Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»En katastrofe«: Fagfolk protesterer mod lukning af kandidat i klinisk ernæring

Over 800 har skrevet under på et åbent protestbrev, efter ledelsen på Institut for Idræt og Ernæring har lagt op til at lukke kandidatuddannelsen i klinisk ernæring. Beslutningen er en direkte konsekvens af udflytningsaftalen.

Meget tyder på, at Danmark snart mister sin eneste kandidatuddannelse i klinisk ernæring.

Det er konsekvensen af en indstilling, som ledelsen på Institut for Idræt og Ernæring har sendt til rektoratet. I indstillingen står der, at man vil stoppe optaget for nye studerende på uddannelsen, allerede til sommer.

Det er et direkte resultat af den udflytningsaftale, som et bredt flertal i Folketinget står bag, og som pålægger universiteterne i de store byer at skære eller udflytte op til ti procent af deres studieoptag.

LÆS OGSÅ: Rapport: Udflytning kan skabe endnu større skel mellem land og by

Ifølge Maria Edwards, der er adjunktvikar på Klinisk Ernæring, vil det være »en katastrofe« at lukke kandidatuddannelsen:

»Vi gør en forskel for borgerne, for ældre mennesker på plejehjemmene og for patienter på hospitalerne,« siger hun.

»Hvis vi skal give dem den bedste behandling, skal vi satse på forskning i klinisk ernæring, og vi skal producere højt specialiserede medarbejdere. De vil ikke være der, hvis man fjerner vores uddannelse.«

Mandag den 22. november sendte hun sammen med 65 andre kandidater fra Klinisk Ernæring et åbent brev til ledelsen på Københavns Universitet, hvor de opfordrede til at bevare kandidaten.

I skrivende stund har brevet fået 844 underskrifter, og en lang række fagfolk har udtrykt deres støtte i kommentarfeltet:

»Det er helt afgørende, at vi har en kandidatuddannelse i klinisk ernæring. Hvis den bliver lukket, bliver taberne patienterne og den generelle sundhed i vores samfund,« lyder det fra en af underskriverne.

»Det er fuldstændigt vanvittigt at lukke den uddannelse, da det er den eneste, der uddanner folk til at varetage ernæring for syge og forskning herfor,« skriver en anden.

Og sådan fortsætter det over hundredvis af kommentarer.

Kassetænkning

Maria Edwards har selv et bud på, hvorfor kandidaten i klinisk ernæring ser ud til at få kniven:

Der er typisk kun omkring 20 studerende på en årgang, det er et lille miljø med blot tre ansatte forskere og derfor få eksterne bevillinger, og samtidig huser Institut for Idræt og Ernæring kandidaten Human Ernæring, der har et større forskningsmiljø og udbydes på engelsk, så internationale studerende også kan læse den. Det er institutledelsens plan at lave en specialisering i klinisk ernæring under Human Ernæring.

Alligevel holder Maria Edwards og medunderskriverne fast i, at det er en fejl at lukke kandidatuddannelsen.

Jeg forstår godt dem, der fremfører det argument, at den her beslutning vil have uhensigtsmæssige effekter

Nikolai Baastrup Nordsborg, institutleder, Institut for Idræt og Ernæring

Forsvinder kandidaterne i klinisk ernæring, der specifikt koncentrerer sig om syge menneskers kost, kan det ifølge Edwards resultere i længere og mere alvorlige sygdomsforløb på hospitalerne, flere infektioner og mere udbredt underernæring.

Det samme skriver formændene fra Kost og Ernæringsforbundet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister i et debatindlæg i Altinget.

Der er ikke præcise tal på, hvor meget underernæring koster det danske samfund årligt, men med afsæt i en hollandsk undersøgelse nævnte Sundhedsstyrelsen i 2017 en merudgift på op mod seks milliarder kroner.

»Når udflytningsaftalen rammer uddannelser som vores, er det et udtryk for en kassetækning, hvor man fokuserer på kortsigtede økonomiske hensyn. Man tænker slet ikke på, at vores kandidater kan redde menneskeliv og i øvrigt spare samfundet for en masse penge et andet sted i systemet,« siger Maria Edwards.

