Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Forskere giver sig selv ret

VIDENSKABELIG GRÅZONE - Det bliver sjældnere og sjældnere, at forskere afviser deres egne hypoteser i videnskabelige artikler, viser undersøgelser lavet af Daniele Fanelli, førende forsker i videnskabelig uredelighed.

»En banebrydende opdagelse« og »paradigmeskifte er lige om hjørnet«.

Forskerne sparer sjældent på superlativerne, når de skal beskrive perspektiverne i deres forskning i håb om at få resultater publiceret i et af de store internationale tidsskrifter.

Til gengæld hører det efterhånden til sjældenhederne, at de åbent erkender, at de ikke kunne spore en statistisk sammenhæng, eller at deres hypotese simpelthen ikke holdt til at blive efterprøvet nærmere.

Positive konklusioner og pumpede, fængende overskrifter vinder med andre ord frem på bekostning af negative konklusioner i forskningen. Og det er til skade for den videnskabelige proces, mener italienske Daniele Fanelli.

Han er førende forsker i videnskabeligt snyd og professor ved École de Bibliothéconomie et des Sciences de l’Information på Université de Montréal, Canada.

Desuden skrev han sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet og gæstede senest Danmark som oplægsholder, da Udannelses- og Forskningsministeriet præsenterede sit forslag til et dansk kodeks for integritet i forskningen den 9. maj i år.

Positive konklusioner vinder frem

Daniele Fanelli har gennemgået konklusionerne i 4.600 videnskabelige artikler publiceret mellem 1990 og 2007 med tættekam, og opdelt dem efter om forskerne helt eller delvist bekræftede eller forkastede deres egne hypoteser.

Resultat: Andelen af positive konklusioner steg fra 70 procent i 1990 til 86 procent i 2007. I næsten ni ud af ti tilfælde nåede forskeren altså frem til at have ret i sin hypotese.

Ifølge Fanelli viser nyere undersøgelser, at der er sket en yderligere stigning fra 2007 til 2014.

Flest positive resultater publiceres inden for biomedicin og samfundsvidenskaberne, geografisk set flest i Asien, efterfulgt af USA og færrest i Europa, viser undersøgelsen.

Handler om hæder, job og midler

Ifølge Daniele Fanelli er det blandt andet presset på forskerne for at publicere hyppigt og i de mest anerkendte tidsskrifter, der får dem til oftere at bekræfte deres hypoteser.

»Det handler meget lidt om, at forskerne er uredelige og svindler med deres forskning, men mest om, at der eksisterer en ubevidst bias til fordel for positive konklusioner på grund af svagheder ved publiceringssystemet, måden forskningsbevillingerne tildeles på, og karrierevejene i forskningsverdenen,« siger Daniele Fanelli.

Han tilføjer, at denne bias kan opstå i alle led af forskningsprocessen: I forbindelse med designet af undersøgelsen, dataindsamlingen, analysen, fortolkningen af data eller i publiceringen.

Det har altid været et grundvilkår for videnskaben, at der er konkurrence om at komme først med nye opdagelser, men i dag handler det ikke kun om hæder og ære, men også om at få fingre i sin luns af de forskningsmidler, som fonde og andre private og offentlige bidragsydere fordeler i konkurrence mellem forskerne.

Desuden er det slut med de nærmest livslange ansættelser på universiteterne, så forskerne skal vise, at de er produktive, hvis de vil beholde deres job, kvalificere sig til fastansættelse eller avancere til næste trin på karrierestigen.

Antallet af publikationer i anerkendte videnskabelige tidsskrifter afgør i høj grad, hvilke forskere, institutioner og lande, der kåres som vindere i det globale kapløb, og i den virkelighed pynter det ikke på CV’et at afvise sin hypotese i en undersøgelse, forklarer Daniele Fanelli.

Citationer giver magt

Et andet af hans studier bekræfter, at videnskabelige artikler med positive konklusioner faktisk er mere populære end de negative.
Det er altså med god grund, hvis forskere satser på at sætte to streger under deres første antagelser.

Fanelli har gennemgået 2.545 artikler i databasen Essential Science Indicators, og han nåede frem til, at artikler, hvor forskeren helt eller delvist bekræftede sine egne hypoteser i gennemsnit blev citeret 32 procent oftere end undersøgelser med en negativ konklusion.

Det gælder dog kun for videnskabelige områder som neurovidenskab, molekylær biologi og genetik, klinisk medicin og plante- og dyrevidenskab.

Antallet af citationer, altså hvor meget en artikel bliver citeret, er vigtig, fordi de tal i stigende grad bliver anvendt som indikator for forskeres indflydelse, den såkaldte impact factor. En høj faktor øger chancerne for at få flere forskningsmidler.

Tesen lyder, at fordi tidsskrifterne ved, at positive konklusioner tiltrækker flere læsere, afviser de artikler med negativt udfald – eller forskerne opgiver simpelthen på forhånd at forsøge at få dem publiceret.

De negative ender i stedet med at samle støv i en skuffe, eller nogle forskere forsøger måske ved hjælp af tvivlsomme videnskabelige metoder at gøre deres resultater signifikante i håb om at gøre dem spiselige og få dem offentliggjort.

Videnskabelig proces går i stå

Daniele Fanelli mener, at udviklingen er problematisk, fordi positiviteten kan kortslutte de videnskabelige processer:

»Videnskaben gør fremskridt, når det bevises at unikke ideer er sande, og at de andre er falske og derfor bliver opgivet. Fraværet af negative resultater gør det umuligt at korrigere fejlantagelser og undgå at de gentages i fremtiden,« siger han.

Det er altså afgørende, at ideer konstant afprøves, efterprøves og korrigeres, så det har også videnskabelig betydning, at resultatet af en undersøgelse bliver publiceret, selv om effekten ikke er statistisk signifikant eller hypotesen ikke holder. Hvis undersøgelsen derimod gemmes væk, forhindres andre forskere ikke i at fortsætte deres søgen i samme – forkerte – retning, og det kan være et grelt ressourcespild.

Desuden kan det få forskerne til at gå efter at undersøge hypoteser, som de føler sig sikre på at kunne bekræfte frem for at satse på virkeligt nyskabende teorier med høj risiko for at slå fejl, men med potentiale til at tilvejebringe helt ny revolutionerende viden.

Daniele Fanelli ser dog også positive tendenser ved udviklingen.

Der er de seneste 20 år sket en dramatisk stigning i antallet af retractions, artikler, der må trækkes tilbage efter at være blevet publiceret, fordi de for eksempel viser sig at indeholde fejl.

Det er i den offentlige debat blevet udlagt som tegn på, at flere forskere snyder, men ifølge Daniele Fanelli er stigningen først og fremmest et positivt tegn.

Hans undersøgelser viser nemlig, at stigningen tværtimod skyldes at flere tidsskrifter er villige til at trække artikler tilbage, netop fordi der er kommet fokus på videnskabelig uredelighed.

clba@adm.ku.dk

Seneste