Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg vil drøfte Konservative Studerendes brev om krænkelseskultur

»Vi har fået god respons næsten på tværs af det politiske spektrum,« siger Simon Lindkær, der er formand for Konservative Studerende på Københavns Universitet. Han er en af underskriverne på det brev, studenterforeningen sendte til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg den 5. december.

»Mange medlemmer af Uddannelses- og Forskningsudvalget har svaret os,« siger han.

Brevet er sendt i kølvandet på universitetsvalget på Københavns Universitet, hvor uidentificerede personer ifølge Konservative Studerende og det socialdemokratiske Frit Forum vandaliserede og nedrev de to foreningers valgplakater.

Særligt gik det ifølge Konservative Studerende ud over en plakat med en sombrero på, der refererede til debatten om de jurastuderendes studiestart i 2018, hvor fakultetet frabad sig stereotypisk mexicansk udklædning under de fester, som universitetet er ramme om for nye studerende.

En populær Instragram-side med navnet ‘krænkelseskulturellememes’ bragte desuden anklager om racisme mod Frit Forums spidskandidat og opfordrede til, at man rev Konservative Studerende og Frit Forums plakater ned.

Frit ord under pres, siger borgerlige

I et interview til Berlingske bragt efter valget siger medlem af Konservative Studerende Cille Hald Egholm, at Københavns Universitet er et »ekkokammer«, hvor den politiske konsensus er venstresnoet. »Man siger det jo ikke højt, hvis man er borgerlig,« siger Cille Hald Egholm til avisen, idet hun opfordrer til ideologisk modstand.

Uniavisen har 9. december kontaktet to politologer, der begge sagde, at de ikke kender til undersøgelser af, hvordan universitetsstuderende stemmer.

Brevet fra Konservative Studerende til Folketinget, som blev sendt samme dag, som interviewet med Cille Hald Egholm blev bragt i Berlingske, er en opfordring til at, folketingspolitikerne tager en snak om, hvordan de vil sikre ytringsfriheden på universiteterne.

»Vi er bekymrede over, hvad vi opfatter som en stigende tendens til, at det frie ord og den åbne samtale må vige for krænkede følelser. Vi er ligeledes bekymrede over, hvad vi opfatter som en stigende tendens til anvendelse af udemokratiske midler som f.eks. hærværk, som visse grupper af studerende føler sig berettiget til at tage i anvendelse i identitetspolitikkens navn,« skriver de borgerlige studerende.

Den drøftelse kan de regne med at få:

»Min indstilling som formand er, at vi skal have en drøftelse,« siger Bjørn Brandenborg (S), der er formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget.

»Jeg synes både som udvalgsformand og som medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, at det er et kæmpe problem, hvad der er foregået på Københavns Universitet. Vi skal se på de udfordringer, man møder, hvor enkelte kræfter udfordrer det, vi opfatter som kutyme, når man eksempelvis ser, at nogen flår valgplakater ned eller kalder andre racister, hvis de har sat en sombrero på en plakat.«

»Hvis der er ét sted, hvor det burde være muligt at have frie diskussioner, er det universitetet,« siger Bjørn Brandenborg.

Rektor for Københavns Universitet, Henrik Wegener, der kalder det »helt uacceptabelt« at rive valgplakater ned, vil også have en diskussion af debatkulturen på det universitet, han leder.

»Vi er interesserede i en så mangfoldig kultur som mulig, hvor alle temaer kan debatteres. Jeg har længe argumenteret for, at der skal være plads til alle, og at vi netop skal kunne tale om alt – inklusiv at udfordre konventioner,« siger Henrik Wegener.

»Det kvæler den fri meningsudveksling, hvis visse emner og uenigheder er uønskede blandt de studerende, eller hvis kulturen er for ideologisk ensrettet, og der opstår en norm om, hvad de rigtige holdninger er. Jeg vil diskutere det med studenterorganisationerne på det førstkommende møde efter nytår. Der er Konservative Studerende også med,« siger han.

