Finansloven river uddannelsesloftet ned: »Det bedste, vi kunne håbe på«

Hvis finansloven for 2020 ikke har vakt jubel i universitetsverdenen, så har den nok fremkaldt et lettelsens suk.

Aftalen, der sent mandag aften blev indgået mellem den socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, afskaffer ikke bare omprioriteringsbidraget, men viderefører også taxameterløftet, det ekstra tilskud til humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser samt Jura og Teologi.

Samtidig bliver uddannelsesloftet revet ned i 2020, så studerende igen kan færdiggøre en uddannelse og straks tage en ny på samme eller lavere niveau, hvis de ønsker det.

»Vi er glade for det her resultat. Det er nok noget af det bedste, vi kunne have håbet på, hvis man skal se realiteterne i øjnene,« siger Mike Gudbergsen, forperson i Studenterrådet.

Han får opbakning fra flere tunge stemmer i den akademiske verden:

»Det er en lettelse for hele universitetssektoren, at regeringens forslag til at aflive de flerårlige besparelser er kommet med i den endelige aftale om finansloven. Nu kan vi koncentrere os om at levere gode uddannelser,« siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet og næstformand i Danske Universiteters rektorkollegium, i en pressemeddelelse.

»Politikerne har lyttet til os, og jeg synes, vi kan kalde finanslov 20 for uddannelsernes finanslov. Politikerne fejer klogt besparelserne af bordet og har anerkendt, at det er meningsløst at æde uddannelseskvaliteten op bid for bid,« siger Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, også i en pressemeddelelse.

Det udskældte loft

Når uddannelsesloftet bliver revet ned den 1. juli 2020, bliver det enden på en lov, der har haft et kort og tumultarisk liv.

Selv ikke den daværende uddannelsesminister Søren Pind var tilhænger af loftet, der blev vedtaget i 2016, fordi man skulle finansiere et hul på 300 millioner kroner fra en tidligere dagpengeaftale.

I sin bog ’Frie ord’ forklarer Pind, hvad dagpenge og dobbeltuddannelse har med hinanden at gøre: »Ingenting«.

Ifølge den daværende minister var loven et resultat af »en mærkelig budgetanalyse«, som regeringen pludselig havde fundet i Finansministeriet – »en mørk nat, i hvert fald mentalt,« skriver han – foruden mere end en knivspids politisk taktik.

Loftet havde ikke eksisteret mere end en måneds tid, før voldsom kritik fik aftalens bagmænd VLAK-regeringen, DF og Socialdemokratiet, til at ændre den igen: Nu kunne studerende tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, blot de ventede seks år.

Politikerne har lyttet til os, og jeg synes, vi kan kalde finanslov 20 for uddannelsernes finanslov

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

I 2018 blev elev- og studenterbevægelsens borgerforslag om at afskaffe uddannelsesloftet – det første, der nogensinde fik de påkrævede 50.000 underskrifter – stemt ned i Folketingssalen.

Socialdemokratiet var blandt dem, der afviste forslaget, og partiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, sagde ved den lejlighed til Uniavisen, at ændringen af loven havde løst problemerne:

»Jeg mener faktisk, at der er mulighed for at uddanne sig gennem hele livet. Og det går Socialdemokratiet 110 procent ind for,« sagde hun.

I 2018 skiftede partiet dog holdning, og nu har den socialdemokratiske regering og deres støttepartier altså revet loftet endeligt ned.

Dermed kan en række studenterorganisationer indstille mange års indædt kampagne mod loven.

»Uddannelsesloftet er en kamp, som vi sammen med resten af elev- og studenterbevægelsen har kæmpet i mange år. Det er en stor succes, at det endelig ryger i 2020,« siger forperson i Studenterrådet, Mike Gudbergsen.

Tre år mere til taxameterløftet

Mens afskaffelsen af uddannelsesloftet er et løfte, som regeringen nu har indfriet, så de længe ud til at løbe fra et andet, nemlig løftet om at videreføre det ekstra tilskud til uddannelser på den laveste takst – humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser samt teologi og jura.

Under valgkampen garanterede nuværende integrationsminister, Mattias Tesfaye, at Socialdemokratiet ville videreføre løftet, der blev indført i 2010, efter en rapport havde afsløret, at uddannelserne var underfinansierede.

»Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge nogle penge på,« sagde Tesfaye til Altinget.

Da Socialdemokratiet præsenterede sit eget finanslovsudspil, var taxameterløftet dog intet sted at finde.

Mistede uddannelserne på takst 1 løftet på 5.000 kroner pr. studenterårsværk, ville det have betydet et tab på 70 millioner kroner om året, alene på Københavns Universitet. Det fik de fire berørte dekaner til at råbe op i Uniavisen:

»Vi kan simpelthen ikke levere uddannelser af den samme kvalitet, og vi kan ikke fortsætte med at udvikle stærke forskningsmiljøer, der understøtter god undervisning, hvis de her penge bortfalder,« sagde Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Det er ikke, fordi vi får flere penge til feedback eller uddannelseskvalitet, fordi vi ikke skal spare længere

Mike Gudbergsen, forperson, Studenterrådet

»Det er klart, at vi kommer til at drive uddannelse dårligere, hvis vi får færre midler. Konsekvenserne kunne for eksempel være, at der kommer færre timer, større hold og et mindre udbud af valgfag,« tilføjede Kirsten Busch Nielsen, dekan på Det Teologiske Fakultet.

Nu kan de pakke bekymringerne væk igen – i hvert fald for nu.

I finansloven skriver regeringen og aftalepartierne, at de afsætter cirka 300 millioner kroner årligt til at videreføre taxameterløftet fra 2020 til 2022.

»Vores ambition var, at taxameterløftet skulle gøres permanent og ikke bare midlertidigt videreføres, men alt taget i betragtning er vi glade for, at det er blevet videreført. Tre år er trods alt også en tidshorisont, hvor man ikke skal stå hvert år og være lidt usikker på den økonomiske situation. Det er vi fint tilfredse med,« siger Mike Gudbergsen.

Udsultet og udpint

Også omprioriteringsbidraget, grønthøsteren, der tvang alle uddannelsesinstitutioner til at spare to procent om året, afskaffes med finansloven for 2020.

Dermed er der sat en stopper for flere års nedskæringer, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse. Men han kigger allerede frem:

»På næste års finanslov er der brug for reelle investeringer, så vi kan begynde at genopbygge kvaliteten efter de seneste års nedskæringer,« siger han.

Mike Gudbergsen er enig:

»Det er en god start at stoppe besparelserne, men det ændrer ikke på det faktum, at hele uddannelsessektoren, herunder Københavns Universitet, er blevet udsultet og udpint igennem mange år,« siger han.

»Det løser jo ikke problemerne. Det er ikke, fordi vi får flere penge til feedback eller uddannelseskvalitet, fordi vi ikke skal spare længere. Men nu har vi momentum og mulighed for ikke bare at kæmpe for at stoppe besparelser, men for at få kvalitet i vores uddannelser igen.«