Evalueringer bidrager til udvikling og påviser fagligt udbytte

Det følgende er et svar til et debatindlæg bragt 6. maj 2019:

De evalueringsark, som de studerende udfylder efter genopførelserne bærer titlen ’Re-enactment evaluations’, og de består af fem spørgsmål:

1. ’Hvad de studerende fandt svært ved den gennemførte re-enactment’ (herunder hvad der evt overraskede dem),
2. ’Interaktioner mellem gruppe og publikum, interaktioner på scenen og interaktioner mellem etnograf og forskningssubjekter’,
3. Refleksioner over kropslig læring,
4. Individuelle refleksioner over kropslig læring, og
5. Selvvurdering af gruppens re-enactment.

Ved at reflektere over egen indsats i evalueringerne af re-enactments bliver de studerendes læring tydelig for dem selv, ligesom de studerendes refleksioner over deres egen læring og læreproces muliggør, at underviser kan inddrage denne og tilpasse undervisningen, mens den foregår.

Evalueringerne af de gennemførte ’re-enactments’ udgør med andre ord en integreret del af kursets læringsproces, hvilket vil sige, at kurset er udviklet på en måde, hvorpå de studerendes stemmer løbende bliver hørt og udgør en integreret del af den didaktiske tilgang.

Tænksomme og indsigtsfulde refleksioner fra studerende

Når jeg i Uniavisens artikel den 2. maj henviser til deres evalueringer af egne re-enactments, skyldes det, at de formidler tænksomme og indsigtsfulde refleksioner af deres egen indsats, af deres forberedelse til undervisningen og deres læring. De giver de studerende løbende mulighed for at udtrykke, hvad de finder svært i kurset – hvad de også gør – men har samtidig også mulighed for at analysere, hvordan de håndterer disse udfordringer, og hvad de lærer deraf.

Eksamensformen på det pågældende kursus er ’aktiv deltagelse’, hvilket i dette tilfælde praktiseres ved, at de studerende udfører ‘re-enactments’. På den udfyldte evaluering af den pågældende ‘re-enactment’ skriver den studerende sit navn, således at underviseren har mulighed for at vide, om den enkelte studerende har gennemført kursets aktive deltagelse og dermed kan få sin eksamen godkendt.

De studerendes evalueringer af deres ‘re-enactment’ og deres læring forbundet dermed bliver lagt ind i et kvalitativ analyseprogram i anonymiseret form, og derved kan materialet på sigt fortsat bidrage til at udvikle undervisningen i fremtidige kursusforløb.

De studerendes evalueringer af deres ’re-enactments’ er ikke indsamlet med det sigte at anvende dem i medierne. Når enkelte studerende vælger at udtrykke deres utilfredshed med det faglige udbytte af kurset i Uniavisen, giver det perspektiv til sagen, at evalueringerne af de gennemførte ‘re-enactments’, som de studerende selv udfylder, viser, at der er et meget stor fagligt læringsudbytte af kurset.

I evalueringer af genopførelser ser vi netop, at de studerende oplever at bliver udfordret på forskellige måder, og at der finder læring sted. Det vil vi generelt gerne opnå med vores undervisning.