Det handler om kulturkamp

Konservative Studerende kommer ikke med forlangender til politikerne i Folketinget i deres brev.

»Vi har ikke en konkret liste med krav. Så havde vi været servicemindede nok til at skrive det. Men der er behov for en drøftelse af identitetspolitik, så vi kan sikre, at det ikke bliver en hindring for universitetets akademiske virke og den frie debat på universitetet,« siger Simon Lindkær.

Selv om henvendelsen til Folketinget er direkte affødt af, at nogen efter alt at dømme saboterede Konservative Studerende og Frit Forums kampagner ved valget på Københavns Universitet, handler det også ifølge Simon Lindkær om en mere generel tendens, særligt i USA, til at håndtere uenighed på universiteter ved at forsøge at lukke ned for en diskussion, fx når studerende stiller krav om at få fyret en bestemt professor.

»Vi har set de første skridt til en udvikling herhjemme, som skal stoppes,« siger Simon Lindkær. »Vi er nødt til at have en proaktiv drøftelse af, hvordan vi sikrer det frie ord på universitetet.«

Skurken i fortællingen er et »ekstremt højtråbende mindretal,« men det er svært, siger Simon Lindkær, at pege på konkrete personer, der ikke vil demokratiet på universitetet.

»Det er jo ikke folk, der står frem i debatten og kæmper med åben pande,« siger han med henvisning til indehaveren af Instagram-siden ’krænkelseskulturellememes’, som under dække af anonymitet har hængt navngivne studenterpolitikere ud over for over 11.000 følgere. (Sidens angivelige indehaver blev den 7. december konfronteret i DR P1-programmet Shitstorm).

Simon Lindkær nævner også studenterforeningen Front, som har villet ændre pensum og erstatte tanker af hvide mænd fra Europa med andre kontinenter og køns input »alene på baggrund af deres identitet,« hvilket han kalder bekymrende.

LÆS OGSÅ: Den sarte debat, der ikke vil dø.

Hovedproblemet er en diffus, anonym bevægelse, som synes, at måden at møde bestemte ord og holdninger på er hærværk.

Simon Lindkær, Konservative Studerende

»Hovedproblemet er en diffus, anonym bevægelse, som synes, at måden at møde bestemte ord og holdninger på er hærværk.«

Folketingets magt består i at skrive love. Skal der en lovændring til for at opnå det, I ønsker?

»Det har jeg svært ved at se, at man kan lovgive om. Men universiteterne står i sidste ende til ansvar over for politikerne, og der er et enormt moralsk politisk lederskab, som der er behov for bliver taget,« siger Simon Lindkær.

»Det handler om kultur og italesættelse. Alle må med fælles stemme sige: Vi vil ikke acceptere sabotage af valghandlingen. Det kan man ikke lovgive sig ud af, for det handler om moralsk stillingtagen. Også fra den yderste venstrefløj,« siger han.

»Problemet er ikke de individuelle klaphatte, der river plakater ned. Problemet er, at man møder holdninger med hærværk. Man taler om voldsmandens veto, det her er hærværksmandens veto, som lyder, at ’du kan ikke mene bestemte ting, så hiver vi dig ned’,« siger Simon Lindkær.

»Det er det voldsomste, jeg kan komme i tanke om, der er sket i den her debat på universitetet. Men det kan blive værre. Det er vigtigt, at vi har den her diskussion nu, før en eller anden stakkels højreorienteret professors kontor bliver blokeret.«

Skal Folketinget give rektorerne en henstilling eller lignende for at ændre situationen?

