, at virussen spreder sig til de patienter, der ikke viser sig at have corona.

Johan Verner From-Pedersen, lægestuderende

Under sin seneste vagt på Bispebjerg Hospital kom han for første gang i kontakt med mulige coronapatienter, da han var med til at lave en række forundersøgelser, inden en læge skulle vurdere, om de skulle testes.

Som han siger: »Jeg har været i orkanens øje.«

På den ene side fik han opgaver, han kender. På den anden side var det tydeligt, at ikke alt er, som det plejer.

»Man går rundt i den her dragt, og man skal hele tiden skifte handsker og sørge for, at alt er sprittet af. Du vil jo for alt i verden ikke være den, der er skyld i, at virussen spreder sig til de patienter, der ikke viser sig at have corona. Vi er godt uddannet til at være opmærksomme på hospitalshygiejne, også under normale omstændigheder, men her skal du være ekstra opmærksom. På den måde er det lidt hårdere end normalt,« siger han.

Angstprovokerende vil han dog ikke kalde det.

Tværtimod siger han, at han er glad for at kunne gøre nytte for samfundet tidligt i sin uddannelse, og når han snakker med de medstuderende, der også er en del af beredskabet på hospitaler, coronahotlines eller noget tredje, siger de det samme.

LÆS OGSÅ:Yngre, lavtuddannede mænd med lav tillid til politikerne vurderer coronaepidemien som mindst alvorlig

»Det kan være et hårdt arbejde det her, og vi står i en meget alvorlig situation. Men det er en del af opgaven, og så vokser man med den. Som medicinstuderende varetager vi allerede mange opgaver på hospitalerne, så det er ikke sådan, at vi går direkte fra bøgerne,« siger han.

Tænk ikke »åh nej«

Frederikke Prætorius har allerede et års erfaring som ventilatør.

Hun er en del af et såkaldt flyverhold, hvor hun ikke har fast base på et hospital, men bliver tilknyttet en afdeling eller en enkelt patient i en kortere periode, alt efter hvor der er mest brug for hende.

I øjeblikket fornemmer hun en slags stilhed før stormen.

»Man kan mærke den der forventning hos alle om, at det på et tidspunkt vil spidse til.«

Sundhedsmyndighederne forventer, at belastningen af Sundhedsvæsenet vil kulminere på den anden side af påske, og det vil kræve meget af de mennesker, der arbejder på landets intensivafdelinger, for eksempel Frederikke Prætorius.

Man kan mærke den der forventning hos alle om, at det på et tidspunkt vil spidse til.

Frederikke Prætorius, lægestuderende

Fra Italien har man set gruopvækkende billeder fra hospitaler, der er fyldt til bristepunktet – hvis ikke over – og selv om den danske situation lader til at udvikle sig mere stabilt, trækker et uvejr sig unægteligt sammen rundt om landets hospitaler.

Som ventilatør kan Frederikke Prætorius forvente at komme i kontakt med de patienter, der er så hårdt ramt, at de ikke selv kan trække vejret.

»Man kan sagtens forestille sig, at det bliver voldsomt. På den anden side kan du aldrig vide, om der venter en hård situation på arbejdet, når du møder ind, uanset hvilken dag det er. Man kan ikke gå og tænke ’åh nej’, bliver det værre i morgen, eller bliver det værre om en uge,« siger Frederikke Prætorius, der studerer på niende semester.

LÆS OGSÅ: Overlæge kræver forklaring: Hvorfor blev min forskning i omskæring brugt på kursus i fake health science?

»Når det så er hårdt, er man nødt til at tale med sine kolleger om det, og – hvor koldt det end kan lyde – lægge det lidt fra sig, når man tager hjem. Det er vigtigt, at man får bearbejdet sin arbejdsdag, og det bliver ekstra vigtigt i de kommende uger.«

Hun føler sig godt rustet til at få det ansvar, hun kan se frem til, siger hun.
Det er de lægestuderende generelt, siger formanden i FADL, Claas-Frederik Johannsen, også selv om de nu bliver kastet i ilden under en epidemi.

»De studerende er opgaven voksen. De er vant til at arbejde med mennesker, der er i dybe kriser og nogle gange på dødens rand. Men så igen: Der er jo ikke nogen, der er vant til at stå i en epidemisituation,« siger han.

»Jeg har tillid til, at de er fagligt dygtige, men de kender også deres grænser. Vi tror ikke, at lægestuderende kan komme ind og løse alt, for de er ikke færdiguddannede. Der skal være en faglig bagstopper, der sikrer, at de gør det rigtige.«

Dumper gerne en eksamen

Fælles for de tre medicinstuderende, vi har talt med, er, at de har deres tanker ved hospitalerne og knap så meget ved lærebøgerne i de her dage.

Selv om de arbejder med alvorligt syge coronapatienter, skal de dog stadig følge undervisningen på Københavns Universitet og læse op til deres eksamener.

»Det har været svært at koncentrere sig om at læse op, det må jeg indrømme. Man har tænkt, at man hellere vil ud og hjælpe, end man vil sidde med næsen begravet i bøgerne. Omvendt hjælper det jo ikke, at vi står og mangler læger på et senere tidspunkt, fordi vi alle sammen udskyder vores studier,« siger Frederikke Prætorius.

Johan Verner From-Pedersen er enig:

»Hvis offeret for at gøre en indsats for samfundet er at komme bagud på pensum og eventuelt dumpe en eksamen, så er det en fin trade off. Min prioritet er at indgå i det her beredskab.«

Ibrahim El Haddouchi er måske den, hvis studier er blevet ramt hårdest.

Han skulle egentlig have været i klinik, det vil sige i obligatorisk praktik på et sygehus, som led i sit ottende semester, men på grund af coronaudbruddet har det ikke været muligt. I stedet arbejder han nu i tre forskellige job, blandt andet som sygeplejevikar og ventilatør.

Han siger, at der mangler en brik i hans uddannelse, men han ved også, at hans indsats under coronakrisen giver ham værdifuld erfaring.

For ikke at tale om værdien for samfundet.

»Når vi er færdige med en af de her travle vagter og har fået trukket vejret, så kigger vi på hinanden og føler en smule stolthed. For vi ved, at vi ikke bare har været med til at løfte en afdeling, men har gjort en indsats for samfundet.«

Seneste