2.000 studerende og ansatte vil tvinge bestyrelsen til at trække KU’s investeringer på Vestbredden tilbage

For godt og vel et år siden var det rektor Henrik C. Wegener, der modtog 1.297 underskrifter fra Studerende mod Besættelsen. Dengang krævede de studerende, at Københavns Universitet dropper sine investeringer i virksomheder, der er involveret i ulovlige aktiviteter i de israelske bosættelser.

Denne gang har den propalæstinensiske studenterorganisation rettet kikkerten mod Merete Eldrup, som er formand for universitetsbestyrelsen.

Onsdag den 24. januar stod Rebecca Knirke, der er aktiv i Studerende mod Besættelsen, nemlig klar i Lindegården, hvor universitetsbestyrelsen holdt møde. Med sig havde hun 2.092 dugfriske underskrifter fra studerende og ansatte, der har tre specifikke krav til universitetsledelsen.

LÆS OGSÅ: Akademisk medskyld i massemordets tid

Studerende mod Besættelsen har tre krav

Studerende mod Besættelsen forlanger, at KU anerkender den aktuelle konflikt i Gaza som et folkedrab. At KU presser på for at forlange en våbenhvile. Og at KU trækker alle sine investeringer tilbage fra udenlandske virksomheder, der er på FN’s sorte liste over aktører, der kan være med til at krænke palæstinensiske menneskerettigheder på Vestbredden.

»Vi har lavet et kompendium, der skal give universitetsbestyrelsen indblik i, hvad vi som studerende på Københavns Universitet kræver, at de tager stilling til. Før jul kom det frem, at KU’s investeringer i ulovlige aktiviteter på Vestbredden er mangedoblet. Vi vil meget gerne sende et klart signal om, at det er uacceptabelt. Derfor søger vi at indgå i dialog med ledelsen på baggrund af den nye underskriftindsamling,« siger Rebecca Knirke til Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Nidoblet på et år: Så mange millioner har Københavns Universitet investeret i virksomheder med ulovlige aktiviteter på Vestbredden

Regeringen fraråder engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund

Foruden overdragelsen af underskriftindsamlingen var der taler, før Rebecca Knirke og resten af Studerende mod Besættelsen overrakte et kompendie til Merete Eldrup og Henrik C. Wegener af de omtrent 40 studerende, der stod med bannere og hørte palæstinensiske frihedssange for fuld udblæsning fra en soundboks.

»Vi glæder os meget til at læse kompendiet og drøfte vores etiske investeringspolitik med resten af bestyrelsen,« sagde formand Merete Eldrup til Uniavisen.

Også rektor Henrik C. Wegener havde en kommentar til det nye læsestof, som Studerende mod Besættelsen havde sørget for:

»Listen over firmaer, som vi har investeret i, ændrer sig fra gang til gang. Vi er i dialog med vores kapitalforvaltere om de virksomheder, som de studerende peger på,« lød det fra rektor.

Kampagnen fortsætter

Rebecca Knirke vurderer, at sandsynligheden for, at universitetsledelsen indfrier de studerendes tre krav, er »meget lille«. Men hun tilføjer, at onsdagens happening og overdragelse af underskrifter blot markerer begyndelsen på en kampagne, som Studerende mod Besættelsen har på tapetet.

»Det er rigtig vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed om KU’s ignorance,« lyder det fra Rebecca Knirke.

LÆS OGSÅ: Studerende: Vi skal ikke censurere det ubehagelige væk

»Hvis KU kan have investeringer i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser, som er erklæret ulovlige under international lov, og samtidig hævde, at deres investeringer lever op til universitetets etiske investeringspolitik, er der gråzoner i politikken. Det er dem, vi kræver, at KU forholder sig til,« sagde Olivia Zart, aktiv i Studerende mod Besættelsen, tidligere til Uniavisen.

Vi ønsker ikke at være eksponeret i firmaer, der er på FN’s liste

Universitetsdirektør Søren Lind Christiansen, Aalborg Universitet

»Vi mener, at investeringspolitikken skal revideres, så KU ikke fremover investerer i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser. Det er altså et krav, ledelsen skal stille til de kapitalforvaltere, som investerer på universitetets vegne,« sagde Olivia Zart dengang.

Uniavisen har forgæves forsøgt at få et interview med ledelsen om KU’s investeringer. Det har ikke været muligt, men i et skriftligt svar oplyser mediechef Jes Højen Razga, at:

»KU forud for bestyrelsesmødet i april netop nu er i dialog med vores kapitalforvaltere om, hvorvidt det er muligt at indgå i investeringsforeninger, hvor virksomheder på FN-listen ikke indgår.«

Uniavisen har tidligere beskrevet, hvordan KU har udvidet sin investeringsportefølje til at omfatte virksomheder som Booking.com og eDreams Odigeo, som udlejer boliger, der er lokaliseret i ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Golanhøjderne. Investeringer, der er så rentable, at de beløber sig til knapt ti millioner kroner.

Ministeren vil ikke blande sig

I kølvandet på KU’s seneste millionstigning har Uniavisen bedt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund forholde sig til KU’s kontroversielle investeringer.

»Regeringen fraråder engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne. Det er dog vigtigt at understrege, at universiteterne er selvejende institutioner, og det er op til universiteterne selv at forvalte deres kapital, så længe de overholder gældende love og regler. Derfor kommer jeg heller ikke til at gå ind i en konkret vurdering af Københavns Universitets investeringer,« lyder det fra ministeren.

Aalborg Universitet har tidligere været fremhævet som et forbilledligt eksempel på, at det er muligt at trække alle investeringer ud, hvis de viser sig at være involveret i firmaer på FN’s sorte liste.

For to år siden solgte AAU ud af alle investeringer, der var involveret på Vestbredden. Efter Uniavisen har anmodet om aktindsigt, viser det sig dog, at Aalborg Universitet via sine kapitalforvaltere i dag investerer i to selskaber, der optræder på FN’s reviderede liste fra 2023 over virksomheder med ulovlige aktiviteter på Vestbredden. Aalborg Universitet oplyser til Uniavisen, at de vil bede deres kapitalforvaltere afhænde disse aktier.

»Vores investeringer skal være i overensstemmelse med internationale normer. De skal være etisk, socialt og miljømæssigt forsvarlige. I 2021 bad vi vores kapitalforvaltere om at afvikle de firmaer, der lå i en gråzone, og det gjorde de,« siger universitetsdirektør Søren Lind Christiansen til Uniavisen.

»Det viser sig så, at vi aktuelt i vores portefølje i SEB har eksponering på to ud de 112 selskaber på FN’s opdaterede liste fra 2023. Vi beder nu SEB om at afhænde disse aktier også, da vi ikke ønsker at være eksponeret i firmaer, der er på FN’s liste,« lyder det.