Nej, vores evaluering af omdiskuteret Sociologi-fag er ikke positiv, for vi har ikke evalueret det endnu

I artiklen ’Studerende: Vi bliver tvunget til at krænke minoriteter i undervisningen’ publiceret den 2. maj 2019 af Uniavisen udtaler jeg mig sammen med to medstuderende kritisk om faget ’Critical Reading and Re-Analysis’, der er et obligatorisk fag på 4. semester på Sociologi.

Efter artiklen er blevet udgivet, er vi flere fra begge årgange, der indtil videre har haft faget, der er uforstående over for en af studieleder Charlotte Baarts’ kommentarer til kritikken, som er refereret i artiklen. Hun henviser til såkaldte »65 skriftlige evalueringer,« studerende har lavet efter de har fremført re-enactments, hvoraf det fremgår, at de fleste vurderer, at læringsudbyttet er stort.

Jeg blev efter artiklens offentliggørelse kontaktet af flere, der spurgte, hvad det var for nogle evalueringer, Charlotte Baarts henviste til. Det er kutyme på Sociologi, at vi anonymt evaluerer vores fag ved deres afslutning. Sådan tror jeg, det er på de fleste uddannelser på Københavns Universitet. Af samme årsag har vi endnu ikke evalueret faget, da det først slutter om to uger. Derfor er vi flere, der undrer os over, hvad det er for nogle utroligt positivt stemte evalueringer, Charlotte Baarts henviser til.

Refleksionsark er ikke evalueringer

Vi må derfor antage, at det hun henviser til, er de såkaldte ’re-enactment sheets’, som er obligatoriske at udfylde ved hver af fagets undervisningsgange som dokumentation for aktiv deltagelse og fysisk tilstedeværelse. Det passer med, at 65 studerende havde gennemført re-enactments på det tidspunkt, hvor hun udtalte sig. Når man selv har fremført sin re-enactment, skal man udfylde et særligt ark, hvor man reflekterer over egen performance, og det er det, Charlotte Baarts i artiklen henviser til som ’skriftlige evalueringer’.

Jeg vil argumentere for, at en evaluering af et fag – især et så kontroversielt fag – altid skal foregå anonymt, ellers kan man slet ikke kalde det en evaluering, for den vil være biased af en interesse i at bestå faget.

Typisk får vi omkring femten minutter i løbet af undervisningstiden til at udfylde dette ark og dets fem-syv hovedspørgsmål med dertilhørende underspørgsmål, det vil sige, at det foregår under et tidspres. Man kan ikke tage arket med hjem og reflektere over sine svar, så man kan udfylde det senere – der afkræves et svar på stedet.

Det største problem ved at kalde disse refleksionsark for evalueringer, er, at dette ark ikke udfyldes anonymt og at det skal godkendes af underviseren, for at man består faget. Ens navn samt gruppemedlemmers navne fremgår, og så skal man uploade arket via sin profil på it-portalen Absalon. Jeg vil argumentere for, at en evaluering af et fag – især et så kontroversielt fag – altid skal foregå anonymt, ellers kan man slet ikke kalde det en evaluering, for den vil være biased af en interesse i at bestå faget.

Og da underviseren skal ind og godkende hvert eneste af disse ark for at man får godkendt sin tilstedeværelse, er det klart, at man vil være tilbøjelig til at fremhæve læringsudbytte og nedtone kritikken. Det ved jeg, jeg selv har gjort, måske endda lidt ubevidst. Underviseren læser nok ikke alle lige grundigt, men på enkelte har hun været inde og kommentere indholdet.

Studielederens læsning er selektiv

Så når Charlotte Baarts i artiklen siger, at kun to studerende ytrede bekymring om at bruge n-ordet, så er dette på et falsk grundlag. Jeg har ikke selv i mit ark ytret en kritik af brug af dette ord. Fordi jeg ikke mente det nyttede noget oven på min meget lidt konstruktive samtale med underviseren og studielederen, hvor jeg allerede havde givet udtryk for denne bekymring, og fordi jeg gerne vil have arket godkendt, så jeg kan bestå faget.

På den måde kan disse refleksionsark på ingen måde forstås som en valid evaluering og en reel repræsentation af de studerendes holdning til faget. Det er klart, at folk primært skriver positive ting i arket – vi har alle en interesse i at bestå, og for de flestes vedkommende er det et ligegyldigt ark, der skal overstås, så man skriver bare en masse ligegyldige ting. Og når Baarts fx udtaler, at ingen har et problem med at bruge andre nedsættende ord end n-ordet, er det påfaldende, at hun tydeligvis ikke har læst vores ark, hvor vi reflekterer over ikke egne, men andres re-enactments. I hvert fald har hun ikke læst mit. Jeg har fx i et ark skrevet, at jeg fandt det stærkt ubehageligt at overvære folk bruge nedsættende udtryk om homoseksuelle, som var tilfældet i den pågældende scene.

Baarts kan slet ikke komme med disse udmeldinger før de endelige anonyme evalueringer er kommet om et par uger. Og det er også påfaldende, at hun ikke nævner de kritiske beskeder, som fagrådet har indsamlet omhandlende faget, som jeg også ved, hun har kendskab til. Alt i alt hviler hendes argument på en falsk præmis, og det virker som en snedig metode til at fordreje virkeligheden og på den måde få os tre studerende (der optræder i artiklen, red.) til at fremstå som værende alene om kritikken, hvilket langt fra er tilfældet.

Studieledelsens håndtering af vores kritik af dette fag har i hele forløbet været fuldstændig uacceptabel, og det viser dette eksempel blot endnu engang.

Læs: svar fra studieleder på Sociologisk Institut Charlotte Baarts.