Tvunget til at gøre det

Institutleder Nikolai Baastrup Nordsborg er ikke begejstret for udsigten til at lukke kandidaten i klinisk ernæring. Beslutningen var bare umulig at undgå, siger han.

Med de reduktionskrav, som udflytningsaftalen har ført til, er det ikke længere holdbart at bevare to kandidatuddannelser i ernæring på instituttet. Den ene må lade livet. Og det bliver Klinisk Ernæring, fordi Human Ernæring huser tungere forskningsmiljøer og udbydes på engelsk, hvilket giver faget »internationale muligheder«, siger institutlederen.

LÆS OGSÅ: Humaniora skal skære sit optag med en fjerdedel

Dermed forsvinder den eneste kandidat i klinisk ernæring i Danmark. Kommer samfundet ikke til at mangle den viden?

»Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af regionaliseringen og reduktionen af studiepladser på Københavns Universitet vil have mange uhensigtsmæssige effekter. Og jeg forstår også godt dem, der fremfører det argument, at den her beslutning vil have uhensigtsmæssige effekter.«

En underviser siger, at beslutningen er »en katastrofe« for den kliniske ernæring. Det er et stærkt ord. Har det givet anledning til at genoverveje beslutningen?

»Vi har overvejet alt, hvad der er blevet fremført. Det betyder ikke, at vi synes, at det er en god ide at lukke uddannelsen. Der har været et krav om, at vi skulle finde en løsning.«

Mange fagfolk siger, at beslutningen vil få alvorlige konsekvenser for vores sundhedsvæsen og for behandlingen af ældre mennesker og patienter på hospitalerne. I mine ører lyder det temmelig alvorligt. Har de ret?

»Jeg synes, det skal stå for deres egen regning. Jeg hører, hvad der bliver sagt, og selvfølgelig indgår det i vores overvejelser, men som jeg sagde før: Vi er pålagt et krav, og når vi kommer med den her indstilling, så er det jo ikke, fordi vi synes, det er en god ide, men fordi vi er tvunget til at gøre det.«

Hul i hovedet

Maria Edwards er enig i, at hovedansvaret ligger hos politikerne. Først kalder hun udflytningsaftalen »uigennemtænkt«, senere bruger hun ordene »hul i hovedet«.

Man tænker slet ikke på, at vores kandidater kan redde menneskeliv

Maria Edwards, adjunktvikar, Klinisk Ernæring

Men hun mener ikke, at universitetet kan løbe fra sit ansvar. Institutledelsen har glemt samfundsperspektivet og har tænkt for meget på kortsigtede økonomiske hensyn, herunder tilstrømningen af private forskningsmidler, lyder det.

»Både universitetet og politikerne bør tage deres samfundsforpligtelse alvorligt, hvilket betyder, at vi bliver nødt til at varetage de uddannelser, der kommer vores borgere til gavn,« siger Maria Edwards.

Nikolai Baastrup Nordsborg afviser, at kortsigtede økonomiske hensyn har fået instituttet til at vælge Human Ernæring over Klinisk Ernæring. Det handler om forskningsmiljøernes tyngde og de internationale muligheder, gentager han.

Han holder fast i, at ansvaret først og sidst er politisk.

»Det handler ikke om kroner og øre for universitetet. Alt, hvad Københavns Universitet foretager sig, handler om samfundet, så når man skærer ti procent i optaget, har det konsekvenser for samfundet,« siger han.

Trods presset fra fagfolkene ser det altså ud til, at indstillingen forbliver på rektors bord. Senest i januar skal universitetet sende en endelig plan til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Og det er ikke bare Klinisk Ernæring, rektoratet skal forholde sig til. Kandidatuddannelsen tegner sig blot for en brøkdel af de i alt 1.590 studiepladser i Hovedstaden – 470 alene på SCIENCE – som Københavns Universitet enten skal fjerne eller udflytte frem mod 2030.

Seneste