Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Forskere på Psykologi: De studerendes kritik er berettiget

Er de psykologistuderende for kritiske, når de siger, at deres uddannelse er blevet mere ensrettet? Nej, siger tre forskere på instituttet.

Som ansatte på Institut for Psykologi gennem mange år er vi ikke i tvivl om, at psykologiuddannelsen er blevet mere ensrettet. Det humanvidenskabelige og kvalitative perspektiv fylder betydeligt mindre, end det gjorde tidligere, og perspektiver, tekster og diskussioner, som er afgørende for at forstå psykologiens genstandsfelt, er skåret væk.

Dette har de studerende vist i forhold til pensum i flere af de fag, de undervises i, og det viser sig også i forhold til, hvordan der forskes på instituttet. De fleste arbejder med kvantitative metoder, og vi har gennem årene mistet mange ansatte, som arbejder kvalitativt. At arbejde med psykologi handler også om at arbejde med det levende menneske i kraft af et første-person-perspektiv i specifikke kontekster. Derfor er det humanvidenskabelige og kvalitative perspektiv en vigtig del af det psykologiske genstandsfelt og bør fylde tilsvarende.

LÆS OGSÅ: Ansatte: Psykologiuddannelsen på Københavns Universitet er ikke ensrettet

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Antallet af traditioner, der arbejdes med på Institut for Psykologi, er overordnet blevet væsentligt færre. Eksempelvis har vi i dag næsten ingen ansatte, som forsker i de kulturhistoriske, kritiske og postmoderne traditioner. Dette er traditioner, som fremskriver en radikalt anden forståelse af mennesket end de kvantitative paradigmer, der er dominerende.

De studerendes kritik er derfor ikke for kritisk. Den er tværtimod et udtryk for, at udviklingen ikke kun mærkes af de få ansatte, der har mistet en lang række kolleger med samme specifikke faglighed som dem selv, men også at udviklingen nu har mærkbare konsekvenser for diversiteten i undervisningen.

Humanvidenskaben er under pres

Debatten på Psykologi er en del af en større bevægelse på universiteter og institutter rundt omkring i Danmark, hvor de studerende har taget ordet.

De oplever, at deres uddannelser er blevet smallere og mere ensidige i forlængelse af den nye universitetslov, der blev indført i 2003 under Anders Fogh Rasmussen med Helge Sander som minister for videnskab, teknologi og udvikling.

En væsentlig del af den nye lov var omdannelsen af universiteterne til selvejende institutioner, hvor den øverste ledelse fremover skulle bestå af en bestyrelse. Et andet mål med loven var generel regelforenkling og større fleksibilitet for universiteterne. Ændringen af universitetet fra statsejet til selvejende institution har betydet en dramatisk forandring, idet universitetet gradvist er blevet beskåret i sin statslige støtte og som følge heraf er blevet tiltagende afhængig af fondsmidler fra primært private fonde. Det er en forretningsgang, der af den daværende minister for videnskab populært fik sloganet »fra forskning til faktura«. Den tilsigtede regelforenkling og øgede fleksibilitet, som også var målet med den nye lov, skal man se langt efter.

Som ansatte på universitetet oplever vi, at administrationen af vores egentlige arbejde, nemlig undervisning og forskning, fylder betydeligt mere end den gjorde tidligere. På samme måde er presset til at søge penge udefra til vores forskning blevet en selvfølgelig del af hverdagen for de fleste: en tidskrævende proces, der i højere grad bærer frugt for den naturvidenskabelige orienterede forsker end for den humanvidenskabelige forsker, der typisk bedriver kritisk og kvalitativ forskning.

LÆS OGSÅ: Psykologistuderende truer med blokade

Endelig har publiceringsstrategien, hvor særlige prestigefyldte high ranking tidsskrifter, der bliver læst af så mange som muligt og derfor kategoriseres som havende high impact, altså stor gennemslagskraft, betydet et begrænsende og biased syn på, hvad der er rigtig forskning. Her er den kvantitative forskel på antallet af high ranking natur- og samfundsvidenskabelige tidskrifter på den ene side og humanvidenskabelige tidsskrifter på den anden side til at få øje på. Eftersom antallet af publiceringer i high impact-tidsskrifter og forskerens H-indeks – en beregning af, hvor meget forskeren bliver læst og citeret – vejer tungt i universiteternes ansættelsesstrategier, bliver vurderingen af forskningens kvalitet skævvredet af kvantitative mål. Det er mål, som ikke inkluderer vurderingen af udgivelser af monografier, antologier og lærebøger på samme måde som artikler. Disse udgivelsesformer benytter den humanvidenskabelige forsker sig ofte af.

Savner en dristig debat

Alt det er baggrunden for de studerendes oplevelse af, at deres uddannelser er blevet smallere og mindre kritiske. De savner en videnskabelig praksis, der anerkender, at den interagerer og er en del af samfundet som helhed og dermed også har betydning for mange forskellige samfundsgrupper og individer. Og de savner en stringent og dristig videnskabelig debat på universitetet.

LÆS OGSÅ: Institutleder på Psykologi: Vores kommunikation har ikke været god nok

Nogle vil argumentere for, at det før i tiden var de humanvidenskabelige tilgange til psykologi, der var de dominerende på Institut for Psykologi, og at det har betydet et kvalitativt løft, at den psykologiske videnskab her har udvidet sig til andre tilgange. Det er positivt at psykologi er forankret i naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab. Vi mener dog, at man i fokusset på det positive i denne udvidelse af paradigmer overser, at humanvidenskabelig psykologi implicerer mange forskellige teoretiske såvel som metodiske tilgange, og at den repræsenterer en stor bredde i psykologien.

Vores nye strategi på Institut for Psykologi fremhæver bredden inden for forskning såvel som undervisning, hvilket vi værdsætter. Vi ser frem til at være med til at diskutere, hvad bredde er, og hvordan vi kan sikre den i vores psykologiuddannelse.

Seneste