Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Først skar regeringen 1,4 mia. kr. fra forskningen – nu giver den 400 mio. kr. tilbage

Analyse — Regeringen vil med sit finanslovsforslag øge det offentlige forskningsbudget til 22,2 mia. kr., men det er stadig et stykke under niveauet før de store besparelser i 2016. Samtidig videreføres omprioriteringsbidraget, der skærer to procent af universiteternes uddannelsestilskud årligt.

VLAK-regeringen ser nu ud til at droppe de seneste års sparekurs på forskningsområdet. 400 mio. kr. ekstra vil den give til forskning i 2018, fremgår det af forslaget til den kommende finanslov.

Det er et stigende dansk bruttonationalprodukt (BNP), der får regeringen til at give flere penge til forskning og udvikling.

Danmark har nemlig sammen med de øvrige EU-lande forpligtet sig til at bruge mindst en procent af BNP på offentlig forskning, så når BNP vokser, skal der også investeres flere forskningskroner. Der er altså nærmere tale om en regulering end en reel stigning.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) erkender også i Berlingske, at procentdelen af BNP til forskning og udvikling vil være en smule lavere i 2018 end i 2017.

Stadig under niveau

De ekstra millioner skal ses i forhold til de voldsomme besparelser, som universitetssektoren blev udsat for i 2016, efter VK-regeringen kom til magten.

1,4 mia. kr. skar regeringen af finansloven til forskning og udvikling – svarende til cirka syv procent af bevillingen.

Det vurderede KU til at koste universitetet 220-240 mio. kr. i tabte indtægter i 2016.

Det er en uambitiøs finanslov - og uden tro på at vejen frem er forskning, uddannelse og innovation som grundlag for en fremtidssikring af samfundet
Henrik C. Wegener, rektor, Københavns Universitet

Selv om VLAK-regeringen nu øger investeringerne vil det samlede offentlige forskningsbudget alligevel være cirka 400 millioner kroner lavere i 2018 end i 2015, året hvor Lars Løkke Rasmussen overtog statsministeriet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Omprioriteringsbidrag videreføres

Desuden blev der i 2016 indført et såkaldt ’omprioriteringsbidrag’, der skar to procent af universiteternes uddannelsestilskud årligt i perioden 2016 til 2020.

KU har siden finansloven i 2016 mistet 120 mio. kr. på grund af omprioriteringsbidraget, og regeringen vil med finanslovsforslaget nu videreføre det frem mod 2021.

Det kritiserer Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv:

»Når man ser samlet på besparelser – så ender vi med at spare 6,3 mia. kr. på de videregående uddannelser i 2021. Det er helt hen i vejret og giver ingen mening i forhold til, at Danmarks vigtige råstof er viden. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft og det kræver investeringer i uddannelse,« skriver Mette Fjord Sørensen i en pressemeddelelse.

Også KUs rektor Henrik Wegener er kritisk:

»Politikerne taler meget om ‘dannelse’ og bedre uddannelseskvalitet. Vi er helt enige i, at Danmarks vækst og beskæftigelse er afhængig af, at universiteterne tilbyder nogle af verdens bedste uddannelser. Men sagen er, at der bliver høvlet 2 pct af bevillingerne år efter år. Det udhuler vores mulighed for lave uddannelser på internationalt niveau. Det er en uambitiøs finanslov og uden tro på at vejen frem er forskning, uddannelse og innovation som grundlag for en fremtidssikring af samfundet – gennem smart udvikling og omstilling til fx FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling,« siger Henrik Wegener.

KU måtte fyre

Som konsekvens af nedskæringerne på finansloven i 2016 måtte Københavns Universitet spare 300 mio. kr., og der skal findes yderligere besparelser på 200 mio. kr. inden 2019.

Det betød, at mere end 500 medarbejdere enten blev afskediget eller takkede ja til en frivillig fratrædelsesordning.

Ydermere betaler universiteterne årligt 478 mio. kr. mere for at leje sine bygninger, end det koster at administrere og vedligeholde dem. På den måde bliver der trukket endnu flere midler ud af KU, som ellers kunne bruges til forskning og undervisning.

En procent ikke nok

Regeringens vilje til at fastholde en procents målsætningen bliver mødt med behersket glæde af flere interesseorganisationer:

»Det er glædeligt, at regeringen vil fastholde de offentlige forskningsinvesteringer på en procent af BNP, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne så, at Danmark lagde sig i spidsen og investerede endnu flere midler i forskning. I forbindelse med de kommende politiske forhandlinger håber jeg også, at partierne vil arbejde for en mere langsigtet prioritering af den offentlige forskningsindsats. For forskningsmiljøerne er det afgørende med stabile rammer,« siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard kalder i en pressemeddelelse de ekstra millioner for »et skridt i den rigtige retning.«

»Det var dumt, at regeringen for et par år siden sænkede niveauet for investeringerne i forskning, og det er tilsvarende positivt, at de nu går i den rigtige retning igen. Men der er brug for en langt større vilje til at øge ambitionsniveauet, for regeringens målsætning for de offentlige forskningsinvesteringer har i efterhånden mange år ligget på fuldstændig samme niveau, nemlig en procent af BNP,« siger Lars Qvistgaard.

Hæv ambitionsniveauet

Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen mener, at regeringens udspil mangler ambitioner.

Hun henviser til, at Dansk Industri (DI) og CO-industri i juni kom med en fælles appel om at øge det offentlige forskningsbudget fra en procent til 1,5 procent af BNP inden 2025.

Det vil svare til ni mia. kr. ekstra til fri forskning.

DI og CO-industri vil også øge andelen af midlerne, der gives til teknisk forskning fra 14 til 20 procent af den samlede pulje, og de vil give flere penge til Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond.

Forskningsreserven skal fordeles

Regeringen lægger desuden op til at fordele forskningsreserven på en mia. kr. i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

De 760 mio. kr., der stammer fra den politiske aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 2012, skal fordeles af forligspartierne.

Regeringen foreslår at give 360 mio. kr. til Danmarks Innovationsfond, 240 millioner kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet samt 160 millioner kroner til Danmarks Frie Forskningsfond.

Den resterende reserve på 251 millioner kroner vil regeringen afsætte til strategiske prioriteringer som fx forskning i læring og uddannelseskvalitet og til at øge basisforskningsmidlerne til Aalborg Universitet, Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet (ITU) med samlet 50 millioner kroner i 2018.

Annonce

Seneste