»Vi synes ikke, det er Københavns Universitet, der har gjort noget forkert. Vi står ikke og peger på Henrik Wegener eller andre og siger, at de har gjort noget forkert. Og jeg vil gerne rose Studenterrådets spidskandidat til bestyrelsesvalget og kommende medlem af bestyrelsen på KU Olivia Boesen for klart at tage afstand fra hærværket. De studerende, der har engageret sig i demokratiet på universitetet har generelt gensidig respekt for hinanden.«

I Berlingske kalder jeres medlem Cille Hald Egholm Københavns Universitet et ekkokammer, og hun siger, at det er svært at være borgerlig studerende. Er det også din oplevelse, at det er blevet svært?

»Jeg telegraferer åbent til ethvert menneske, at jeg er borgerlig,« siger Simon Lindkær, der har beskæftiget sig med studenterpolitik i to et halvt år, og før det har været aktiv i Venstres Ungdom.

Det er ikke sjovt at se sit ansigt revet i stykker.

Simon Lindkær, Konservative Studerende.

»Jeg tror, at problemet kan være, hvis man får skabt et miljø, hvor man ikke tør skilte med sine holdninger. Hvis jeg gik og var ny og uprøvet i politik, ville det måske ikke fremme min lyst til at engagere mig, hvis jeg blev hængt ud på en hjemmeside med 11.000 følgere. Da de folk fra Konservative Studerende, der passede vores valgbod på Jura fredag morgen (den 29. november, red.) mødte ind for at lave kaffe, fandt de, at alle plakater i området var revet i stykker. Ikke bare dem med sombreroen, også plakater med kandidaternes navn og portræt. Det er ikke sjovt at se sit ansigt revet i stykker.«

Simon Lindkær siger, at 20-30 af i alt 50-60 opsatte sombrero-plakater blev revet ned. Den var i øvrigt kun én af i alt 11 plakater om forskellige temaer, som Konservative Studerende havde lavet.

Rektor: Mine studerende er IKKE krænkelsesparate

Den mexicanske sombrero er blevet symbol på en kulturkamp i akademia. Sammen med en i medierne ofte fejlrapporteret historie om brugen af han- og hunkøn i undervisningen på Biologisk Institut, hvor en studerende på et evalueringsmøde anfægtede brugen af han og hun i statistikopgaver.

Sagen om mexicanerhatten er beskrevet i artikler i Uniavisen i februar og august 2019, og den studerende i sagen fra Biologi, Karoline Brix Andersson, gav også selv sit syn på, hvad hun ville med sin faglige kritik i Uniavisen i februar 2019.

Ifølge rektor Henrik Wegener er begge sager blevet »misbrugt.«

»Jeg mener, at biologi- og jurasagen bliver misbrugt i den offentlige debat,« siger han. »I begge sager er der ikke nogen krænkelsesparate studerende. På Biologi spurgte én studerende på et planlagt evalueringsmøde om, hvordan køn – herunder transkønnede – indgår i statistik. Der er forhåbentlig lignende god og intens faglig feedback og diskussioner i forbindelse med alle fag på KU. I den såkaldte sombrero-sag er der ikke nedlagt et udklædningsforbud. Dekanatet foretog et skøn for nogle år siden i forbindelse med et konkret introforløb og bad tutorerne om at tænke sig om en ekstra gang, da flere studerende gjorde opmærksom på den nedværdigende og hånlige tone, der var over for mexicanere. Det kan måske gå an i en fredagsbar, men skaber ikke inklusion i forbindelse med studieintroduktionen på Jura. Det er ikke det samme som, at rusvejledernes ytringsfrihed er truet,« siger Henrik Wegener.

Spørgsmålet er, om rektor på Københavns Universitet kan forvente, at Folketingets politikere vil dele hans opfattelse, når de diskuterer krænkelseskultur.

Formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget Bjørn Brandenborg siger, at udvalget ikke kommer til at formulere en henstilling eller lignende, hverken til rektor på Københavns Universitet eller andre steder.

»Nej, som udvalgsformand kommer jeg ikke til det, det er ikke min rolle. Jeg tror, vi i første omgang skal have en snak om udviklingen, især på Københavns Universitet, om krænkelseskultur og om det hærværk, der har været mod valgplakater,« siger han.