Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Udland
KLASSESKEL - Selv med stipendier på 30.000 kroner ekstra om året kan Englands førende eliteuniversiteter ikke tiltrække studenter fra underklassen. Der skal andre boller på suppen, mener den myndighed, der arbejder med at overvåge retfærdig adgang til landets videregående uddannelser.
Intelligente teenagere fra de allerfattigste hjem i England går uden om landets eliteuniversiteter. Det viser en ny undersøgelse fra Offa (Office for fair Access), som er den myndighed, der har til opgave at overvåge, at adgangen til det videregående uddannelsessystem er retfærdig.
Det skriver the Guardian: “Bursaries fail to attract poor students to top universities”
Offa foreslår i stedet i en ny rapport at fratage de fattige studerende deres stipendier på op til 30.000 kroner om året, i det mindste for det første år. Pengene skal i stedet gå til for eksempel at udføre oplysende arbejde om universitetsstudier i udvalgte boligområder.
The National Union of Students og the University and College Union, en forening af lektorer, mener, at en forklaring på situationen kan være, at ordningen med stipendierne til de fattigste kan virke for forvirrende og dermed for uoverskuelig til, at det fungerer.
Intet universitet i England bruger i øjeblikket den af Offa foreslåede metode.
England gav i alt 5,00 milliarder kroner på stipendier fra 2006 til 2008, men kun 710 millioner kroner på opsøgende arbejde til at oplyse om muligheden for at tage et universitetsstudie.
anfj@adm.ku.dk