Fakta: Teltlejr på KU. Hvad er op og ned?

Propalæstinensiske demonstranter har i nu et par dage levet i en protestlejr på græsset på Københavns Universitets område ved det gamle kommunehospital, der blandt andet huser Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Med sig har de seks krav til KU, som de vil have opfyldt, før de forlader området (se faktaboks).

Gruppen er ledet af foreningen Studerende mod Besættelsen, som opfordrer alle til at tilslutte sig lejren. Derfor er det ikke nødvendigvis kun studerende, som camperer.

Universitetets ledelse har fra starten meldt ud, at de tillader aktivisterne at demonstrere og ytre sig på KU’s campus, så længe demonstranterne ikke chikanerer andre studerende eller ansatte. Til gengæld vil den ikke imødekomme gruppens seks krav.

LÆS OGSÅ: Studerende indtager KU med telte og kampråb: »Det er vores generations ungdomsoprør«

KU’s udenrigspolitik

Universitetet har i flere omgange fastslået, at de ikke kommer til at udtale sig politisk om konflikten i Gaza.

»Københavns Universitet som institution har ingen, og får ingen, holdning til den verserende konflikt i Gaza,« lyder det blandt andet fra universitets officielle konto på det sociale medie X.

Det skyldes først og fremmest, at »Københavns Universitet ikke har sin egen udenrigspolitik«, som prorektor for uddannelse Kristian C. Lauta har udtalt til DR.

Derfor vil man heller ikke indstille samarbejdet med israelske universiteter.

LÆS OGSÅ: 2.000 studerende og ansatte vil tvinge bestyrelsen til at trække KU’s investeringer på Vestbredden tilbage

Men stoppede KU ikke alt samarbejde med Rusland og Belarus som følge af krigen i Ukraine?

Jo, det gjorde man – ligesom landets øvrige universiteter. Men der er den centrale forskel, at det skete på opfordring fra regeringen.

KU er en offentlig institution og en del af den offentlige forvaltning og dermed også underlagt, hvad regeringen og et flertal af Folketinget mener, når det kommer til globale konflikter.

KU’s investeringspolitik

Demonstranterne kræver også, at KU stopper med at investere i virksomheder, der har aktiviteter i ulovlige, israelske bosættelser på Vestbredden.

Selvom KU er en statslig institution uden selvstændig udenrigspolitik, er det samtidig en selvejende institution. Derfor kan universitetet selv vælge, hvordan man investerer midler fra sin egenkapital.

Hvorfor investerer KU i virksomheder, som har aktiviteter i de besatte områder?

KU har udliciteret sine investeringsaktiviteter til kapitalforvaltere, som ifølge KU selv investerer efter en »etisk investeringspolitik«.

Universitetsbestyrelsen godkendte universitetets nuværende investeringspolitik i april i år.

LÆS OGSÅ: Studerende efter drøftelse af KU’s investeringspolitik: »En kæmpe nothing burger«

Men selvom KU investerer efter nogle etiske bestemmelser, bliver der fortsat investeret i virksomheder med aktiviteter i de ulovlige, israelske bosættelser på Vestbredden. Konkret drejer det sig om de to ferieudlejningsselskaber Booking.com og Airbnb samt onlinerejseselskabet eDreams ODIGEO.

Disse tre virksomheder figurerer på FN’s liste over virksomheder med aktiviteter i de besatte områder.

Ifølge KU er værdien af investeringer i de tre virksomheder cirka på en million kroner.

Hvad så nu?

Studerende mod Besættelsen siger, at de bliver, indtil KU indfrier deres seks krav. Ledelsen har givet demonstranterne lov til at bevare teltlejren, så længe de ikke chikanerer studerende eller ansatte, men samtidig understreget, at de ikke kommer til at bøje sig for kravene. De to parter holder derfor for nuværende hinanden i skak og har altså indledt en mulig langvarig stirrekonkurrence, hvor spørgsmålet i sidste ende er, hvem der blinker først.

Uniavisen har forsøgt at få et interview med universitetets ledelse, men det har ikke været muligt. De henviser til deres opslag på det sociale medie X.