Erhvervslivet ansætter flest forskere

Det private erhvervsliv har førertrøjen på, når det gælder beskæftigelse af forskere.

Af en ny rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fremgår, at der er sket en markant ændring i forskeres karriereveje. Sammenlignet med 1990’erne, hvor blot 5.000 forskere var ansat i erhvervslivet, er der i dag 27.000 forskere i erhvervslivet, mens 12.500 forskere er ansat på universiteterne.

»Det er en ny udvikling, der er sket inden for de senere år. Tidligere arbejdede de fleste forskere på universiteterne. Men i dag er der dobbelt så mange, der gør karriere i det private erhvervsliv,« siger formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) og tidligere rektor for Syddansk Universitet Jens Oddershede.

Man kan håbe, at den øgede konkurrence om de bedste forskere kan være med til, at universiteterne bliver tvunget til at tilbyde nogle bedre arbejdsvilkår

Jens Oddershede, formand for DFIR

Ifølge ham er forskernes nye karriereveje en positiv udvikling:

»Værdien af den viden, vi har i Danmark, bliver langt større, når erhvervslivet gør brug af den. Det er godt for Danmarks økonomi og dermed også vores velfærd.«

Samtidig siger Jens Oddershede, at det stigende antal forskere i det private erhvervsliv kan skabe en positiv konkurrence:

»Man kan håbe, at den øgede konkurrence om de bedste forskere kan være med til, at universiteterne bliver tvunget til at tilbyde nogle bedre arbejdsvilkår og flere fastansættelser. Det bliver de nødt til, hvis de skal konkurrere med det private erhvervsliv,« siger han.

Forskere søger væk

Ifølge rapporten investeres i dag dobbelt så meget i forskning i den private sektor som i den offentlige sektor, og det er ikke kun Lundbeck og Novo, der har skruet op for forskningen. Ifølge rapporten drives udviklingen af 3.500-6.000 virksomheder i Danmark.

En af dem er biotekvirksomheden Gubra, der blandt andet forsker i tarmhormoner til behandling af diabetes og fedme. Virksomheden har på få år udvidet medarbejderstaben fra 35 til 155, og en stor del af forskerne kommer fra attraktive lederstillinger på universiteterne og har mange års erfaring:

Mange savner at arbejde sammen med andre om et projekt og være et sted, hvor de føler sig værdsat. Derfor søger de over i det private.

Niels Vrang, ph.d. og virksomhedsstifter

»De er trætte af nedskæringerne og gider ikke konkurrencen. Det kan være et ensomt job at forske på universitetet, fordi man konstant er i konkurrence med de andre forskere om pengene. Mange savner at arbejde sammen med andre om et projekt og være et sted, hvor de føler sig værdsat. Derfor søger de over i det private,« siger Niels Vrang, der var med til at stifte Gubra i 2008.

Større frihed i det private

Niels Vrang er uddannet læge og har tidligere selv forsket på Københavns Universitet. Han har en ph.d. fra Panum (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet) og siger, at han forstår de forskere, der søger væk:

»På universitetet skal man som forsker hele tiden eftervise nogle vilde hypoteser og er meget afhængig af positive data for at blive anerkendt. Og så skal man igennem en grotesk publikationsproces, hvor man bliver udsat for lidt af hvert under review-processen. Det er ikke noget, jeg savner.«

For Niels Vrang har valget om en karriere i den private biotekindustri været det rigtige, fordi det har givet ham mere frihed og flere muligheder for at lave den forskning, han brænder for:

»Mine år på Panum har givet mig en kæmpe faglig ballast, som jeg bruger hver eneste dag. Men jeg har svært ved at forestille mig, at jeg ville have trivedes som forsker i den verden. Det befriende ved at sidde i den position, hvor jeg sidder nu, er, at det er meget nemmere for mig at sælge nogle studier til nogle kunder end at skulle søge penge i en pulje, der efterhånden svinder ind samtidig med, at kampen bliver mere og mere hård. Jeg synes virkelig, det er synd for de universitetsforskere, der har alle mulige gode ideer, men ikke kan få dem realiseret, fordi de bruger det meste af deres tid på at søge penge.«

’The dark side’

I dag forsker Niels Vrang ikke længere selv, men han følger alle Gubras forskningsprojekter tæt.

»Ved at være i det private erhvervsliv har jeg større mulighed for at lave det, jeg synes er sjovt. Det er ikke pengene, der driver mig, men det at kunne lave forsøg af høj kvalitet, som andre mennesker kan bruge til noget,« siger Niels.

Derfor bliver han også træt, når han hører nogen udtale, at forskning i det private er suspekt.

»Der er stadig en udbredt holdning blandt visse universitetsforskere om, at hvis man først har fået job i det private, så er man gået over til ’the dark side’ og har solgt sig selv til griske fuskere. Det provokerer mig enormt. Er der noget, man ønsker i industrien, er det jo netop at finde ud af, om noget virker eller ej. Hvis ikke det virker, bliver det smidt i skraldespanden. Alt andet ville være en dårlig forretning.«

Universiteter må kigge indad

Indtil videre har Gubra dog ikke svært ved at tiltrække dygtige forskere. Og hvis alt går, som forventet, vil der også i år blive ansat mange forskere fra universiteterne:

Det er jo synd for universiteterne, hvis de mister alle deres gode forskere, men måske skulle de til at kigge lidt indad

Niels Vrang, ph.d. og virksomhedsstifter

»Sidste år ansatte vi mange nye medarbejdere, heraf cirka 30 fra universitetet. Og i år har vi allerede ansat de første 16,« siger Niels Vrang.

Han siger, at det er på tide, at universiteterne og politikerne begynder at kigge indad:

»Det er jo synd for universiteterne, hvis de mister alle deres gode forskere, men måske skulle de til at kigge lidt indad. Og det samme med politikerne. Så længe universiteterne er afhængige af private fondsmidler og ikke har nogle faste stillinger med tilknyttede basismidler, så er det så som så med den frie forskning. Og hvad er så argumentet for at blive? Jeg kan simpelthen ikke forstå formålet med de konstante nedskæringer på frie forskningsmilder. Det er jo den frie forskning, vi skal leve af i fremtiden. Ikke politikerstyret forskning.«

Du kan læse hele DFIR rapporten her.